Professor Morten Dornonville de la Cour modtager hædersgave

Professor og ledende overlæge i Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet Morten Dornonville de la Cour modtager William Nielsens Fondens hædersgave 2020 for sin bemærkelsesværdige indsats.

Vent...

Professor og ledende overlæge på Rigshospitalet Morten Dornonville de la Cour får endnu en hæderspris for hans vedvarende og omfattende arbejde inden for øjenspecialet. Et arbejde som i høj grad både vækker international opsigt, men først og fremmest giver både unge og gamle øjenpatienter større mulighed for en verden med lys og farve.

 

I William Nielsens Fondens begrundelse står der blandt andet, at hædersgaven er:

 

- En anerkendelse for din overbevisende og vedholdende videnskabelig indsats, med flere priser til følge, din kliniske forskning primært centreret om nethinde- og glaslegemekirurgi, hvor du har ydet en bemærkelsesværdig indsats og er en international kapacitet på området. Dine forskningsresultater har været til stor gavn for såvel yngre som ældre patienter med øjensygdomme.

 

Morten Dornonville de la Cour er stolt over anerkendelsen:

- Det betyder altid noget at bliver anerkendt for ens arbejde, og den værdi det giver patienterne. Jeg er stolt over at modtage William Nielsens Fondens hædersgave, også fordi det er to meget dygtige og anerkendte kolleger, som har indstillet mig. Min forskningsindsats ville ikke have været mulig uden de dygtige kolleger og ph.d. studerende, som jeg har nydt godt af at samarbejde med på Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme, siger Morten Dornonville de la Cour.

Udover bestyrelsens indstilling, er en del af grundlaget for tildelingerne indstillinger fra professor, dr.med. Stig Haunsø og prodekan, professor, dr. med Ph. D Hans Erik Bøtker.

Fondens hædersgave for 2020 består af kr. 100.000 og er foruden Morten Dornonville de la Cour også tildelt Lektor PhD David Pierre Christophe Olagnier.

Fondens bestyrelse er læge Christian Schelde, direktør Lorenz Jørgensen og advokat Claus N. Kristiansen.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor