Ny skanningsteknologi skal hjælpe brystkræftpatienter

Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling tester som de første i Norden udstyr, der skal sikre den optimale vurdering af blodgennemstrømningen ved blandt andet rekonstruktion af bryster. 

Vent...
Projektgruppen på Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling består af fra venstre Ph.d.-studerende Elisabeth Lauritzen, overlæge og lektor Christian Bonde, professor Tine Engberg Damsgaard, overlæge Alessandro Venzo, overlæge Rikke Bredgaard og overlæge Lisa Toft Jensen. Forrest til venstre produktspecialist Trine Winkel, Stryker. 
Foto: Tina Charlotte Rasmussen
Det ligner den stregkodelæser, du bruger når varerne skal scannes ind i dit lokale supermarked. Men i stedet for havregryn og mælk scanner den det, en kirurg ikke kan se med det blotte øje, nemlig et infrarødt lys, der angiver hvor god blodforsyningen er, i det væv der skal flyttes.
 
- Når vi flytter væv fra det ene sted på kroppen til det andet er blodgennemstrømningen afgørende for, hvor hurtigt og godt det flyttede væv efterfølgende heler. En trænet kirurgi kan give en god vurdering, men med det nye udstyr kan vi sikre, at det væv vi vælger at flytte, har god blodforsyning og dermed optimal mulighed for at hele efterfølgende, forklarer lærestolsprofessor ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling Tine Engberg Damsgaard.
 
Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling er én ud af kun 15 afdelinger i Europa, der tester den nye teknologi. Tine Engberg Damsgaard forklarer, at de har mange års erfaring med at bruge udstyret, men med den nyeste teknologi inden for området, håber hun og hendes kolleger, at antallet af komplikationer og reoperationer bliver endnu færre.
 
Komplikationer tager tid – og tid er det eneste patienterne ikke har
 
Blodforsyningen til det væv kirurgerne flytter er alfa omega for en god heling. Helingen er afgørende for at patienterne kommer godt og hurtigt videre i deres behandlingsforløb:
 
- Vi står ofte med kræft- og brandsårspatienter, som er i gang med et langt forløb. En dårlig blodtilførsel kan give patienterne en dårlig eller lang heling, og for nogle ender det med komplikationer og nogle gange reoperationer, som kan forsinke og forlænge deres forløb frem til næste behandling. Og hvis der er noget disse patienter ikke har, er det tid forklarer Tine Engberg Damsgaard, og uddyber:
 
- Brugen af det her nye udstyr skulle gerne føre til færre komplikationer, færre re-operationer og dermed bringe hurtigere patienterne videre i deres behandlingsforløb og tilbage til deres hverdag, og det er jo det, vi gerne vil have for vores patienter.
 
Udstyrets kamera kan også bruges til at finde den primære blodtilførsel, når kirurgerne skal flytte væv fra det ene til det andet sted på kroppen, som de blandt andet gør ved brystrekonstruktioner, men også andre operationer, hvor væv skal flyttes eller rekonstrueres som ved brandsår og andre kræftoperationer. Med det nye setup kan kirurgerne lave vurderingen af blodtilførslen til vævet under selve operationen, se effekten af deres arbejde og udføre en så sikker rekonstruktion som muligt.
 
 Scanningsteknologien bliver testet, og perspektiverne kan være mange
 
- Vi har et både ansvar, men også et ønske om kunne tilbyde vores patienter den højest specialiserede behandling, og det kræver, at vi også er de første, når det kommer til den nyeste teknologi. Derfor undersøger vi nu teknologiens muligheder, og udfører blandt andet et observationsstudie, der sammenligner den type udstyr vi har nu med den nye teknologi, fortæller Tine Engberg Damsgaard.
 
Udover observationsstudiet undersøger et Ph.d.-projekt den mulige gavnlige effekt af at anvende scanningsteknikken i vævsforflytninger og brysterekonstruktioner.
 
Tine Engberg Damsgaard peger på, at hvis man kan se den gavnlige effekt i de igangværende studier, har scanningsteknolgien og udstyret mange perspektiver:
 
- På sigt er det planen, at scanningsteknikken også skal bruges til at identificere og kortlægge lymfebaner og lymfeknuder med henblik på at kunne udrede lymfødem og kræft. Ligesom andre kirurgiske specialer som fx gynækologi, øre-næse-halskirurgi vil kunne have gavn af teknologien forklarer Tine Engberg Damsgaard.
 
Resultaterne fra observationsstudiet forventes klar i slutningen maj 2021, mens man forventer at de første resultater fra PhD-studiet er klar umiddelbart efter sommeren 2021.
 
Testen af den nye scanningsteknik og udstyret er en del af en pre-launch, hvor et lille og udvalgt antal afdelinger i Europa får lov at test udstyret og teknikken, der bliver stillet til rådighed i testperioden af medicovirksomheden Stryker. Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling er den eneste afdeling i Norden, der tester den nye teknologi, der består af kamera, scanner og kvantiteringssoftware


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor