Leukæmipatienter er tilfredse med kemoterapi i hjemmet

​Lange indlæggelsesforløb er erstattet med hjemmeliv de fleste dage for patienter i behandling mod Akut Myeloid Leukæmi.




Et drop og en pumpe, der kan sørge for dosering af kemoterapi og tabletter med forebyggende antibiotika, har ændret hverdagen for patienter i høj-intensiv behandling mod Akut Myeloid Leukæmi, AML. Hvor patienterne tidligere måtte være indlagt en meget stor del af det halve år, behandlingen strækker sig over, kan de fleste i dag nøjes med hjemmebehandling via pumpe og korte tjek på ambulatoriet hver anden dag.

- Patienterne er enten tilfredse eller meget tilfredse. Det er meget få, der synes, at det er for svært.

Sådan fortæller ledende overlæge på Afdeling for Blodsygdomme, Lars Kjeldsen. Han var for år tilbage med til at starte hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med leukæmi og andre blodkræftsygdomme på Rigshospitalet som en del af projektet IdéRiget.

Nu er arbejdet fulgt op med en fælles videnskabelig undersøgelse, der omfatter AML-patienter fra alle seks behandlingscentre i Danmark. Alle resultater er endnu ikke publiceret, men sygeplejerske Kristina Nørskov har på en europæisk forskningskonference præsenteret delresultater, der taler deres tydelige sprog:
104 patienter deltog i forsøget. Ud af samlet 1.600 dage med kemoterapi, var patienterne hjemme i lidt over 1.000 dage.

- Før ville de have været indlagt alle dagene. Derudover kommer den efterfølgende periode, hvor knoglemarven er nedbrudt af kemoterapien, hvor mange nu også har kunnet være hjemme, siger Lars Kjeldsen.

Hver tredje kur forløb helt ambulant

AML-patienter i høj-intensiv kemoterapi får op til fire kure fordelt over et halvt år. I hver kur får patienten kemoterapi, der bekæmper kræftcellerne og nedbryder immunforsvaret. Derefter er man meget udsat for infektioner, så ud over kemoterapi gives der forebyggende antibiotika og medicin mod svampe- og virusinfektioner.

Selv om de fleste er nødt til at være indlagt under første kur, viste forsøget, at 35% af de efterfølgende kure forløb helt ambulant. Nogle patienter var indlagt et par dage undervejs, for derefter igen at blive udskrevet og fortsætte med at få forebyggende antibiotika derhjemme.

- Derhjemme kan patienterne leve et liv, som ligner deres normale liv, så meget som det nu kan ligne, når man har så alvorlig en sygdom. De kan sagtens være fysisk aktive – cykle og gå en tur. Men de skal være opmærksomme på at undgå at blive udsat for smitte med virus og bakterier, siger Lars Kjeldsen.

For at få hjemmebehandling, bliver patienterne undervist i, hvordan pumpen fungerer, og hvad de skal gøre, hvis der opstår problemer eller deres tilstand ændrer sig.

I forsøget kontaktede patienter hospitalet 65 gange, fordi pumpens alarm gik i gang. Heraf kunne næsten tre ud af fire nøjes med at få hjælp i telefonen. 60 patienter ringede, fordi de fik feber, kvalme eller blødninger. Ingen døde som følge af behandlingen derhjemme eller havde alvorlige bivirkninger.

- Det er jo et ansvar, man giver til patienterne. Det skal man ikke glemme. Og de pårørende kan føle, at de har en stor opgave med at sikre, at deres mand eller kone har det godt og kontakter afdelingen, hvis der er behov. Derfor gør vi meget ud af, at både patienter og pårørende ved, at de altid kan kontakte afdelingen, og at vi er der for at hjælpe dem, når de ringer, siger Lars Kjeldsen.


Redaktør