International bevilling til diabetesforsker på Rigshospitalet

​Reservelæge og lektor Nicolai J Wewer Albrechtsen modtager 5 mio.kr. fra European Foundation for the Study of Diabetes til forskning i hormonet glukagon og dets indflydelse på den menneskelige metabolisme.


Diabetes påvirker flere hundrede millioner mennesker på verdensplan. Det har længe været kendt, at insulin har en negativ effekt i kroppen hos disse patienter (kaldet insulinresistens), og hvis man forbedrer insulinresistensen, bliver patientens diabetes mindre alvorlig. Med dette studie vil forskergruppen undersøge, om det samme gør sig gældende for hormonet glukagon, altså om man kan tale om en egentlig glukagonresistens, samt om man kan behandle livsstilsygdomme som diabetes ved at øge følsomheden for hormonet.

Pris i tæt kapløb
Det er ikke en hvilken som helst pris, som Nicolai J Wewer Albrechtsen fra Afdeling for Klinisk Biokemi har modtaget. Faktisk er det første gang, at European Foundation for the Study of Diabetes (EFSD) har tildelt prisen Future Leaders Award til en forsker på et dansk hospital. Med prisen følger en bevilling på 5 mio.kr.

-Jeg er meget glad for at modtage denne pris, særligt fordi det er i tæt kapløb mod ikke blot danske men også internationale forskere. I år har vi 100-året for insulins opdagelse, som har betydet, at vi er gået fra, at folk døde af diabetes til at vi kan behandle sygdommen på en lang række måder. I dag ved vi ikke om man kan have glukagonresistens på samme måde som man kan have insulinresistens.  Men finder vi i dette studie, at det kan man godt, særligt hvis man er syg med diabetes, så kan vi måske fejre opdagelsen af glukagon om 100 år fra nu.  Så vigtige håber vi, at de forskningsmæssige udsigter af dette studie er, siger Nicolai Albrechtsen.

Avancerede maskiner til rådighed
I løbet af de fem år, som forskningsgruppen nu har til rådighed, skal der arbejdes både i celler, i dyr og med patienter. Der vil helt konkret skulle foretages flere komplicerede procedurer, hvorfor studiet da også får hjælp og støtte fra flere forskellige forskningsinstitutioner herunder bl.a. Københavns Universitet, Hvidovre Hospital og Harvard University.

-Vi skal blandt andet gennemføre et studie på mennesker, hvor vi tager leverbiopsier på personer med og uden diabetes. Herefter giver vi patienten glukagon direkte i venerne. Så venter vi i 10 min. til 1 time, hvorefter vi tager nye biopsier igen og forhåbentlig så kan se, hvordan glukagon har en direkte påvirkning på levercellerne. Levercellerne kommer vi i nogle meget avancerede maskiner, som udfører såkaldt masse-spektrometri. Denne teknologi vil kunne afsløre, hvilke signalveje som er tændt eller slukket i leveren. Man kan desuden se, hvordan disse veje udtrykkes alt efter, om man er rask eller om man har diabetes – med andre ord: Hvad er slukket? Og hvad er tændt? Og hvis noget er slukket – kan vi så tænde for det med nye lægemidler? Det er det, vi søger svarene på i dette studie, og det bliver rigtig spændende, fortæller Nicolai Albrechtsen.

Projektet starter officielt 1. januar 2022.



Redaktør