Cykling kan reducere risikoen for tidlig død hos personer med diabetes

Fulgt over 15 år

I undersøgelsen, der netop er udgivet i det internationale og højt anerkendte tidsskrift JAMA Internal Medicine, fulgte man 7.500 personer med diabetes i op til 15 år. Man så på, om de personer, der cyklede i starten af undersøgelsen, havde en lavere risiko for tidlig død sammenlignet med de personer, som ikke cyklede. Derudover kiggede man også på 5.400 deltageres cykelvaner fem år efter studiets start. 

Hen over de 15 år, hvor deltagerne blev fulgt, observerede forskerne i gennemsnit en 20-25 procent lavere risiko for tidlig død hos de personer, der cyklede i starten af undersøgelsen sammenlignet med dem, der rapporterede, at de ikke cyklede. I analysen tog forskerne også højde for andre forhold, fx deltagernes kostvaner samt øvrig fysisk aktivitet udover cykling. 

Forskerne kunne derudover observere, at de personer, der begyndte at cykle i løbet af undersøgelsen, havde en 32 procent lavere risiko for tidlig død af alle årsager og en 47 procent lavere risiko for hjerte-kar-død sammenlignet med de personer, der slet ikke cyklede. 

”Det kom ikke bag på os, at cykling var forbundet med lavere dødelighed, men at det kan have så stor positiv indvirkning på helbredet at man starter med at cykle i en relativt sen alder, er ret overraskende” udtaler Mathias Ried-Larsen, som er en af hovedforfatterne på undersøgelsen, gruppeleder på CFAS og lektor på IOB. 

”Det er utrolig opløftende viden. Mange, der får type 2 diabetes som voksen, kan have svært ved at få mere fysisk aktivitet ind i deres hverdag. Der er cykling let at komme i gang med og en meget skånsom motionsform sammenlignet med for eksempel løb. De nye resultater understreger, hvor vigtigt det er, at vi indretter vores samfund, så vi fremmer hverdagsmotion som cykling. Det kan redde liv,” siger Claus Richter, der er Direktør for Diabetesforeningen.

Motion med høj intensitet er svært for mange

Gruppen bag det nye studie har gennemført adskillige undersøgelser, som har vist, at motion med høj intensitet er central i forhold til klinisk relevante forbedringer i diabetestilstanden. 

”Det er en udfordring at komme i gang med og fastholde motion, specielt motion med moderat til høj intensitet, uden at have en træner med. Og det er i de fleste tilfælde urealistisk at få en træner koblet til al motion,” udtaler Mathias Ried-Larsen. 

”For mange er det en stor omvæltning at motionere så meget med høj intensitet, hvis man er uvant med motion, skal til at gå i fitnesscenter eller bare det, at få det planlagt og passet ind i en travl hverdag,” fortsætter Mathias Ried-Larsen og tilføjer: 

”Vores nye studie understøtter, at en almindelig hverdagsaktivitet som cykling faktisk kan have yderst gavnlige effekter. Og da cykling som hverdagsmotion ofte bliver gennemført med moderat til høj intensitet og kan passes ind i dagligdagen, kan cykling for mange være et godt alternativ til konditionstræning i fitnesscenteret. Vi bør derfor også sætte mere fokus på, hvordan vi skaber rammerne for at hjælpe personer med diabetes, som ønsker at prøve kræfter med cykling”.

Politikere bør sikre bedre forhold for cyklister

Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet, opfordrer politikere til at reagere på den nye viden: 

”Den enorme, generelle sundhedseffekt ved at cykle i hverdagen er for længst dokumenteret. Motion i form af et par timers cykling ugentlig for eksempel til og fra arbejde er med til at forebygge ikke bare diabetes, men også hjerte-kar-sygdomme, blodpropper og forhøjet blodtryk. Nu har vi fået ny viden, der viser, at cykling også kan hjælpe de mange danskere, som allerede lever med diabetes. Jeg kan kun opfordre politikere til at mærke sig den nye viden og sikre mere og bedre cykel¬infrastruktur, så cyklen opleves som et trygt og attraktivt alternativ til bilen på de mange korte ture i hverdagen,” siger Klaus Bondam.

Om el-cykling også kan have samme gavnlige effekt, er ifølge Mathias Ried-Larsen endnu uklart:

”I vores undersøgelse har deltagerne kun svaret på cykling med ”rugbrødsmotor” og vi mangler stadig data, der kan vise, om der også er gavnlige effekter for personer, som cykler med hjælp fra en el-motor”. 

Fakta om undersøgelsen

• Forskerne kan ikke opdele deltagerne skarpt i type 1 og 2-diabetes. 
• På baggrund af data fra The International Diabetes Federation vurderer forskerne, at ca. 90% af deltagerne i studiet havde type 2 diabetes.
• Ifølge Diabetesforeningen har 280.000 danskere type 2 diabetes. 360.000 danskere har forstadier til type 2 diabetes. 
• Antallet af danskere med type 2 diabetes er tredoblet siden 1996, og stigningen fortsætter.
• Forskere anslår, at 467.000 danskere vil have type 2 diabetes i 2030. Se mere her:  https://diabetes.dk/forskning/viden-om-diabetes/diabetes-i-danmark
• Omkring 28.000 danskere har type 1 diabetes. Type 1 diabetes kan hverken forebygges eller helbredes og rammer oftest børn og unge, selv om flere og flere voksne også får konstateret sygdommen.
• Ifølge Diabetesforeningen koster diabetes (type 1 og type 2) det danske samfund 86 millioner kr. om dagen.
• Der er ifølge Vejdirektoratet på landsplan blevet cyklet stadig mindre i Danmark siden 1990.
• Ifølge Vejdirektoratets undersøgelse fra 2018 ’Hvorfor stiller vi cyklen?’ er utryghed i trafikken en af hovedårsagerne til, at danskere holder op med at cykle.