Nyt organ skal vise vej til bedre behandlinger

​Center for Endotheliomics er udpeget som ny Clinical Academic Group (CAG) og skal forske i bedre behandlinger mod multiorgansvigt blandt intensivpatienter. Mange svar skal findes i cellelaget på indersiden af vores kar, der bør betragtes som et selvstændigt organ, mener forskningslederen

Per Johansson

I mere end 30 år er der ikke introduceret nye lægemidler rettet mod syge patienter med multiorgansvigt. Men med etableringen af den nye Clinical Academic Group (CAG), Center for Endotheliomics, er det ambitionen, at forskning i det østlige Danmark skal føre til gennembrud i behandlingen af kritisk syge intensivpatienter, der kommer ind på hospitalerne efter fx trafikuheld, hjertestop eller svær blodforgiftning. For denne gruppe opgøres overlevelse i timer, og op mod halvdelen af patienterne ender med at dø inden for 72 timer – ofte som følge af organsvigt. 

Partnerskabet Copenhagen Health Science Partners (CHSP) har netop introduceret fire nye CAG’er, som har til formål at løfte forskning og uddannelse indenfor specifikke kliniske områder i det østlige Danmark. Det nye Center for Endotheliomics skal ledes af professor Pär I. Johansson fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet og drives i tæt samarbejde med blandt andre Danmarks Tekniske Universitet – DTU. Ifølge Pär Johansson er der grund til at tro, at CAG-samarbejdet kan ende med at hjælpe patienterne.

 - Der er en chance for, at vi med dette kliniske og forskningsmæssige samarbejde kan redde mange liv og gøre en stor forskel for de sværest syge patienter, som i dag har de allerdårligste chancer for at overleve. Vi er glade for den støtte og opbakning, der er i de kliniske afdelinger til samarbejdet. Dem, der er tættest på patienterne hver dag, har en unik viden, som projektet ikke kan undvære, siger Pär I Johansson. 

Nyt selvstændigt organ

Organsvigt - eller multiorgansivgt – er, når organerne på de sygeste patienter sætter ud eller ophører med at fungere, hvilket sker hyppigt for de mest kritisk syge intensivpatienter. Men om patienten ender med organsvigt, afgøres tilsyneladende i høj grad af patientens endothel, som er det cellelag, der beklæder indersiden af alle vores kar. Endothelet er samlet omkring 5.000 m2, vejer ca. et kilo og spiller en så stor rolle, at det bør betragtes som et selvstændigt organ, mener Pär I. Johansson. 

- Det er en ny tanke, men ligesom med huden kan man sagtens argumentere for, at endothelet er et selvstændigt organ, der har en afgørende betydning for de øvrige organers funktion i hele kroppen. Hvordan den enkelte patients endothel reagerer på chok, traume, blodforgiftning eller hjertestop afgør, hvor svær organsvigt patienten vil udvikle - og dermed patientens risiko for død, siger Pär I. Johansson. 

Matematisk model rekonstruerer cellens stofskifte

Forskerne har med hjælp fra The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability (DTU Biosustain) udviklet en metode baseret på matematiske computer-modeller, der rekonstruerer endothel-cellens stofskifte og dermed dens funktion (fænotype). Disse modeller anvender metabolitter (cellens byggeklodser og energikilder) i patientens blodplasma samt genetiske variationer i patientens DNA til at prædiktere endothel-cellens helbredstilstand. På den måde kan forskerne bedre forstå, hvordan den enkelte patients endothel-celler reagerer ved akut kritisk sygdom med chok. 

Den adm. direktør for DTU Biosustain, professor Bernhard Palsson, som er næstformand for CAG’en, ser store perspektiver i samarbejdet.

- Vi bidrager til i CAG’en med vores kritiske evner indenfor metabolit-profilering i blod samt med sofistikeret dataanalyse og computermodellering. Vi er meget beærede over at være en del af dette samarbejde, som forhåbentligt kan føre til endnu mere vidensdeling mellem de akademiske institutioner og hospitalsverdenen til fordel for patienterne, siger Bernhard Palsson.

