Gå til hovedindhold

​​​​

- Det er imponerende, hvad man kan lave og rekonstruere

Charlotte Svendsen har arbejdet med plastikkirurgi og brandsår hele sit professionelle liv i et speciale, der byder på både glædestårer og daglig læring


Ny læring hver dag: Charlotte Svendsen har arbejdet i samme speciale i hele sit arbejdsliv

- Jeg er afdelingssygeplejerske på Afdeling for Plastkirurgi og Brandsårsbehandling, og det speciale har jeg været i, siden jeg blev færdiguddannet for 30 år siden. Vi laver typisk korrektiv kirurgi som læbe-ganespalte eller rekonstruktioner efter eksempelvis brystkræft, hudkræft og brandsår.

- Jeg havde min afsluttende praktik på en brandsårsafdeling. Jeg blev grebet af mangfoldigheden både diagnosemæssigt og imellem de mange forskellige typer patienter. Indimellem har jeg da tænkt ’Skulle jeg prøve noget andet?’. Men jeg er altid kommet til samme konklusion: Jeg får det hele her. Jeg lærer noget nyt hver dag.

- Der er stort set altid en ny lille spidsfindighed, som jeg ikke har hørt om før. Det kan være en helt ny diagnose, en special variant hos en patient og så er der selve udviklingen i brandsårsbehandling, som har taget et kvantespring bare de seneste 5-7 år. Før lå patienterne eksempelvis uden tøj på i deres senge på varme stuer, hvor de i dag er indpakket med forbindinger og udsat for langt færre smertefulde procedurer Vi har et godt tværfagligt samarbejde med alt fra læger over socialrådgivere til sygeplejersker.

- Jeg har ikke længere patientkontakt på daglig basis, men hvis jeg får lidt abstinenser, så går jeg ud og hjælper lidt til, hvis jeg har tid til det eller, hvis nogen har brug for hjælp, og dagen er lidt presset for sygeplejerskerne. Så jeg følger stadig tæt med og føler også, at det er mine patienter, selv om det er på en anden måde end før. 

- Det arbejde, vi laver for patienterne, er ofte meget synligt for det blotte øje og indimellem kan jeg selv blive helt overrasket over, hvad der kan lade sig gøre. Det er imponerende, hvad man kan lave og rekonstruere, og det smitter af på patienternes humør. Deres glæde er en stor drivkraft, og en stor del af det, der gør det værd at gå på arbejde. 

- Vi ser selvfølgelig også mange, der er hårdt ramt, og indimellem har vi patienter, der dør. Men de gode historier fylder mest. Og vi følger ofte vores patienter i mange år. Når du har set et lille barn, der har haft en alvorlig sygdom eller skade blive til en stor, glad teenager, så bliver du selv rigtigt glad.

- Jeg får også masser af udfordringer gennem de sygeplejersker, jeg leder. Der er sindssygt dygtige medarbejdere her, og jeg sparrer dagligt med dem om behandling og sygepleje. Det er spændende og stærkt tilfredsstillende at udvikle den enkelte medarbejder, hvad enten det er en helt nyuddannet eller en, der har været her i 20 år.

- En god dag på arbejde er, hvor flowet glider, og der kommer nye patienter ind, og de gamle kan komme hjem. Eller når man ser et forbrændt barn, der for få uger siden ikke kunne gå selv, komme trissende ned ad gangen. Det kan være små ting i andres øjne, men det er stort for patienten, de pårørende og stort for os. Så står både overlægen og sygeplejersken helt berørt og kigger på.

- Det er heldigvis sjældent, at jeg har en møgdag. Der er nogle dage, hvor det hele ikke lige bliver som planlagt. Der er måske sygdom, og man presser måske medarbejdere lidt mere end, der er rimeligt. Så er opgaven at hjælpe med at prioritere, selv om det kan være frustrerende.

- Jeg har haft 30-års jubilæum, men jeg er ikke færdig med det her. Der er stadig masser tilbage i det her speciale til mig. Nye teknikker, ny udfordringer. Man kan jo aldrig vide, men jeg tror, at jeg skal være i dette speciale hele mit arbejdsliv.



Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden