Socioøkonomiske forskelle kan påvirke diagnosticering og behandling af børn

​Det er ikke nyt, at der er social ulighed i sundhed – også hos børn. Men et nyt studie peger på, at en del af årsagen måske skal findes i sundhedssystemet

En række studier, som til sammen udgør en phd.-afhandling, foretaget af cand.scient. Line Hjøllund Pedersen på Rigshospitalets forskningsenhed for børnekræft (Bonkolab) i samarbejde professor Kjeld Schmiegelow og lektor cand.scient. Hanne Bækgaard Larsen samt Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter, har undersøgt forløbene før og efter, at børn har fået deres cancer-diagnoser, og konklusionerne er tydelige;

Der er forskel på, hvor mange gange, familierne er i kontakt med sundhedsvæsenet – både ikke-akutte og akutte kontakter – i månederne op til at diagnosen stilles. Der er også forskelle at spore under behandlingen.  

cand.scient. Line Hjøllund Pedersen

- Det er interessant, at tallene omkring forløbet før diagnosen er så tydelige. Der er ikke noget nyt i, at der er social ulighed i sundhed, men årsagen til det er måske mere nuanceret, end man hidtil har tænkt, siger Line Hjøllund Pedersen, der er ph.d. (Folkesundhed og Epidemiologi) og står bag afhandlingen.

Årsager til ulighed i sundhed bør måske nuanceres

Studiet viser, at børn af forældre med kort uddannelse, som har en depression, eller hvor en af forældrene står uden for arbejdsmarkedet, har en højere risiko for at have ”mange” kontakter til sundhedsvæsenet de sidste tre mdr. før de får stillet en diagnose, end børn fra familier med en højere socioøkonomisk position – dvs. forældre med lang uddannelse, ingen depression og forældre hvor begge er på arbejdsmarkedet.

- Der har i samfundet været en tendens til, at pilen har peget i retning af, at forsinkelser skyldtes familierne selv, og at socioøkonomiske og uddannelsesmæssige faktorer lå bag ved dette. I dette studie kan vi se, at familierne rent faktisk kommer til lægen i forsøget på at få en diagnose til deres barn - ja de kommer faktisk endnu hyppigere, siger Line Hjællund Pedersen og fortsætter: 

- Dette kunne indikere, at de har sværere ved at trænge igennem, om end grundene hertil forsat er uafklarede. Men social ulighed i sundhed synes også at ligge hos sundhedsvæsenet.

Når børn fra familier med højere socioøkonomisk position har færre kontakter til sundhedsvæsenet, kan det indikere, at der i disse forløb tidligere sker en relevant henvisning, eller der laves tages en relevant test, fx en blodprøve eller en billeddiagnostisk undersøgelse.

- Årsagerne til det er ikke afdækket, men et interviewstudie, der ligeledes udgjorde en del af afhandlingen, peger på, at forældrenes ressourcer har betydning for de ”forhandlinger”, der tages med lægen under konsultationen, som kan have en vigtig betydning for forskellen i hvor hurtigt, der handles, siger Line Hjøllund Pedersen.

Et andet studie i ph.d.-afhandlingen viser, at de socioøkonomiske forskelle ikke kun viser sig i den diagnostiske proces, men at forskelle også viser sig under selve behandlingsforløbet. Studiet, der baserer sig på data fra hele landet, viser en sammenhæng mellem familiers socioøkonomiske position og lægernes justeringer af dosering af kemoterapi. 

Der blev udskrevet lavere doser kemoterapi til børn, hvis forældre havde kort uddannelse eller som var arbejdsløse/uden for arbejdsmarkedet, sammenlignet med børn, hvis forældre havde lang uddannelse eller var i arbejde. Derimod viste målinger af medicinniveauerne i blodprøver, at der ikke var socioøkonomiske forskelle i hvor høj grad børnene spiste den kemoterapi, der bliver givet som tabletter eller mikstur, og som forældrene selv skal give børnene. 

Samlet set indikerer studierne i afhandlingen, at social ulighed i kræftforløbet hos børn både manifesterer sig før diagnosen og under behandling for kræft, og at ansvaret for den sociale ulighed i kræftoverlevelse ikke ligger hos familierne. 

Skal undersøges nærmere

Resultaterne af studierne vil nu blive undersøgt nærmere. På landsplan er der allerede gjort flere tiltag for at tage hensyn til de forskellige behov, der opstår hos forskellige familier. 

Rigshospitalet har bl.a. indført navigator-sygeplejersker, der skal hjælpe alle familier med kræft gennem de meget komplicerede behandlingsforløb. For børn med hjernetumorer er man i øjeblikket i gang med at udvikle et nationalt program, der skal gøre både familier og sundhedsvæsenet opmærksomme på symptomer, der kan skyldes en hjernetumor. 


.Fakta om ph.d.-afhandlingen

Afhandlingens titel: Social Inequality in Childhood Cancer 

Parents’ perspectives and socioeconomic differences in the pathway to diagnosis and treatment of childhood cancer – a multidisciplinary study

Artikler i PhD’en: 

  • Studie 1: Interview studie

    Parent’s perspectives of the pathway to diagnosis of childhood cancer: a matter of diagnostic triage.
    Line Hjøllund Pedersen, Ayo Wahlberg, Marie Cordt, Kjeld Schmiegelow, Susanne Oksbjerg Dalton og Hanne Bækgaard.
    Publiceret i BMC Health Services Research 20, 969 (2020) 

  • Studie 2: Registerstudie

    Socioeconomic position and prediagnostic contacts for health care services in children with cancer in Denmark: A nationwide register study
    Line Hjøllund Pedersen, Friederike Erdmann, Gitte Lerche Aalborg, Lisa Lyngsie Hjalgrim, Hanne Bækgaard Larsen, Kjeld Schmiegelow, Jeannette Falck Winther, Susanne Oksbjerg Dalton.
    I review hos BMC Cancer 

  • Studie 3: Register- og journaldatastudie

    Socioeconomic position and maintenance therapy in children with Acute Lymphoblastic Leukaemia: A national cohort study
    Line Hjøllund Pedersen, Anna Østergaard, Victoria Bank, Jacob Nersting, Ruta Tuckuviene, Peder Skov Wehner, Birgitte Klug Albertsen, Matilda Degn, Bodil Elise Thorhauge Als-Nielsen, Hanne Bækgaard Larsen, Susanne Oksbjerg Dalton,  Kjeld Schmiegelow.
    I review hos Pediatric Blood and Cancer


Redaktør