Børn skal vaccineres mere målrettet

Lone Graff Stensballe vil i et nyt professorat undersøge, om danske børn kan vaccineres endnu bedre end i dag og mere målrettet for at forebygge infektioner og alvorlige sygdomme
Vent...

Hvordan kan vi sikre, at danske børn får endnu bedre gavn af vaccinerne i det danske vaccinationsprogram, og at de børn, der på sigt vil have mest brug for det, bliver vaccineret på den rette måde og rette tidspunkt? Det er nogle af de spørgsmål, som Lone Graff Stensballe skal svare på i et nyt professorat ved BørneUngeAfdelingen i Rigshospitalets Juliane Marie Center og ved Københavns Universitet. 

Lone Graff Stensballe, professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi

Professoratet har fokus på tre forskellige områder inden for vaccineforskning:

  • Kliniske forsøg med vacciner for at styrke det danske børnevaccinationsprogram, så de nuværende vacciner optimeres og gives på det rigtige tidspunkt, og nye vaccinationer afprøves videnskabeligt

  • Befolkningsundersøgelser (registerstudier) af infektionssygdomme hos børn med fokus på de infektionssygdomme, som enten nu eller i fremtiden kan forebygges af vacciner og med fokus på at undersøge sikkerheden af eksisterende og nye vacciner

  • Undersøgelser af holdninger til vaccination med henblik på at forbedre oplysning om vacciner og effekten heraf i den danske befolkning.

Hvilke faktorer påvirker effekten af vaccinen?

Og der er mange uafklarede spørgsmål i forhold til alle tre områder, som der er brug for at få undersøgt nærmere, forklarer Lone Graff Stensballe. 

- Når børn bliver vaccineret for de traditionelle sygdomme som mæslinger, røde hunde osv. er det langt fra alle, der responderer ens på vaccinen. Nogle børn har god gavn af vaccinen og responderer godt på den, mens andre får sygdommen trods vaccinen, og vi ved ikke præcist hvorfor, forklarer Lone. - Vi ser også globalt, at vacciner virker forskelligt på forskellige befolkningsgrupper. Det giver anledning til at undersøge, hvilke rolle genetiske, miljømæssige og evt. sociale faktorer som stress spiller, understreger hun. 

Lone Graff Stensballe og hendes kolleger er allerede i fuld gang med at undersøge dette bl.a. i MFR-projektet på Rigshospitalet, hvor forskerne undersøger, om det er bedre for børn at få MFR-vaccinen allerede ved seks-måneders-alderen frem for som nu ved 15-måneders-alderen. Både for at få tidligere beskyttelse mod mæslinger, men også for måske at reducere antallet af indlæggelser pga. infektioner i 6-12-måneders alderen. 

Samtidig undersøger forskerne via blodprøver, spytprøver, urinprøver og hårprøver på de medvirkende, om genetiske faktorer, eller faktorer som forurenende stoffer eller stress-niveau kan være med til at forklare, hvorfor vacciner giver utilstrækkelig beskyttelse blandt nogle børn.

Flere børn skal vaccineres mere målrettet

Det andet omdrejningspunkt for professoratet er nye vacciner og de vacciner, man ikke bruger så meget, som man måske burde ifølge Lone Graff Stensballe:

- Vaccinerne i det danske børnevaccinationsprogram bliver givet til ALLE danske børn. Men der er også nogle vacciner, som man ikke giver til alle. For eksempel vacciner mod skoldkopper, vaccine mod en hyppig form for diare som skyldes infektion med rota-virus, og influenzavaccinen. Hvis vi kunne blive bedre til at forudsige allerede i spædbarnsalderen, hvilke børn, der havde gavn af disse vacciner, ville vi kunne forebygge mange indlæggelser og infektioner hos børn og unge livet igennem, forklarer Lone.

Lone Graff Stensballe og hendes kolleger håber også på gode resultater vedrørende en ny og længe ventet vaccine mod viruslungebetændelse med respiratorisk syncytial virus (RSV), som mange spædbørn bliver alvorligt syge af hvert år. Der begynder at være afprøvninger af nye vacciner mod RSV til gravide mødre og spædbørn. Vi håber meget på, at det kan bevises, at vaccinen mod RSV virker forebyggende og fører til færre indlæggelser og dermed et bedre helbred, forklarer Lone: 

- Vi har selv gennem mange år kigget på risikofaktorerne for at få en alvorlig infektion med RSV, og vi ser tydeligt gennem registerstudier, at børn, med kronisk sygdom og børn, der i forvejen har en sart luftvej, f.eks. børn, der har været indlagt med luftvejssygdomme, astma eller lign. har en mere end fem gange så høj risiko for at blive indlagt med RSV. Når man således kan identificere den gruppe børn, der er i højest risiko, og give dem vaccinen i spædbarnsalderen, kan man sikre børnene et bedre og mere sygdomsfrit liv, og desuden spare samfundet for mange penge, forklarer Lone.

Vil undersøge - og ændre - holdninger til vaccine

Den sidste del af professoratet omhandler holdninger til vacciner og vaccinationer generelt. Lone Graff Stensballe ønsker gennem professoratet at bidrage til en mere åben, mindre polariseret drøftelse af vacciner. I samarbejde med antropolog Line Justesen fra CBS og Vibeke Zoffmann fra Forskningsenheden Kvinders og Børns Sundhed undersøger hun derfor, hvilke holdninger forældre, sundhedsfaglige og lægmand har til vacciner med henblik på at vide mere om, hvad det er, der særligt bekymrer den almene befolkning ved vacciner. – Vi ønsker en åben og endnu bedre dialog med befolkningen om vacciner, siger Lone.

Lone Graff Stensballe samarbejder bredt med andre forskere i ind- og udland, aktuelt på Københavns og Syddansk Universitet, Herlev Hospital, Statens Serum Institut, Karolinska Institutet, The Children’s Hospital Colorado og Harvard University.

Professor Lone Graff Stensballe holder tiltrædelsesforelæsning
11. november 2020 kl. 14 i Auditorium 1 på Rigshospitalet med titlen:

 Vaccinerer vi børn på den mest optimale måde?

- Børnevaccinationer under videnskabelig lup.


Alle interesserede er velkomne!


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor