Hjerteforskere kobler gener og medicinbivirkninger

Forskning i Region Hovedstadens Biobank viser, at patientens gener kan afsløre risiko for alvorlige medicinbivirkninger.
Vent...


Foto: Professor Henning Bundgaard og professor Sisse Ostrowski er med i en forskergruppe, der forsøger at forbedre behandlingen for personer medicineret for hjertekarsygdomme.

Hvis man som læge vælger at sætte en person i måske livslang behandling, så skal en gentest i fremtiden være med til at afsløre, hvilken medicin personen ikke kan tåle. Hjertekar-forskere fra bl.a. Rigshospitalet forsøger i et stort biobankprojekt at gøre det drømmescenarie til virkelighed, og første lille gennembrud er nu kommet.

Forskerne har kigget på personer i blodtrykssænkende medicin og har fundet, at en særlig type genforandringer øger risikoen for at få en livstruende allergisk reaktion, angioødem, der kan give store hævelser i ansigt og hals – og kan blokere luftvejene.  Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Journal of the American College og Cardiology.

Alvorlige hævelser

Op mod en procent af patienterne i blodtrykssænkende medicin udvikler angioødem. Forskningen viser, at risikoen for angioødem er ca. 60 procent større hos personer, der har særlige genforandringer i området omkring bradykinin receptor B2. I forskerkredse har denne type genforandringers sammenhæng med alvorlige allergiske reaktioner været i søgelyset i nogle år. Lederne af studiet er læger og ph.d.-forskere Jonas Ghouse og Morten S. Olesen fra Laboratorie for Molekylær Kardiologi og Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet samt professor Henning Bundgaard fra Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet.

- Det er første gang i verden, at man forskningsmæssigt har kunnet koble bestemte gener til angioødem, som er en alvorlig bivirkning, vi alle frygter, når vi udskriver medicin. Vi kan kun finde den slags sammenhænge, fordi vi har en meget stor biobank med mange data, siger Henning Bundgaard. 

Forskningen sker i regi af Region Hovedstadens Biobank, som rummer restprøver fra mere end 430.000 tidligere patienter. Der er flere lignende forskningsprojekter i gang indenfor andre sygdomsområder i regi af Region Hovedstadens Biobank, der ligesom hjertekar-projektet, forventes at bidrage til personlig medicin ved at identificere genforandringer, der har betydning for fx sygdomsudvikling, behandlingsrespons og bivirkninger, fortæller professor Sisse Ostrowski fra Afdeling for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet.

Gentest før livslang behandling

Målet for biobanken og forskerne er at opnå ny viden om sygdomme og udvikle bedre behandlinger, som er tilpasset den enkelte patient. 

 - Vi ved, at gener er med til at bestemme både effekt af og bivirkninger ved lægemidler. Hvis vi skal sætte nogen i livslang behandling, så ville det være en kæmpe fordel for patienterne, hvis vi med en gentest på forhånd kunne afgøre, hvilken medicin de kan tåle, og hvilken medicin de måske slet ikke får gavn af, siger Henning Bundgaard. 

Der er mange personer med genforandringer omkring bradykinin receptor B2, som bliver behandlet med blodtrykssænkende medicin, uden der får en alvorlig allergisk reaktion. Ifølge Henning Bundgaard er billedet derfor for broget til, at man allerede nu vil begynde at teste alle patienter i klinikken for disse genforandringer. 

Forskerne kigger dog bredt på bivirkninger og effekt ved mange forskellige hjertekar-lægemidler. Der er derfor en god sandsynlighed for, at data fra biobanken vil afsløre nye koblinger til genvarianter, som også kan bruges til at vælge lægemidler i klinikken, mener Henning Bundgaard.  


Kontaktinfo:

- Professor Henning Bundgaard, henning.bundgaard@regionh.dk,  tlf. 3545 0512/2611 2290

- Professor Sisse Rye Ostrowski, sisse.rye.ostrowski@regionh.dk tlf. 3545 7108/2443 0464

- Kommunikationskonsulent Jonas Gamrath Rasmussen, Jonas.gamrath.rasmussen@regionh.dk, tlf. 3545 6474/6124 7399


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor