Torsdag den 3. december var der 17 patienter med COVID-19 indlagt på Rigshospitalet. Et tal, der er steget lidt over et par uger, men som slet ikke er lige så højt, som for et år siden, da smittetallet også steg til 3-4.000 om dagen.
- Vi er forholdsvis fortrøstningsfulde, og vi er ikke ved at vælte bagover, men vi kan bestemt godt mærke det, siger Åse Bengård Andersen, ledende overlæge i Afdeling for Infektionssygdomme.
Fem COVID-patienter var på Intensivafdelingen (4131) denne torsdag – og det niveau har det ligget på den seneste uge Det svarer til, at cirka 25 pct. af den almene intensivkapacitet er belagt med COVID-patienter.
- Der er selvfølgelig en bekymring for, hvordan de næste måneder kommer til at gå, for vi er stadig i starten af at mærke effekten af det stigende smittetryk. Vi har lidt flere indlagt på intensiv end for en måned siden, men lige nu er der en vis fortrøstning i, at vi faktisk ikke rigtigt ser det forplante sig på intensiv, siger Simon Hyttel-Sørensen, ledende overlæge på Afdeling for Intensiv Behandling.
I øjeblikket er der et ret stor tryk på den samlede intensivkapacitet i Region H og på Rigshospitalet – både på grund af COVID-patienter og andre patientgrupper. Derudover koster COVID-19-patienter flere ressourcer, fordi de skal være isoleret. Det tager tid at klæde om til isolationsudstyr hver gang, man skal ind til patienten. Så selv om antallet af indlagte er lavere end sidste år med lignende smittetal, mener Åse Bengård Andersen, at der er behov for at få bremset smitten.
- Det er jo alvorligt for de patienter, der bliver syge. Det kommer uden tvivl til at dræne vores og det øvrige sundhedsvæsens overskud til at tage os af de andre opgaver, vi også har, så det er alvorligt, siger hun.
Andre infektioner fylder mere end sidste år
COVID-19 er ikke det eneste, der lægger pres på infektionsmedicinsk afdeling – på den måde er december 2021 også anderledes end 2020.
- Vi har rigtig mange patienter med andre alvorlige infektioner, og det er det samlede billede, der skaber et tryk. Der skete jo det mærkelige under nedlukningen, at der var nogle sygdomme, som vi slet ikke så på hospitalerne i lang tid. Ikke så overraskende havde vi ingen rejserelaterede infektioner. Men selv de er begyndt at komme igen, fortæller Åse Bengård Andersen.
Yngre og uvaccinerede udgør større andel på intensiv
Også på Afdeling for Intensiv Behandling ses en forskel fra 2020, når det gælder de patienter, der er indlagt med COVID-19.
- Det altoverskyggende fællestræk er, at patienterne enten ikke er vaccinerede eller er immunsvækkede pga. anden sygdom, fortæller Simon Hyttel-Sørensen.
Eftersom en meget høj andel af de ældre er vaccineret, udgør de yngre patienter en større andel af intensivpatienterne.
- Det er ikke min fornemmelse, at det er blevet farligere at blive smittet som yngre. Men de fylder bare relativt mere, fordi de ældre ikke fylder så meget. Der var også yngre i første og anden bølge, siger han.
Mere viden, bedre behandling og ny medicin på vej
På Rigshospitalet er de fleste COVID-patienter tilknyttet hospitalet i forvejen, fordi de har en svækkelse af deres immunsystem og derfor er særligt sårbare for COVID-19. I forhold til ved epidemiens begyndelse er der sket betydelige forbedringer af behandlingen. Desuden er der mere viden om, at behandlingen helst skal gives tidligt i sygdomsforløbet. I dag kan man give monoklonale antistoffer til højrisikopatienter med svækket immunsystem, hvis man opdager, at de er smittet, før de bliver alvorligt syge. Antistofferne gives intravenøst og studier har vist, at man kan undgå op til 70% af indlæggelserne. På Rigshospitalet er der hidtil behandlet 60 patienter med monoklonale antistoffer.
Snart forventes det, at de europæiske lægemiddelmyndigheder er færdige med at vurdere en af to nye tabletbehandlinger, der på samme måde kan være med til at stoppe virus i den første fase.
Også hvis sygdommen når at få fat, er der sket en udvikling af behandlingen, siden første bølge skyllede over os for snart to år siden.
- Hvis infektionen har fat, er det jo immunsystemets overreaktion, vi arbejder med og giver binyrebarkhormon, antikoagulerende medicin og antibiotika mod andre infektioner. Vi ved også, at patienterne skal have lungefysioterapi, og overordnet er dødeligheden mindre nu, siger Åse Bengård Andersen.