- Her kan være hårdt, men også ægte livsglæde

Mette Skov Henriksen er fysioterapeut på Klinik for Rygmarvsskader og møder hver dag mennesker, hvis liv aldrig bliver det samme efter ulykke og sygdom.




- Jeg er fysioterapeut og arbejder med rehabilitering af folk med rygmarvsskader, der kræver, at man skal leve et helt andet liv, end man gjorde før. Arbejdet foregår i et tværfagligt team, her er fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, socialrådgivere, psykologer og plejepersonale. Det er fantastisk at se, hvad vi kan løfte. Hvordan vi i fællesskab kan gøre rigtigt meget for patienterne.

- De patienter, der kommer her er oftest i en kæmpe livskrise. Deres skader er ofte kommet pludseligt, hvad enten det er sygdom, operation eller en ulykke. Vi har alt fra børn til ældre.

- Nogle af patienterne er i så dyb krise, at de ikke kan se meningen og ville ønske, at de var døde. Jeg har haft en patient, der tog sit eget liv og nogle få andre, der prøvede. Det er heldigvis sjældent. Men livet er vendt op og ned, og de har ingen erfaring med deres nye livssituation. Vores opgave er at hjælpe dem tilbage til et meningsfyldt, deltagende og aktivt liv trods de skader, de har fået.

- Jeg prøver at finde ud af, hvad det er for et menneske, så vi kan hjælpe med at komme på rette vej. Jeg spørger ind til dem: Hvordan ulykken skete, hvilket liv, de levede før. Det kan være svære spørgsmål, men jeg har arbejdet her i mange år og er ikke bange for at stille dem. Jeg er nødt til at komme tæt på. Det er vigtigt at skabe en tillidsfuld relation.

- Jeg spørger også ’Hvad er dine drømme?’ og kan godt få svaret ’Jeg har opgivet alt’. Men der kan jeg så med erfaring og troværdighed i stemmen sige, at man godt kan få et meningsfuldt liv, et job, en kæreste.

- Det er ikke dem, der rammes hårdest fysisk, der får det sværeste liv bagefter. Meget afhænger af tilgangen. Jeg kender flere tidligere patienter, der har rejst hele verden rundt. Nogle er gode til virkelig at få meget ud af livet.

- Jeg tager ikke tingene med hjem, men jeg kan godt blive ked af det, når en patient er helt nede. Omvendt ved jeg, at de et halvt år senere, kan være kommet meget længere og være helt optimistiske. Man må bare acceptere, at det skal ske i deres tempo. Det skal komme indefra. Der kan jeg godt mærke, at jeg er blevet mere tålmodig med alderen.

- En god dag er når patienten rykker sig mentalt eller fysisk. At de selv kan komme fra sengen over i kørestolen uden hjælp. Eller siger, ’jeg er klar på at give kørestolsbasket en chance’. At man kan se, at de får noget af livsglæden tilbage. Så kan jeg mærke, at mit arbejde er vigtigt.

- Det er meningsfuldt for mig at være med til at rykke mennesker, der står i en livsomvæltning. Også fordi jeg synes, at jeg er god til det. Det har rykket ved min egen indstilling til tingene og udviklet mig som menneske at arbejde her. Jeg er taknemlig for livet og nyder tilværelsen på en anden måde end jeg gjorde førhen. Jeg ser stort på små problemer, der før kunne frustrere mig.

- Her lærer man, at der sker ting i livet, der bare ikke giver mening. At man må acceptere det, selv om det er noget alle ønsker, ikke var sket. Men også at man kan komme på ret køl fra selv de værste situationer. Det er vildt at se, hvordan mennesker dybest set kan tilpasse sig ting, der er helt urimelige.

- Man lærer også at se mulighederne og ikke begrænsningerne. Vi kan godt blive ved med at pille og pille i alt det urimelige, men vi kan ikke ændre det. Vi kan ændre på fremtiden, ikke på fortiden. Her kan være hårdt, men også ægte livsglæde.


Redaktør