Forskere fra Rigshospitalet skal lede nye forskningssamarbejder

​Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) lancerer fire nye forskningssamarbejder inden for multiresistente bakterier, kræftkirurgi, blodkræft og multiorgansvigt. Forskere fra Rigshospitalet er med i alle fire samarbejdsgrupper og leder tre af dem.

Forskere fra Rigshospitalet kommer til at sætte et markant aftryk på fire nye Clinical Academic Groups (CAG), som Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) lancerer i dag. De fire nye CAG’er er inden for områderne multiresistente bakterier, kræftkirurgi, multiorgansvigt og blodkræft, og for alle samarbejdsgrupper er målet bedre forebyggelse, mere præcise diagnoser og en mere effektiv behandling af patienter. 

Rigshospitalets forskere er bredt repræsenteret i alle fire CAG’er og leder de tre førstnævnte.

Formålet med en CAG er at styrke det tværgående samarbejde mellem forskere og klinikere fra universiteter og hospitaler. Bag samarbejdet står Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Region Sjælland og Region Hovedstaden.

De fire nye CAG’er føjes til GCHSP-partnerskabet, så der samlet er i alt 16 CAG’er, som samler klinik, forskning, uddannelse og kompetenceudvikling inden for de respektive områder.

- Når vi går sammen på tværs af de sundhedsvidenskabelige og sundhedsteknologiske organisationer og ekspertiser, øger vi muligheden for hurtigere at udvikle og implementere behandlinger til gavn for patienterne. Det er gennem et tæt samarbejde, vi løser de meget komplekse sundhedsudfordringer, vi står overfor og vi kan her konstatere, at CAG-samarbejder er et nyttigt redskab, siger Per Jørgensen, som er direktør for GCHSP og vicedirektør på Rigshospitalet.

Om Greater Copenhagen Health Science Partners

Greater Copenhagen Health Science Partners (GCHSP) er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Samarbejdet handler om at fremme sundhedsvidenskaben og om at styrke forskningens effekt på den kliniske praksis til gavn for patienterne. Det gør GCHSP ved at styrke samarbejdsmuligheder mellem klinisk forskning og grundforskning. GCHSP er inspireret af en engelsk model fra King’s College i London, der har bragt grundforskningen på universitetet og den patientbaserede forskning på hospitalerne tættere sammen.

Universitetsforskere og kliniske forskere kan bruge GCHSP til at lære af hinanden og udvikle nye idéer. Det betyder både hurtigere videnskabelige resultater og bedre behandling af patienterne.

De første CAGs blev udnævnt i juni 2017 og i dag tæller GCHSP-samarbejdet 16 CAGs.

Læs mere på organisationens egen hjemmeside GCHSP.dk


Kort om de fire nye CAG’er:


Til kamp mod multiresistente bakterier

Bakterielle infektioner bliver stadig sværere at behandle med antibiotika, og WHO forudsiger, at i løbet af få årtier vil infektionssygdomme udgøre en større risiko for vores sundhed end kræft. For en lang række patienter virker antibiotika ikke på bakterierne, og så bliver infektionerne kroniske. Derfor er det afgørende for mange infektioner, at bakterierne opspores tidligt, diagnosticeres og behandles korrekt for at komme dem til livs, inden de etablerer sig vedvarende. Nyere forskning dokumenterer dog, at der er mange grunde til, at bakterier ofte overlever behandling, og udvikler sig til vedvarende eller kroniske infektioner.

Professor Helle Krogh Johansen fra Rigshospitalet og professor Søren Molin fra DTU har sat sig for at forbedre overlevelsen hos patienter med bakterielle infektioner. CAG-samarbejdet vil i et samspil af klinikere og forskere på tværs af universiteter og hospitaler udvikle metoder til at komme de bakterier til livs, som ikke kan behandles med antibiotika. Ved at koble den sundhedsvidenskabelige viden om infektioner med nye teknologier og kunstig intelligens vil forskerne identificere mønstre i gener og væv med henblik på at finde markører for de resistente bakterier.

CAG’en ledes af professor Helle Krogh Johansen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet i tæt samarbejde med professor Søren Molin fra DTU Biosustain. Fra Rigshospitalet deltager også Rasmus Lykke Marvig fra Genomisk Medicin, professor Sisse Rye Ostrowski fra Klinisk Immunologisk Afdeling, Thomas Bjarnsholt fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Susanne Häussler fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.



