Professor får 9,7 millioner til at hjælpe patienter med hjertesvigt

Hvorfor kan kraftige mavesmerter være tegn på hjertesvigt? Og hvordan hjælper man patienter med et halvt kunstigt hjerte til at optage jern? Det skal professor Finn Gustafsson fra Rigshospitalet finde ud af med en ny bevilling


Flere og flere danskere får hjertesvigt, og for 5-10 procent af de cirka 70.000 danskere bliver sygdommen så alvorlig, at de får kronisk åndenød, må indlægges jævnligt og måske endda have en hjertetransplantation eller et halvt kunstigt hjerte. 

Med en bevilling på 9,7 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal overlæge i Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet Finn Gustafsson forske i, hvordan man hjælper de sygeste hjertesvigtspatienter. 

- Når jeg behandler patienterne i det daglige, kan jeg se, at vi kan gøre meget mere for dem, hvis vi opdager sygdommen tidligere og bliver klogere på, hvilken behandling der virker, og hvordan vi kan lindre deres symptomer. En så stor bevilling er luksus, fordi vi kan sætte tre større studier og en række delprojekter op og gå i dybden i fem år. Det giver meget bedre studier og resultater end normalt, siger Finn Gustafsson. 

De tre større projekter beskriver han sådan: 

Hvordan hjælper man hjertesvigtspatienter, før det er for sent?

- Vi skal opdage svært hjertesvigt hos patienterne i bedre tid. 25 procent indlægges først hos os, når de er meget dårlige og nyrerne har taget skade, eller det er for sent at give dem en hjertetransplantation, en avanceret pacemaker (icd) eller et halvt kunstigt hjerte (HeartMate), som er nogle af behandlingsmulighederne. De har ofte gået med symptomer i lang tid, så ved at samarbejde om screening med klinikkerne på regionens andre hospitaler, kan vi opdage og behandle sygdommen tidligere. 

Hvorfor kan et symptom på hjertesvigt være mavesmerter? 

- Vi ved, at hjertet og tarmen ’snakker sammen’. En del yngre patienter med svært hjertesvigt bliver indlagt på mave-tarm-afdelingen med kraftige mavesmerter og vægttab, inden vi finder ud af, at det er hjertet, der er sygt. Vi ved også, at hormoner fra tarmen påvirker hjertet og omvendt. Vi skal finde ud af, om der ligger en behandlingsmulighed i for eksempel at stoppe de hormoner. 

Hvordan hjælper man patienter med at optage jern? 

- En del af patienterne med svært hjertesvigt ender med at få indopereret et halvt kunstigt hjerte. Omkring 70 procent af dem mangler jern og kan ikke optage det fra piller. Derfor skal vi finde ud af, om vi kan give det intravenøst. Hvis patienterne kan optage jern, er håbet, at de får det bedre, kan bevæge sig mere og bliver friskere. Og måske vil det påvirke, hvor godt og længe de kan leve med sygdommen. 

Hjertesvigt:

  • 60.000-80.000 danskere lider af hjertesvigt. 5-10 procent af dem har svært hjertesvigt, som er en alvorlig tilstand med dårlig livskvalitet.
  • Hjertesvigt er en folkesygdom, der er i stigning, fordi den kommer med alderen, og flere bliver ældre. 
  • Behandlingen af blodpropper i hjertet er blevet markant bedre, men en stor del af dem, der overlever, får kronisk hjertesvigt. 
  • Faktorer, der kan være årsag til hjertesvigt, er: åreforkalkning og blodpropper i hjertet, forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk, at have haft kræft, medfødt hjertesygdom og genfejl.  
Redaktør