​

En bred vifte af forskere og klinikere på Rigshospitalet arbejder målrettet på at kunne tilrette diagnostik og behandling bedre til de enkelte patienters behov. Mange af dem samarbejder med Sisse Ostrowski fra Klinisk Immunologisk Afdeling. Hun er nyudnævnt professor i klinisk immunologi og er med til at udvikle de analyser, der er forudsætningen for at kunne tilbyde mere personlig medicin til patienterne. 

Sisse Ostrowskis professorat har fokus på at udvikle og validere immunologiske værktøjer, som kan bruges til at analysere immunforsvaret og forudsige de komplikationer, der forekommer hos et stigende antal patienter i immunmodulerende behandlinger. Fællesnævneren for hendes forskning er de mange forskellige patientgrupper, hvor immunforsvaret spiller en rolle for deres sygdom eller risiko for sygdom, fx kræftpatienter, transplanterede patienter, patienter med svære infektioner eller patienter med autoimmune sygdomme. 

Hendes tilgang er datadreven og sker i tæt samarbejde med mange kolleger på Rigshospitalet og andre hospitaler i ind- og udland.

Immunforsvaret afkræver flere analyser

Patienter i immunmodulerende behandling får typisk meget forskellige forløb, selvom de umiddelbart ser ens ud. For at kunne tegne et billede af et meget komplekst immunforsvar, som er designet til at kunne reagere på ting, det aldrig før har set, er det nødvendigt at inddrage en række analyser. Men analyserne er komplekse at udvælge, validere og målrette. Sisse Ostrowskis forskning skal være med til at løse den opgave. 

En del af hendes forskning foretager hun i samarbejde med og på basis af forskere fra Institut Pasteur i Frankrig. De har lavet en komplet karakteristik af 1.000 raske menneskers immunforsvar baseret på en række nøje udvalgte analyser. Sisse Ostrowski forsøger at bruge samme tilgang til at karakterisere patienter med forskellige sygdomme, hvor immunforsvaret spiller en afgørende rolle for behandling og chancer for at blive raske.

- Det er et utroligt spændende samarbejde, fordi vi får en ekstern validering af vores profil, og med små tilretninger kan vi skabe en fælles platform til at forstå immunforsvaret bedre, siger Sisse Ostrowski.

Samarbejdet kredser om tre forskellige typer analyser, som alle er baseret på blodprøver: 

1. En analyse af immunfunktionen, TruCulture, hvor man stimulerer immunceller med fx en bakterie eller en virus og efterfølgende måler signalmolekyler og genetisk aktivitet for at se, hvordan de reagerer. 

2. Ved hjælp af flowcytometri foretager man en karakteristik af immuncellerne og inddeler dem i fænotyper. Her kan man bl.a. konstatere, hvor gamle og aktiverede immuncellerne er, og hvilke organer de bevæger sig til og fra. 

3. Biomarkører i blodet kan give et indtryk af, i hvilken grad organer og celler udskiller signalmolekyler, og hvor stor sygdomsaktiviteten er i kroppen. 

Kan kaldes personlig medicin

Som nok første hospital i verden tilbyder Rigshospitalet den kommercielle TruCulture-analyse i rutinedrift. Denne analyse er sat op i samarbejde med Institut Pasteur og PERSIMUNE Grundforskningscenter på Rigshospitalet, og giver mulighed for at se på immunfunktionen hos forskellige patientgrupper i immunmodulerende behandling. 

- Vi er ved at skabe evidens for, at denne analyse kan bruges til at udpege mønstre og forudsige, hvilke patienter der er i særlig risiko for at få komplikationer eller blive mere syge, og som derfor skal sættes i yderligere eller ændret behandling. Den kan måske også bruges til at udpege patienter, som kan undgå overbehandling, fordi de er i meget lille risiko for at få en forværring af sygdommen. Lykkes det, kan vi også kalde det personlig medicin, forklarer Sisse Ostrowski.

Planen er at bruge kunstig intelligens og machine learning til at kunne risikostratificere patienter. Data skal komme fra de immunologiske analyser i blodet, komplette genanalyser (helgenomsekventering) og sygdomshistorik, som i Danmark er godt skitseret via cpr-numre i en række databaser. I foråret fik Sisse Ostrowski fondsmidler til at bruge kunstig intelligens til at undersøge betydningen af immunforsvar, gener (helgenomsekventering) og journaldata til at analysere sygdomsudviklingen og forudsige, hvilke patienter med COVID-19 der fx får behov for intensiv behandling eller dør. Hun har også fået en stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til at forske i risikoforløb for bestemte grupper kræftpatienter, som har været igennem en stor operation, har fået stamcelletransplantationer eller har meget fremskreden lungekræft.

Fælles for de data er, at de kan være relevante for en række andre patienter, fordi man hele tiden kommer nærmere en bedre forståelse af immunforsvarets funktion og udtryk, forklarer hun.

Uddanner morgendagens specialister 

Personlig medicin er et felt i eksplosiv udvikling, og Sisse Ostrowskis rolle er bredere end blot forskning i nye analyser. Hun er interim studieleder på en ny etårig masteruddannelse i personlig medicin, som udvikles i landssamarbejde mellem universiteterne. I samme boldgade er hun også med til at udvikle et nordisk onlinekursus for medicinstuderende, som skal vide mere om personlig medicin.

- Det er planen nationalt at genomsekventere 60.000 mennesker med forskellige sygdomme, og der er et kæmpe behov for, at flere ansatte på hospitalerne har en ekspertise på området, så de fx kan deltage i diskussioner om patienters risiko og kan agere i et felt, som kommer til at skabe helt nye snitflader på hospitalerne. 

Hun forklarer, at man med en datadrevet tilgang kan forvente at bevæge sig væk fra at gruppere patienter efter de nuværende sygdomsspecifikke ICD-10-koder. I stedet kommer man til at udpege nye fænotyper og svagheder i gener og immunforsvar, som kan betyde, at man er disponeret for forskellige sygdomme eller komplikationer til behandling. 

- Trenden er data, data og data. Vores opgave som forskere er at få skabt evidens, og så bliver det en helt afgørende diskussion, hvordan vi præcist og etisk forsvarligt kan anvende algoritmer baseret på retrospektive data til at diagnosticere og vælge behandlinger for næste patient, der møder op i ambulatoriet eller indlægges på afdelingen, siger hun. 

Sisse Ostrowski har gennem årrække arbejdet med analyser af patienter med immundefekt, fx HIV-patienter, og har været med til at rådgive læger i Blødningsvagten om behandling. Hun har stor forskningserfaring indenfor immunologi og erhvervet immundysfunktion. En del af hendes funktion har også været kvalitetssikring af analyser, som er afgørende for at kunne implementere analyserne i afdelingerne. 

- Jeg synes efterhånden, at jeg har en meget bred indsigt i fagområdet personlig medicin. Det er et ekstremt spændende felt, som kun vil blive mere udbredt fremover, siger hun.