Til kamp mod corona med militær præcision

​Kriseledelsen i Afdeling for Blodsygdomme erklærede krig mod corona efter ansatte og patienter blev smittet. Inspireret af metoder fra militære forbindepladser blev der skabt tryghed i afdelingen


Da coronaen slog kloen i Danmark i marts, blev Afdeling for Blodsygdomme hårdt ramt. Først kom flere ansatte smittede hjem fra vinterferie. Senere smittede to patienter flere i afdelingen. Og kort tid efter blev smitten igen bragt ind i afdelingen af pårørende. I alt blev 30 patienter og 26 ud af 220 ansatte smittet i månederne efter nedlukningen. 

Allerede ved første udbrud var der brug for et lynoverblik over situationen. Derfor ryddede ledelserne fra afdelingens tre teams kalenderen og dannede en lokal kriseledelse.

- Vi betragtede det lidt som en krigsøvelse, siger overlæge Peter Kampmann, der er tidligere militærlæge i Forsvarets Sanitetstjeneste.

- Når du står på en militær forbindingsplads, og det vælter ind med sårede, er der brug for hurtig handling og prioritering. Det lod vi os inspirere af, og for at holde trit med de mange skiftende meldinger og udfordringer skabte vi en meget tæt ledelsesstruktur, og sørgede for en hyppig og afstemt kommunikation til de ansatte, siger han.

Mandtal over smittede

Ledelsen mødtes hver morgen efter morgenkonferencen klokken 8.00. Her blev der holdt mandtal over antallet af smittede ansatte og patienter, samt antallet af ansatte, der var sendt hjem, mens de ventede på testsvar.

Tallene blev brugt til at lægge vagtplaner samt vurdere, hvordan sengestuerne løbende kunne indrettes til at isolere patienter.

På mødet blev dagens udfordringer oplistet og prioriteret på en tavle. Og som på et felthospital blev problemerne delt op:  A-opgaver - løses med det samme. B-opgaver - løses indenfor det næste døgn, samt C-opgaver, der kunne vente til senere, forklarer Peter Kampmann. 

- I starten havde vi store problemer med værnemidler. Den ene dag fik vi én slags mundbind, den næste dag andre. Nogle dage var der ikke nok. Der var brug for, at vi prioriterede, hvem der skulle bruge værnemidler og i hvilke situationer, siger han.

For meget trafik i afdelingen

Afdelingssygeplejerske Sisse Krogh-Hansen fortæller, at en af de udfordringer, der hurtigt skulle tages stilling til, var pårørendes tilstedeværelse.

- Det var tydeligt, at der var stor trafik af pårørende. De er vant til at kunne bevæge sig frit rundt, så da vi besluttede kun lukke dem ind i begrænset omfang og med maske, udløste det naturligt frustrationer. Det er jo mennesker i en livskrise, man siger nej til. Men det var nødvendigt, siger hun og tilføjer:

- Vores patienter gav udtryk for, at de var glade for, at vi passede på dem. Det gav dem tryghed i en svær tid.

Inddragelse af de ansatte

Det daglige møde blev genoptaget efter frokost. Her mødtes kriseledelsen igen for at se, hvilke problemer fra morgenens møde, der var blevet løst, og om nye var kommet til. 

Klinisk sygeplejespecialist Anne Dünweber forklarer, at der sidst på eftermiddagen blev sendt en handlingsplan ud til de ansatte, så de hele tiden var med i loopet.

- Det har været vigtigt, at de ansatte har følt sig inddraget. Når en ansat kom til os med et problem, tog vi os af det, prioriterede og løste det og kommunikerede så efterfølgende, hvad vi havde gjort, forklarer Anne Dünweber.

Ros fra Arbejdstilsynet 

For nylig var Arbejdstilsynet på besøg i afdelingen for blandt andet at se, på arbejdet med at forhindre smitte, og der var store roser:  Tilsynet var særligt imponeret over afdelingens systematiske og vedholdende arbejde i en svær tid.

- Hvis vi bliver alvorligt ramt af en anden smittebølge i efteråret, kan vi lynhurtigt spole tilbage og tage tavlerne i brug i samme omfang igen, siger Anne Dünweber.



Redaktør