Mere præcis og effektiv kræftkirurgi

Den grundlæggende udfordring for kræftkirurgien er at skelne kræftvæv fra normalt væv under en operation. Ofte opdages små mikroskopiske stykker af kræfttumor ikke, hvilket kan give tilbagefald af sygdommen. Lykkes det ikke at fjerne hele tumoren, kan kræftvævet kun til en vis grad fjernes med kemoterapi eller stråling. Men det er behandlinger, med ofte betydelige følgevirkninger, der kan påvirke patientens livskvalitet og funktionsdygtighed efterfølgende.

Professor Christian von Buchwald fra Rigshospitalet og professor Andreas Kjær fra Københavns Universitet vil udvikle en metode, der kan sikre en komplet fjernelse af kræftvæv og derved forbedre den kirurgiske kræftbehandling.  Med optisk billeddannelse hvor fluorescerende molekyler kobles til molekyler, der specifikt binder sig til kræftvæv, er der mulighed for at øge visualiseringen af kræften under operationen og opnå komplet fjernelse af kræftsygdommen.

CAG’en ledes af to professorer fra Rigshospitalet, Christian von Buchwald fra Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi og Andreas Kjær fra Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET. Fra Rigshospitalet deltager desuden Anders Christensen fra Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi.



Livsafgørende hjælp til akut kritisk syge patienter med multiorgansvigt

​Multiorgansvigt er i dag den hyppigste dødsårsag på intensivafdelinger i Danmark og internationalt. Alene i Danmark dør der årligt mere end 3.000 ud af 15.000 akut kritisk syge patienter på landets intensivafdelinger, og i Europa mere end 1 million. Multiorgansvigt er en livstruende tilstand, hvor kroppens vigtigste organer ophører med at fungere. Det sker, når ilttilførslen til de vitale organer forhindres på grund af skade på de tynde cellelag, der dækker indersiden af alle blodkar kaldet endothelet. Tilstanden ses hos kritisk syge patienter som følge af chok forårsaget af traume, blodforgiftning eller ved genoplivning efter hjertestop. 

Professor Pär Ingemar Johansson fra Rigshospitalet og professor Bernard O. Palsson fra DTU vil finde nye specialiserede behandlinger rettet mod denne livstruende tilstand hos patienten. Risikoen for multiorgansvigt varierer meget mellem patienter med samme sværhedsgrad af chok og kritisk sygdom, men ved at anvende avancerede computermodeller af endothelcellernes stofskifte kan de sammen identificere, hvordan den enkelte patients endothelcellelag påvirker patientens risiko for udvikling af multiorgansvigt og dermed specialisere diagnose og behandling.

Denne CAG ledes af professor Pär Ingemann Johansson fra Klinisk Immunologisk Afdeling og Blodbanken. Rigshospitalet er samtidig repræsenteret ved professor Anders Perner fra Intensiv Terapiklinik, professor Christian Hassager fra Hjertemedicinsk Klinik, overlæge Jakob Stensballe fra Afdeling for Bedøvelse, Operation og Opvågning samt overlæge, dr.med. Jesper Kjærgaard fra Hjertemedicinsk Klinik. 



Bedre overlevelse for patienter med blodcancer

De Philadelphia negative myeloproliferative lidelser (MPN) er kroniske blodkræftsygdomme, som årligt diagnosticeres hos ca. 500 danskere. MPN-patienter lever med en øget risiko for blodpropper og sygdomme som demens, hjertekarsygdom, lungesygdom, nyresygdom, knogleskørhed samt øget risiko for andre kræftsygdomme - sygdomme som bidrager til en betydelig nedsat livskvalitet og arbejdsevne. Herudover er der i Danmark ca. 10.000 borgere med udiagnosticeret MPN-blodcancer, som har en øget risiko for blodpropper i f.eks. hjernen, hjertet eller lungerne.

Hvis man ikke får behandling, vil patienterne ofte efter mange års sygdom udvikle knoglemarvssvigt, som er langt mere modstandsdygtig over for behandling. Derfor er der et stort behov for at diagnosticere MPN-blodcancer langt tidligere, end tilfældet er i dag.

Professor Hans C. Hasselbalch fra Roskilde Sygehus og lektor i bioinformatik, Lars Rønn Olsen fra DTU har etableret et CAG-samarbejde på tværs af sundhedsvidenskab og teknologi, som arbejder for at øge livskvalitet og overlevelse for patienter med de kroniske MPN-blodcancersygdomme. Det gør de ved at styrke MPN-forskning og øge viden om blodcancersygdommene i de hospitalsafdelinger, som møder patienterne med de forhøjede blodcelletal, så patienterne kan få en tidligere diagnostik og en målrettet behandling. 

I denne CAG er Rigshospitalet repræsenteret ved Claus Henrik Nielsen fra Institut for inflammationsforskning ved Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme. 





Redaktør