Ifølge Pär I. Johansson er målet med forskningssamarbejdet at udnytte den nye viden om endothel-cellernes betydning for multiorgansvigt og fra matematisk modellering og systembiologi på DTU til at forstå forskellen på endothelets respons ved akut kritisk sygdom hos overlevende patienter og hos dem, der dør. 

- Når vi lykkes med at forstå responsen, kan vi intervenere og rette op på endothelet i tide, før patienten udvikler irreversibelt organsvigt, siger Pär I. Johansson.

Den store udfordring er tids nok at finde de patienter med et endothel, der reagerer ugunstigt på chok som følge af traume og blodforgiftning. Der er derfor behov for at undersøge, hvilke af de målinger, der i dag rutinemæssig anvendes til at monitorere patienterne, som afspejler endothel-funktionen, og som kan anvendes til at forudse forværring af organsvigtet. Det er meget store og komplekse datasæt, der skal analyseres af bioinformatikere fra Københavns Universitet.

Testes på patienter med COVID-19

Håbet er at finde eller udvikle en behandling, som kan mindske den høje dødelighed. På sigt er det ambitionen at bidrage til at finde behandlingsmål for lægemiddelindustrien, så der kan udvikles bedre lægemidler. Men i første omgang vil det nye forskningscenter teste bestemte, allerede markedsførte lægemidlers effekt på de kritisk syge intensivpatienter. Størst forhåbning er der lige nu til lægemidlet Iloprost (prostacycklin), der er udviklet til behandling af forhøjet blodtryk i lungekredsløbet, men potentielt har en gavnlig effekt på skader på kapillærerne og dermed kan modvirke organsvigt. Med en donation på tre millioner kroner fra Innovationsfondens Grand Solutions-program er forskerne gået i gang med at gennemføre et randomiseret pilotstudie, hvor effekten af Iloprost sammenlignes med placebo hos 80 respiratorbehandlede patienter med COVID-19. 

Endothelet

Med en vægt på ca. et kilo og et samlet overfladeareal på omkring 5.000 m2 er endothelet et af de største organer eller strukturer i menneskets krop.

Endothelet udgør en unik membran eller grænseflade mellem det cirkulerende blod og det underliggende væv, og skader på disse strukturer kan have svært skadelige konsekvenser for den enkelte patient.

Endothelet består af det cellelag, som beklæder indersiden af hjertet, blodkar og lymfekar, og der foregår en livlig stoftransport mellem blod og væv. Endothel-cellelaget er med til at styre afgørende fysiologiske funktioner i kroppen, fx blodets flydeevne, overførsel af vand/ilt, næringsstoffer på tværs af karvæggene, immunitet og selve dannelsen af blodkar. 

Clinical Academic Groups

Region Hovedstaden og Københavns Universitet har lanceret det ambitiøse sundhedsvidenskabelige forskningspartnerskab, Copenhagen Health Science Partners (CHSP). 

Partnerskabet driver indtil videre 16 forskellige Clinical Academic Groups (CAG), som skal løfte forskning og uddannelse i Østdanmark.

Den enkelte CAG skal bidrage til sundhedsområdet med nye forskningsresultater, øget kvalitet i det kliniske arbejde og hurtigere implementering af resultater. Det sker gennem et stærkt fagligt netværk med et fælles strategisk sigte på tværs af miljøer på både universitetet og på regionens hospitaler.

Læs mere om de forskellige CAG’er på denne hjemmeside: gchsp.dk

Center for Endotheliomics

CAG’en Center for Endotheliomics er repræsenteret ved følgende forskere:

  • Professor Pär I. Johansson (Formand), professor Christian Hassager, professor Anders Perner, overlæge, dr.med Jesper Kjærgaard og overlæge Jakob Stensballe fra Rigshospitalet

  • Adm. direktør og professor Bernhard Palsson (Næstformand) og professor Lars K. Nielsen fra DTU Biosustain

  • Lektor Karina Banisik fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research (KU)

  • Professor Christian Igel fra KU Science

  • Lektor Morten Bestle fra Nordsjællands Hospital

  • Lone M. Poulsen fra Sjællands Universitetshospital, Køge. 

  • Lektor Ole V. Pedersen, Næstved Hospital


Pressekontakt: 



Redaktør