I januar 2021 så ’Fårking Kronisk’ dagens lys. ’Fårking Kronisk’ er en podcast om, hvordan det egentlig er at være ung og kronisk syg. Bag podcasten står 24-årige Mette Aas fra Rigshospitalets ungepanel. Hun er journaliststuderende og lever selv med en kronisk sygdom. Mette har oplevet at føle sig meget alene med sin sygdom og de tanker, som den har affødt. Den følelse ønsker hun ikke, at andre unge skal stå tilbage med, så derfor har hun skabt ’Fårking Kronisk’.
Du finder podcast'en 'Fårking Kronisk' på dette link på Spotify: https://open.spotify.com/show/7u3E0MrS0IZiGBfMCphTNt
- Hvis en helt ny kronisk syg lytter sidder derude og føler sig megameget alene, så kan de måske se, ”jeg er ikke den eneste, der sidder helt alene med det her”, siger Mette.
I podcastens første otte episoder dykker Mette sammen med sine gæster ned i alt fra dét at være ’usynlig syg’ til problematikker i forbindelse med uddannelsessystemet og kærlighed.
På en mission: At skabe ungevenlige forandringer i sundhedsvæsenet
Med ’Fårking Kronisk’ er det ikke første gang, at Mette sætter fokus på dét at være ung og kronisk syg. Hun har i mange år været aktiv i UNGEPANELERNE I DANMARK, der er netværk for hospitalernes ungepaneler. Ungepanelskarrieren startede Mette på Odense Universitetshospital, men da hun for et års tid siden flyttede til København, blev hun en del af Rigshospitalets ungepanel.
Én af Mettes motivationer for at gå ind i ungepanelsarbejdet var, at hun gerne ville være med til at forbedre forholdene for unge i sundhedsvæsenet. Der er mange ting, der kan gøres bedre, mener hun. Derfor er det også Mettes håb, at sundhedsprofessionelle vil lytte til ’Fårking Kronisk’:
- Selvom man har været sygeplejerske i mange år, har man jo ikke nødvendigvis prøvet at være ung og kronisk syg på egen krop. Mange sygeplejersker er jo helt fantastiske til det, de kan, men jeg tror bare altid, at man kan få mere viden og lære mere.
Én af podcastens faste lyttere er Kirsten Boisen, der er overlæge i Ungdomsmedicinsk Enhed. Hun giver podcasten fine ord med på vejen:
- Podcasten er simpelthen bare ægte, levende unge, der fortæller ekstremt ærligt om deres oplevelser, og jeg synes, at dét, at den er lavet af en ung, som selv lever med kronisk sygdom, giver den et helt særligt twist.
Ungdomsmedicinsk Videnscenter har, via et Delphi studie, udarbejdet nye danske anbefalinger til et ungevenligt sundhedsvæsen. Anbefalingerne skal nu udbredes i sundhedsvæsenet gennem en kampagne, som UNGEPANELERNE I DANMARK står i spidsen for – og ’Fårking Kronisk’ er det første kampagneelement i dette.
Et værktøj til sundhedspersonale: Podcasten er en samtalestarter
Både Mette og Kirsten er af den overbevisning, at ’Fårking Kronisk’ er et nyttigt værktøj for sundhedsprofessionelle til at sætte viden og handling bag de nye danske anbefalinger. Podcasten kan være en ski’ god samtalestarter, som Mette udtrykker det og fortsætter:
- Jeg håber, at sundhedspersonalet kan bruge den til at kravle ind under huden på den unge uden at skulle krydsforhøre og stille grænseoverskridende spørgsmål.
Kirsten er enig med Mette og supplerer:
- Hvis vi [sundhedsprofessionelle] havde al tid i verden, så kunne vi jo godt sætte os ned og høre vores unge patienter om alt det, der fylder hos dem, hvad det er, de særligt oplever, hvad det er, de særligt bøvler med. Podcasten er sådan en slags smutvej til at få et indblik i et ungeliv og i virkeligheden kunne spørge meget mere fokuseret og faktisk kunne sige: ”Jeg har hørt den her podcast, og ét af problemerne var det her med kærester og seksualitet. Er det noget, der fylder hos dig?”.
