Intensivlæge Nicolai Haase opgør i samarbejde med kolleger fra intensivafdelinger over hele landet løbende data om intensivpatienter med COVID-19. Opgørelserne dækker bl.a. køn, alder, eksisterende sygdom, overlevelsesrate, dødelighed og patienternes forløb på intensivafdelingen.
I løbet af pandemien har intensivafdelingerne på Rigshospitalet taget sig af 166 af de 1.193 patienter med COVID-19, der har fået intensiv-behandling. Det er langt flere end noget andet hospital. Bispebjerg, Hvidovre, Herlev, Aalborg Sygehus Syd og Aarhus Universitetshospital har hver især haft cirka 100 intensivpatienter.
Det viser den seneste landsdækkende opgørelse fra 8. april, som intensivlæge Nicolai Haase står bag sammen med kolleger fra hele landet.
Halvdelen er overført fra andre hospitaler
- Nogle af de dårligste patienter kommer ind hos os. Som udgangspunkt er den almindelige, intensive behandling standardiseret, så vi bruger samme principper alle steder. Men nogle er blevet overført til Rigshospitalet, fordi de har haft brug for den højt specialiserede behandling, der gives her, siger Nicolai Haase.
Det kan for eksempel være COVID-19 intensivpatienter, der pludselig har fået en blodprop i benet. Eller patienter med en anden sygdom, som kræver behandling på Rigshospitalet, og som tilfældigvis også har COVID-19.
COVID-19 patienter ligger længere på intensiv end andre
Den landsdækkende opgørelse viser, at indlæggelsestallene er steget i nogenlunde samme takt som smittetallene – blot med en uges forsinkelse. Men når smittetallene er dykket, har det taget en måned, før presset er lettet på intensivafdelingerne.
-Det skyldes, at der er en gruppe af COVID-19 patienter, der er indlagt hos os meget længe. En fjerdedel af patienterne på intensiv er indlagt i tre uger eller mere. Det er lang tid sammenlignet med de patienter, vi ellers har, siger Nicolai Haase.
Lige nu er det stilnet meget af. Der er omkring en fjerdedel så mange COVID-19 patienter indlagt på intensiv som i januar, da det var højst.
Mange overførsler til ECMO-behandling
Mange af patienterne har haft behov for at få ECMO-behandling, som kun er muligt på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet. ECMO er for de patienter, der er så syge, at respirator ikke længere er nok.
36 patienter har i alt fået ECMO-behandling på Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling i Hjertecentret. Langt de fleste er blevet hentet af afdelingens ECMO-hentehold på hospitaler i og udenfor regionen.
En del COVID-patienter får langvarig ECMO-behandling, og det optager en stor del af ressourcerne – både udstyrsmæssigt og personalemæssigt. Det kræver for eksempel syv personer med de rette kompetencer at vende en ECMO-patient, og de skal vendes to gange om dagen.
Omkring 50 % af ECMO-patienterne med COVID-19 overlever, medianalderen er 55 år.
- De er forholdsvis unge. De fleste har en sygdom i forvejen - men ofte i småtingsafdelingen. Der er bare nogen, der bliver enormt syge af den her infektion, uden at vi umiddelbart kan forklare hvorfor, siger ledende overlæge Jens Christian Nilsson.
Kort før påske var der fire COVID-patienter i ECMO-behandling, ved deadline 9. april var der ingen. Da der var flest, var der ni på én gang.
- Det har været et stort og langvarigt pres. Det er først nu efter påske, vi rigtig kan mærke, at antallet af indlagte er faldet så meget, som det er, siger ledende oversygeplejerske, Charlotte Illum