Patienterne kunne ikke kende læger og sygeplejersker bag værnemidlerne, de var bange for konsekvensen af deres sygdom, og de følte sig giftige, fordi de måtte ligge i isolation med deres smitsomme coronavirus. 

Hjemme sad de pårørende og var bange for, hvad der skulle ske med deres smittede familiemedlemmer, og de følte, at de svigtede ved ikke at komme på besøg på hospitalet, selvom det ikke var deres eget valg, men reglerne, der holdt dem væk. 

Ingen svar om frygtet sygdom

Repræsentanter fra begge grupper har deltaget i forskningsenheden IMPACT's studie af de psykologiske konsekvenser af COVID-19. Leder af enheden, professor i kardiologi Selina Kikkenborg Berg fra Hjertecentret på Rigshospitalet, fortæller, at uvisheden om sygdommen var svær for patienterne: 

- De vidste ikke, hvordan kroppen ville reagere på sygdommen, og læger og sygeplejersker kunne ikke svare på alle deres spørgsmål, fordi sygdommen var ny. Det skabte utryghed hos patienterne, som endda blev passet af et personale i værnemidler, som de ikke kunne kende fra hinanden bag mundbind og visir.

Samtidig kunne både patienter og pårørende se på tv, hvordan situationen var ude af kontrol i Italien, og de følte sig ensomme og savnede deres nærmeste.

COVID-19 giver både psykiske og fysiske eftervirkninger

Ifølge Selina Kikkenborg Berg viser studiet, der blandt andet inkluderer kvalitative interviews med 15 patienter, at flere har haft psykiske reaktioner, der ikke er blevet taget hånd om.  

- Derfor vil jeg anbefale, at man får startet et rehabiliteringssted til coronasmittede, så der kan blive fulgt op på både deres fysiske og psykiske tilstand efter hospitalsindlæggelsen – uanset hvor de bor i landet, siger hun. 

Både patienter og deres pårørende, som der også er interviewet 15 af i studiet, har fundet små lys i mørket.

Skype og hospitalsfællesskab var lys i mørket

- De pårørende har været rigtig glade for at kunne Skype og Facetime med deres kære på hospitalet, når de nu var forhindret i at komme på besøg. Det har givet en tryghed at se og tale med dem og få et indblik i, hvordan der så ud på hospitalsstuen, siger Selina Kikkenborg Berg.

- Patienterne har fundet trøst i at tale med de andre patienter, de lå på stue med, som også var smittet med corona. De kunne støtte hinanden og udveksle erfaringer og fandt på den måde et fællesskab, der hjalp i en meget svær situation, tilføjer hun.