Testene er udviklet helt fra bunden i et tæt samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet og Novo Nordisk med støtte fra Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden. De kan blive et væsentligt bidrag til overvågningen af Covid-19-pandemiens smittespredning og af antistofsvaret på individuelt plan og i samfundet generelt.
Lektor Mikkel-Ole Skjødt, seniorforsker Rafael Bayarri-Olmos og professor Peter Garreds forskningsgruppe fra Rigshospitalets Diagnostiske Center og Københavns Universitet har sammen med forskere fra Novo Nordisk stået for udviklingen af de to typer antistoftest.
Forskerne har i løbet af de seneste uger undersøgt blod fra personer, der tidligere har fået påvist Covid-19-infektion for at se, om de nu har udviklet antistoffer mod Covid-19-virusset. Resultaterne viser, at ca. 97% procent af alle personer med en positiv svælgpodningstest har udviklet antistoffer mod Covid-19-virusset. Dette er i god overensstemmelse med nye, tilsvarende undersøgelser lavet i Kina og i USA.
”De her resultater viser, at vores tests kan påvise antistoffer i størstedelen af de personer, der har været smittet med Covid-19. Men vi ved endnu ikke, om man reelt er beskyttet mod infektionen, hvis man har dannet antistoffer mod virusset, eller hvor længe antistofferne vil fortsætte med at blive lavet i kroppen. Det er noget, der skal undersøges nærmere,” siger Peter Garred.
Forskerne fra Rigshospitalet og Novo Nordisk har igennem den sidste tid arbejdet intenst med at udvikle forskellige udgaver af testene for at se, hvilke udgaver, der fungerer bedst, samt for at undersøge, hvilke dele af virusset, der egner sig bedst til at fange det mest præcise antistofsvar.
De er kommet frem til, at den del, som fungerer bedst, er et område på virussets såkaldte Spike-protein kaldet RBD (receptor binding domain). RBD er også det område af virusset, hvor det adskiller sig mest fra andre coronavira, og det er det, virusset bruger til at trænge ind i vores celler. Derfor giver det god mening at anvende dette område til selve testen.
Novo Nordisk har fremstillet reagenser i høj kvalitet til antistoftestene, bidraget til en grundig afprøvning og sikret, at testene vil kunne tilbydes i stor skala, mens forskerne fra Rigshospitalet hovedsagelig har lavet molekylært grundarbejde, afprøvet prototyper og undersøgt kliniske prøver.
I indledende fase af projektet har firmaet ExpreS2ion, helt uden beregning, leveret reagenser til udviklingen af antistoftestene.
Tjener forskellige formål
De to typer test, som begge anvender det såkaldte ELISA-princip, benytter sig af en blodprøve og skal laves på et laboratorium. Heri adskiller de sig fra de mindre følsomme fingerpriktest, og så er de lavet med to forskellige formål for øje.
Den ene test, som kaldes sandwich-ELISA, kan bruges til at undersøge, om man har dannet antistoffer mod Covid-19-virusset eller ej, som ved en stor befolkningsscreening. Den anden test, som kaldes direkte-ELISA, kan bruges til at undersøge, hvilken type antistof (IgM, IgA og IgG) mod Covid-19-virusset, man har i blodet.
Mens sandwich-testen vil være ideel til at følge smittespredningen i samfundet, vil den direkte test kunne anvendes til at undersøge typen af antistoffer over tid, til at udvælge donorer, hvis antistoffer kan anvendes til behandling af Covid-19-patienter, og til at undersøge om vacciner mod Covid-19-virusset faktisk giver et antistofsvar.
”I fremtiden, når vores viden om Covid-19 er blevet bedre, vil vores tests forhåbentlig også kunne bruges til at forudsige, hvem der faktisk er blevet immune mod virusset,” siger Peter Garred.
Han understreger dog, at der skal mere forskning til, før de kan bruges til denne type rådgivning.