Tidligt fødte spædbørn, som vejer under 1500 gram ved fødslen, har en stærkt forøget risiko for at blive ramt af den alvorlige tarmsygdom nekrotiserende enterocolitis (NEC). 

Det vil forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet forsøge at lave om på i et nyt forskningsprojekt kaldet PrePhage. Ambitionen er at udvikle en bakteriofag-baseret forebyggende behandling, der forbedrer modningen af tarmen hos det ekstremt tidligt fødte barn og dermed forhindrer NEC. 

I Danmark rammer sygdommen ca. 8 % af de børn, der ved fødslen vejer under 1500 gram, og dødeligheden er høj (ca.30 %). Blandt overlevende børn er konsekvensen af denne sygdom ofte langvarig indlæggelse på sygehuset og i visse tilfælde en tilstand med korttarmssyndrom, hvilket betyder, at patienten er afhængig af langvarig, kunstig ernæringsterapi med risiko for andre følgesygdomme. Den aktuelle risiko for at udvikle NEC på 8%, har ikke ændret sig de sidste mange år, trods flere tiltag for at reducere risikoen, formentligt også bestemt af, at et tiltagende antal tidligt fødte overlever. 

Forskningsprojektet tager udgangspunkt i forskningsresultater fra Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab og Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, hvor professor Dennis Sandris Nielsen, professor Thomas Thymann og postdoc. Anders Brunse via forsøg med tidligt fødte grise har vist, at fækal transplantation af tarmbakterier fra sunde, digende smågrise reducerer risikoen for NEC signifikant hos tidligt fødte grise.

Bakterierne skal dog oprenses på en helt særlig måde, så det er de såkaldte bakteriofager, der transplanteres (fækal virom-overførsel). Bakteriofager er virus, der målrettet angriber bakterier i mave-tarm-kanalen, og forskernes hypotese er, at risikoen for NEC vil falde, hvis et spædbarn får overført bakteriofager til tarmen fra raske børn via transplantation. Forskningsprojektet fra Københavns Universitet på grise har vist, at metoden er potentielt lovende og styrker tarmen, men der mangler stadig en lang række undersøgelser og test, før behandlingen kan testes på mennesker. 

De fund, der er gjort i præmature grise, vil i det kommende forskningsprojekt PrePhage, understøttes af yderligere forsøg på præmature grise, hvor først produktets optimale sammensætning og processering på ny vil testes i præmature grise. Samtidig vil der blive udviklet et omfattende donorscreeningsprogram, hvor sunde, raske spædbørn, som er født til tiden, donerer afføring til senere transplantation til præmature nyfødte. Donorafføringen skal herefter testes i præmature grise, før et fase 1 klinisk forsøg gennemføres på Neonatalafdelingen på Rigshospitalet. Et fase 1 forsøg er et pilotprojekt, hvor sikkerhed og gennemførlighed testes, forud for mere omfattende forsøg.

PrePhage er et såkaldt translationel studie, som udføres i et tæt samarbejde mellem Neonatalafdelingen på Rigshospitalet og Københavns Universitet under ledelse af professor Dennis Sandris Nissen.

Overlæge ved Neonatalafdelingen og lektor ved Københavns Universitet Lise Aunsholt er ansvarlig for den kliniske del af studiet. 

- I første fase skal donorscreeningsprogrammet udvikles, hvilket i sig selv er banebrydende, da der ikke aktuelt i Danmark er donorprogrammer for spædbørn. Når vi er sikre på samme positive effekt af transplantation af human afføring til præmature grise, som den vi kender fra transplantation af griseafføring til præmature grise, starter vi fase 1 forsøgene på de præmature børn, forklarer Lise Aunsholt. 

Lise Aunsholt mener, at projektet har vidtrækkende potentiale til på sigt at kunne forebygge, at ekstremt tidligt fødte dør af tarmsygdommen NEC:

- NEC er en multifaktoriel sygdom, som kan præsentere sig på mange forskellige måder, og den er derfor en af de sygdomme, vi er yderst opmærksomme på og til dels frygter hos de meget for tidligt fødte spædbørn. I og med den er multifaktoriel, skal den også angribes fra flere forskellige sider. Vi har gennem mange år - internationalt og nationalt - lavet forskningsprojekter, hvis formål var at reducere risikoen. PrePhage tager udgangspunkt i, at det er vigtigt at opretholde så sund en tarmflora som muligt. Tidligere studier viser, at særligt overvækst af visse bakterier spiller en rolle i udviklingen af NEC. Ved at benytte sig af transplantation af en sund tarmflora, forventer jeg, at det nyfødte præmature barn får en mere modstandsdygtig flora at starte ud med, hvorved potentiel overvækst af de mere sygdomsfremkaldende bakterier forhindres. Lykkedes det at vise, at metoden er sikker, ser jeg et stort potentiale i større studier og en mulig fremtidig behandling med denne metode til alle for tidligt fødte, siger Lise Aunsholt. 

Når både oprensnings- og transplantationsmetoden og donorprogrammet viser sig at være sikkert og effektivt, vil fase 1 forsøget gennemføres på Rigshospitalets Neonatalafdeling. Håber er, at projektets resultater vil være til gavn for både de involverede børn og deres familier og kommende generationer af ekstremt tidligt fødte børn.

Novo Nordisk Fonden har bevilliget 15 millioner til projektet, der fordeles med 5 millioner kroner til hver af de tre partnere:

Leder af projektet, professor Dennis Sandris Nissen siger om projektet: 

- NEC er en frygtelig sygdom, der slår mange spædbørn ihjel hvert år. Og de, der overlever sygdommen, ender ofte med at få dele af tarmen fjernet, hvilket giver livslange komplikationer. I griseforsøg har vi vist, at vi kan reducere forekomsten af NEC helt enormt ved at overføre såkaldt fækalt virom fra grise født til termin til grise født for tidligt. Målet med projektet er at bane vejen for, at en tilsvarende behandling kan bruges hos spædbørn.

Titlen på forskningsprojektet er PrePhage, som står for ”Preterm faecal bacterioPhage transfer for enhanced gastrointestinal tract maturation”.