Forskere fra Det Danske Bloddonorstudie har haft stort held med en usædvanlig crowdfunding-kampagne, som nu gør det muligt at etablere den første biomarkørkohorte baseret på blodprøver fra raske donorer. I alt har bloddonorstudiet med forskningsleder Kristoffer Burgdorf i spidsen samlet 10,4 mio. kr. ind i løbet af fem måneder. Pengene kommer fra et bredt udsnit af hospitaler og universiteter i hele landet, og 26 professorer og seniorforskere inden for en række sygdomsområder er gået med i projektet, så de kan få adgang til værdifulde data, der måske kan forklare, hvorfor bestemte sygdomme opstår.
Kristoffer Burgdorf og kollegerne har valgt at en platform til at måle 54 forskellige inflammationsmarkører fra det amerikanske firma Meso Scale Diagnostics. Firmaet har været med i hele udviklingsprocessen for at vise, hvordan firmaets panel af 54 biomarkører kan bruges bredt som analytisk værktøj på tværs af en række forskellige sygdomme.
Projektet er søsat før coronakrisen, men forskerne diskuterer nu muligheden for også at bruge kohorten til at forske i biomarkører hos personer, der bliver smittet med coronavirus.
Hvorfor bliver de syge?
De 54 inflammationsmarkører skal i første omgang måles hos 25.000 personer, hvis blodprøver er gemt i bloddonorstudiets biobank. Visionen er ifølge Kristoffer Burgdorf både at studere prøver fra personer, der har udviklet forskellige sygdomme, men også at etablere en stor velkarakteriseret referencekohorte, som kan bruges af rigtigt mange forskere.
- Vi er rigtigt stolte af, at det er lykkes os at samle nok penge ind til at kunne realisere dette projekt, som forhåbentligt kommer til at gavne mange patienter på sigt. Det unikke er, at vi har en masse blodprøver fra raske donorer helt op til det tidspunkt, hvor de får en given diagnose. Vi ønsker at studere ændringer i biomarkører op til diagnosetidspunkt, så vi i fremtiden kan diagnosticere patienter tidligere. Vores håb er, at tidlig diagnostik giver mulighed for bedre forebyggelse og tidligere opstart af behandling, siger Kristoffer Burgdorf.
Professor og overlæge Henrik Ullum fra Rigshospitalet leder forskningen under Det Danske Bloddonorstudie. Han fremhæver, at kohorten skal bruges til large-scale ”omics”-undersøgelser (analyser af store mængder biologiske molekyler) og kan fungere som en national platform for referenceværdier for biomarkører, så det fremadrettet bliver nemmere at vurdere, hvad normalværdier er for de enkelte biomarkører.
Hovedparten af donorerne og samarbejdspartnerne kommer fra Rigshospitalet, men der er forskere fra ni hospitaler på tværs af alle fem regioner, Århus Universitet, Københavns Universitet og Serum Instituttet. Hver partner har betalt minimum 250.000 kr. i indskud, og fremadrettet kan de bestille flere biomarkøranalyser til under markedspris.
Samarbejdspartnere forsker i et bredt spektrum af sygdomme fra migræne, demens og søvnforstyrrelser over hjertekarsygdom og diabetes til øjensygdom, underlivssygdommen endometriose og flere kræftsygdomme.
Genialt projekt
På Hvidovre Hospital har professor Henriette Svarre Nielsens forskningsgruppe i reproduktion valgt at lægge 500.000 kr. i henholdsvis crowdfunding af biomarkørkohorten og til analyse af eksisterende prøver.
- For os er det et genialt projekt. Vi har længe drømt om at kunne finde markører for reproduktion og graviditetsproblemstillinger. Med dette projekt samler vi en hel række små analyser i en samlet analyse, hvilket kan være et afgørende skridt for at forstå, hvad der kendetegner raske mennesker, som har problemer med at få børn, siger Henriette Svarre Nielsen.
Hun fremhæver, at bloddonorstudiet indeholder så mange gode data, at man sandsynligvis kan finde sammenhænge, som ikke er synlige, hvis man udelukkende ser på små datasæt fra enkeltanalyser.
De første analyser i projektet bliver foretaget i slutningen af maj 2020, og i løbet af 2021 er det hensigten, at antallet af analyserede blodprøver skal vokse fra 25.000 til 40.000-50.000.
FAKTA
Det Danske Bloddonorstudie (DBDS)
Det Danske Bloddonorstudie er et stort forskningsprojekt baseret på unikke blodprøver fra danske bloddonorer. Projektet begyndte i 2010 og har siden 2013 kommet med forskningsresultater til gavn både for bloddonorers og befolkningens sundhed.
DBDS har mange fordele:
- I Danmark findes nogle af verdens bedste personhenførbare registre med sundhedsoplysninger, og blodprøveanalyserne fra DBDS kan sammenholdes med registerdata på alle deltagere.
- De raske deltagere udvikler sygdom over tid, og dermed er der adgang til serielle prøver til måling af biomarkører, som over tid kan være med til at belyse årsager til sygdomsudvikling.
- Genetik på så mange raske kan bruges til genetisk forskning i almindeligt forekommende lidelser, gen-miljø interaktioner og er en velegnet kontrolkohorte til andre genetiske studier.
- Deltagerne kommer jævnligt i blodbanken, de svarer på spørgeskemaer og kan også indsamle anden type data, fx gennem health tech devices.
Visioner for forskningssamarbejde
Sygdomme diagnosticeres ofte baseret på kliniske manifestationer og behandles derfor for sent. Der opstår organskade, og mulighederne for tidlig behandling går tabt. Der er et stort og uopfyldt behov for forskning i tidlige sygdomsmarkører, der baner vej for tidlig diagnostik og behandling.
Forskerne bag DBDS har en mission om at stille prædiagnostiske prøver til rådighed for forskere til udvikling af tidlig diagnostik og nye behandlinger til gavn for patienter.
Visionen for samarbejdet med Meso Scale Diagnostics er at skabe en platform, hvor man kan få målt relevante biomarkører indenfor en lang række forskellige sygdomsområder.
Kontaktinfo
Forskningsleder Kristoffer Burgdorf, Tlf. 30346894,
kristoffer.soelvsten.burgdorf@regionh.dk