Ny lærestolsprofessor vil bringe forskning ind på operationsgangen

​Tine Engberg Damsgaard er ny lærestolsprofessor i plastikkirurgi og vil skabe et øget fokus på forskning og evidens i specialet.

​​Det plastikkirurgiske speciale har eksisteret i Danmark siden 1960’erne, og især de seneste år er forskningsaktiviteten i specialet vokset. Med udnævnelsen af Tine Engberg Damsgaard som lærestolsprofessor i Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet og ved Københavns Universitet er det ambitionen, at forskning og evidens på Danmarks største plastikkirurgiske afdeling skal være en endnu mere integreret del operationsrutinerne inden for alle plastikkirurgiske områder. 

Tine Engberg Damsgaard blev for lidt mere end et år siden udnævnt som klinisk professor samme sted efter at have skiftet fra Aarhus Universitetshospital. Hun nåede dog kun at være kort tid i stillingen som klinisk professor i afdelingen, før det livslange lærestolsprofessorat blev slået op. Lærestolsprofessoratet har ligget i dvale i over tre år, efter at den tidligere professor Krzysztof T. Drzewiecki gik på pension. 

  - Vi skylder både patienter og danske skatteborgere, som betaler til vores hospitaler, at vi bidrager til at skabe evidens for vores behandlinger og teknikker. Jeg ser det som min opgave at være med til at skabe mere samarbejde på tværs af faggrupper og til at tænke systematisk forskning ind, når vi tager nye teknikker og behandlingsmetoder i brug, siger Tine Engberg Damsgaard.

Meget af hendes egen forskning har centreret sig om rekonstruktion af bryster til brystkræftpatienter. Men som lærestolsprofessor får Tine Engberg Damsgaard også ansvar for uddannelsen i det plastikkirurgiske speciale på medicinstudiet på Københavns Universitet, hvilket sker i samarbejde med professoren i plastikkirurgi på Herlev og Gentofte Hospital, Lisbeth Hölmich, og specialets lektorer. Derudover er det hendes opgave at facilitere forskningsindsatsen i de øvrige områder i plastikkirurgien. 

Gode ideer spreder sig

Specialet har historisk set ikke tidligere været forskningstungt, men nu er der kommet fart i akademiseringen. Ifølge Tine Engberg Damsgaard skyldes dette, at man systematisk satser på at ansætte klinisk og akademisk velfunderede læger i hvert af de plastikkirurgiske områder.

  - Hvis man har professorer, lektorer, forskningsaktive klinikere og en god stab af ph.d.-studerende i en afdeling, så spreder deres forskningsindsats og gode ideer sig som ringe i vandet. Samtidig stiger motivationen for at forske videre efter et  ph.d.-forløb, siger hun.

For Rigshospitalet betyder det blandt andet, at forskning i læbeganespaltekirurgi og brandsårsbehandling intensiveres kraftigt. Men også inden for den de sjældne vaskulære anomalier, der udefra fx ses som deforme og blå kar og vener under huden, har hun været med til at sætte gang i forskningen. 

Set i et bredere perspektiv så er stamceller og robotkirurgi eksempler på områder, der uundgåeligt bliver en del af udviklingen inden for plastikkirurgien.

  - I Paris fik et af hospitalerne foræret en Da Vinci-robot af en af patienterne, og to år senere har de opnået at have den samme operationstid som ved åben kirurgi, samtidig med at de har kunnet vise bedre resultater. Men der mangler forskning, og vi bliver nødt til at bidrage til den udvikling, siger Tine Engberg Damsgaard.

En af tre professor i landet

Tine Engberg Damsgaard er en af de førende specialister herhjemme i brystrekonstruktioner ved brug af patientens eget fedtvæv i stedet for implantat. Men hun er også en af kun tre professorer herhjemme, og disse tre har tilsammen et stort ansvar for hele fagets udvikling. Hendes eget forskningsområde i brystrekonstruktioner er baseret på et samarbejde med kræftkirurger, onkologer, strålelæger og patologer, og hvis man arbejder som genopbygningskirurg i plastikkirurgien, bliver man nødt til at have overblikket over hele patientens forløb. For en relativt stor del af patienter med brystkræft vil den plastikkirurgiske del af operationen foregå samtidigt med primæroperationen. Tine Damsgaard forklarer, at det fx er meget vigtigt, at sårhelingen efter plastikkirurgi følger tidsplanen, så patienten ikke bliver forsinket i det videre forløb. 

Ambitionen for Tine Engberg Damsgaard er at få lavet en national database over alle brystrekonstruktioner. I den database skal indgå patienternes egne vurderinger af, hvor godt rekonstruktionerne er gået, samtidig med at forskerne skal bidrage med en objektiv vurdering af, om brystrekonstruktionen med enten implantater eller eget væv er gået godt. Vurderingerne er baseret på nogle faglige scoringskriterier for, om brystet har den rette form, ligner det andet bryst og sidder det rette sted.

  - Brystkræftpatienter lever længere med følgerne af kemoterapi, strålebehandling og rekonstruktion. Der kommer vi forskere, læger og kirurger ind i billedet, for hvordan undgår vi lymfødemer og kroniske smerter efter et fjernet bryst? Der kan vi frembringe nogle resultater, som kan komme patienterne til gode, siger Tine Engberg Damsgaard.

Hun er med i følgegruppen for det nye nationale center Danish Breast Cancer Group Center & Clinic for Late-effects, som er forankret i Danish Breast Cancer Cooperative Group, og som støttes af Kræftens Bekæmpelse. Her er målsætningen at sikre brystkræftoverlevere i hele landet en specialistvurdering, når de oplever senfølger som fx smerter og depression – eller skal have genopbygget brysterne.

Initiativ belønnes
Traditionelt har det været lidt svært at få fondsmidler til forskning i plastikkirurgi, men hvis man er initiativrig og kan vise, hvorfor et område er vigtigt at få undersøgt, så er der altid muligheder. Tine Engberg Damsgaard har sammen med en veletableret forskningsgruppe i afdelingen fået støtte på 2,9 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden til at undersøge, om hyppigheden af infektioner falder, hvis man bader brystimplantater i antibiotika, umiddelbart inden de indopereres.

En af hendes egne ph.d.-studerende er også ved at undersøge, om en scanning af blodforsyningen til vævet, mens man opererer, kan give kirurgerne et bedre pejlemærke for, om vævet overlever i længden. 

  - Der er nogle resultater, som tyder på, at man kan spare patienten for om-operationer i forbindelse med brystrekonstruktion. Med scanningen kan man bedre vurdere vævets levedygtighed, end hvis kirurgerne skal vurdere vævet baseret på, hvad de kan se med det blotte øje under en operation, forklarer Tine Engberg Damsgaard. 

Tine Engberg Damsgaard kom til Rigshospitalet fra en stilling som lærestolsprofessor og overlæge på Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital. Hun er medlem af styregruppen i og en af initiativtagerne til DBCG´s Center& Clinic for Breast Cancer Late-Effects. Desuden har hun en europæisk mastergrad i brystrekonstruktioner, som indbefatter avancerede rekonstruktive metoder, bl.a. med mikrokirurgi. 

Redaktør