Én af de fem anbefalinger til et ungevenligt sundhedsvæsen handler om at sætte fokus på ungdomslivet, og her ser Kirsten særligt en kæmpe styrke i podcasten:
- For de fleste af os [sundhedsprofessionelle] er det jo faktisk meget lang tid siden, vi var unge, og derfor en anden måde at være ung på. I podcasten kommer man helt ind i maskinrummet hos en ung. Man får nogle meget stærke billeder på, hvad der er på spil for unge med kronisk sygdom.
Har du fået lyst til at lytte til ’Fårking Kronisk’? Første sæson ligger allerede frit tilgængelig på diverse podcasttjenester (fx Spotify, Apple og Google), og anden sæson er på tegnebrættet.
For yderligere information, kontakt, Katrine Lindegaard Juul, strategisk projektleder, UNGEPANELERNE I DANMARK:
www.ungepanel.dk. mail:
katrine.lindegaard.juul.larsen@regionh.dk
De fem danske anbefalinger for "Et Ungevenligt Sundhedsvæsen"
Personalekompetencer og arbejdsgange
- Relevant personale skal modtage undervisning om unges biologiske og psykosociale udvikling, relevant lovgivning og støtteordninger samt kommunikation med unge.
- Personale skal møde den unge hensynsfuldt med omsorg, respekt og støtte.
- Unge skal tilbydes konsultationer, hvor de har tid til at stille spørgsmål og personale kan informere udviklingstilpasset.
- Der skal være arbejdsgange/redskaber, der sikrer kommunikation om unge på tværs af afdelinger og mellem personalegrupper, så information ikke går tabt.
- Unge skal sikres kontinuitet i behandlingsteamet.
Udviklingstilpasset kommunikation
- Unge skal have udviklingstilpasset, ærlig og fyldestgørende information, også når det gælder dårlige nyheder.
- Information gives fortrinsvis til den unge og ikke forældrene - afstemt med den unge og afhængigt af den unges udvikling.
- Information skal være ungetilpasset og let tilgængelig via forskellige platforme (mundtligt, skriftligt, elektronisk).
- Forældre skal involveres og informeres relevant, når det gælder unge under 18 år.
Fokus på ungdomslivet og mental sundhed
- Unge skal støttes til og have mulighed for at tale om følsomme emner (f.eks. seksualitet) med relevant sundhedspersonale.
- Personale skal regelmæssigt spørge ind til psykisk sårbarhed/sygdom og invitere den unge til at tale om sundheds- og risikoadfærd (f.eks. behandling, kost, rygning, alkohol, motion og sex) og fordomsfrit informere og vejlede den unge om dette.
- Unge skal tilbydes helhedsorienteret behandling inkl. fokus og støtte af ungdomsliv, uddannelse og evt. job ved f.eks. at kommunikere med skole/uddannelsesinstitution ved behov.
- Personale skal interessere sig for den unges liv og derfor spørge ind til andet end sygdom og behandling.
- Unge skal have mulighed for at få støtte og rådgivning, når de vender tilbage til ungdomslivet efter et længere sygdomsforløb/indlæggelse.
Involvering af den unge
- Unge skal aktivt inddrages i beslutninger om deres behandling og opfordres og støttes til at stille spørgsmål om deres sygdom og behandling.
- Unge skal rutinemæssigt have udviklingstilpasset rådgivning og vejledning og informeres grundigt om sygdom og behandling inkl. indikation og virkning, bivirkninger, interaktioner, så de kan træffe informerede beslutninger m.m.
Fokus på autonomi og transition
- Personale skal understøtte og respektere den unges gradvise autonomi (selvbestemmelse), herunder støtte den unges egenomsorg og handlekompetencer.
- Unge skal rutinemæssigt tilbydes split-visit konsultationer med sundhedsprofessionelle (dvs. både tid med og uden forældrene).
- Unge skal tilbydes veltilrettelagte transitionsforløb (forberedelses- og overgangsforløb) fra børne-unge-regi til voksenregi.
Læs mere i Fag og forskning 2020-3 i artiklen
”Danske anbefalinger til et ungevenligt sundhedsvæsen”