En sugende sutteflaske

For børn, der fødes med et for kort spiserør, kan en speciel sutteflaske give både næring, tryghed og vigtige antistoffer.



Camilla Schou Madsen (t.v.) og Charlotte Felvang demonstrerer den specielle sutteflaske, der sikrer spædbarnet næring, nærvær og andre af amningens gevinster.


Amning er anbefalingen – fysisk kontakt mellem mor og barn stimulerer til nærende modermælk, vigtige antistoffer, der støtter immunforsvaret, samt tryghed.

Men for børn, der fødes med diagnosen long-gap-eosophagusatresi, kan amning være direkte farligt. De er født med et for kort spiserør, der ikke er forbundet til mavesækken, og ender blindt.

Hvis et barn med long-gap ammes som normalt, kan mælken løbe fra spiserøret til lungerne. Derfor ligger barnet med en sonde til kontinuerligt sug, fortæller sygeplejerske Charlotte Felvang fra Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme på Rigshospitalet.

Som alternativ kan barnet ernæres gennem en sonde i maven, som alle børn med long-gap får indopereret, men fordi amning er så vigtigt for barnet, har Rigshospitalets børnekirurg Gert Fonnest været med til at få specialfremstillet en sutteflaske, der sikrer amningens vigtige sidegevinster.

Svarer til amning

Den specielle sutteflaske kan, via en sonde gennem næsen og ned i det lukkede spiserør, suge den mælk op, som moren giver barnet via amning, hvorefter den føres via sonden ind i barnets mave.

- Formålet er at lære barnet at spise normalt, lære synkerefleksen og at føle sig mæt via amning. Barnet får også den tryghed, den varme og det nærvær, som amningen giver, siger sygeplejerske Camilla Schou Madsen.

Derudover har sutteflasken den fordel, at sygeplejerskerne kan følge med i, hvor meget mælk – og dermed næring – barnet får.

Sygdommen er sjælden, men børn med long-gap kan ofte ikke opereres før et par måneder efter fødslen, og indtil da gør den ualmindelige sutteflaske en stor forskel.

- Det er godt, at barnet får modermælk, men også at amningen foregår så naturligt som muligt og hud mod hud. Det stimulerer mælkeproduktionen hos moren, og mor og barn knyttes til hinanden på en måde, som man ikke kan opnå ved kun at give mad gennem sonden i maven, siger Charlotte Felvang.


Redaktør