Kæmpe testforsøg skal afsløre om immunforsvaret husker coronavirus

Nyt forskningsprojekt skal undersøge smittespredningen af COVID-19 blandt den arbejdsaktive befolkning. Forskerne håber, at op mod 40.000 personer vil deltage i projektet og blive testet for antistoffer mod sygdommen.
Vent...


En bevilling på 20 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden bliver startskuddet til et nyt ambitiøst forskningsprojekt på Rigshospitalet og Københavns Universitet, der i løbet af et år skal afdække smittespredningen af COVID-19 i den arbejdsaktive befolkning. Projektet skal gøre forskerne klogere på, hvordan den nye coronavirus spreder sig hos voksne danskere på arbejdspladsen og i hjemmet, hos deres tætte kontakter, samt hvordan smitte og immunitet udvikler sig over tid. 


Menneskers immunsystem og dermed vores forsvar mod virus og bakterier er baseret på at kunne huske, og da den nye coronavirus ikke tidligere har inficeret mennesker, findes der ingen hukommelse og ingen beskyttende immunitet mod sygdommen. I det nye projekt ønsker forskerne at teste op til 40.000 personer for COVID-19-antistoffer tre gange henover et år for derved blandt andet at finde ud af, hvor godt vores immunsystem husker virussen, om tidligere smittede bliver immune – og om de forbliver immune.

- Fra de stikprøver, som indtil nu foreligger fra Statens Serum Institut, har vi en formodning om, at cirka en procent af deltagerne vil være antistof-positive, men vi ved det reelt ikke. Vi kan ved yderligere undersøgelser af de positive prøver gå mere i dybden og undersøge, om det at være antistof-positiv reelt giver immunitet mod virus og også følge responset over tid og derved opnå ny vigtig viden om virussen, siger professor Peter Garred fra Diagnostisk Center på Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Bredt samarbejde 

Det nye projekt er et samarbejde mellem forskere tilknyttet Rigshospitalet, Herlev Hospital og Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og Novo Nordisk A/S. Deltagerne i eksperimentet vil være dansk-baserede medarbejdere i Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Novo Holdings og Novo Nordisk Fonden samt samlevere og voksne børn. Deltagerne vil fra start få taget en blodprøve og skal efterfølgende udfylde et spørgeskema om arbejdsfunktion, familie, rejsevaner og om man har haft nogle symptomer, der kunne være tegn på coronavirus. Blodprøven bliver herefter testet for antistoffer mod den nye coronavirus ved hjælp af en nyudviklet og meget sikker antistoftest (læs mere nedenfor). Testen gentages efter 6 og 12 måneder.

- Deltagerne i forsøget kommer med forskellig baggrund, uddannelse og er bosat forskellige steder i landet. Derfor er gruppen, der tæller op mod 40.000 mulige testpersoner, en god og repræsentativ proxymodel for at undersøge smittespredningen i den arbejdsføre befolkning i Danmark. COVID-19-antistoftests af medarbejdere og familiemedlemmer skal blandt andet løfte sløret for, hvordan smittespredning foregår hos tætte kontakter, siger Peter Garred. 

Det er valgfrit, om medarbejdere i virksomhederne og deres familiemedlemmer vil deltage i projektet, men forskerne håber, at medarbejderne trods den tidsmæssige indsats vil bakke op om at deltage.

Birgitte Nauntofte, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, siger: 

- I forbindelse med udviklingen af de nye danske antistoftest har der været et ønske fra forskerne om at afprøve testene og udforske immunitet i en stor befolkningsgruppe. Vi håber, at vi med støtte til dette ambitiøse projekt kan bidrage til at finde svar på nogle af de meget vigtige uafklarede spørgsmål omkring virusspredning i forbindelse med den nye coronavirus.

To typer af test

Forskerne vil i forsøget benytte to typer af antistoftest. Den ene test, som kaldes sandwich-ELISA, kan med en nøjagtighed på 97 pct. fortælle, om en person har dannet antistoffer mod COVID-19 eller ej. Testes en person positiv, kan den anden test, som kaldes direkte-ELISA, bruges til at undersøge, hvilken type antistof (IgM, IgA og IgG) mod COVID-19-virusset, personen har i blodet. Mængden af de forskellige typer antistoffer ændrer sig hos den enkelte over tid og påvirker derfor også, hvor immun man er. Typen af antistof kan have betydning for evt. fremtidig behandling af COVID-19-patienter. 

Begge nye test er udviklet i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet og Novo Nordisk A/S og med støtte fra Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden.

Det nye projekt vil ikke tage kapacitet fra de øvrige test-initiativer, som de danske regioner og Statens Serum Institut har igangsat.

Kontakt


Professor Peter Garred 
Rigshospitalet, Københavns Universitet


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor