Afslutningsbrev til raske giver plads til de sygeste patienter

Patienter uden reelt behandlingsbehov har taget ressourcer fra de sygeste i Klinik for Blodsygdomme. Et afslutningsbrev har frigjort kræfter, men har også kostet klinikchefen samtaler med frustrerede patienter og kolleger.



Ledende overlæge Lars Kjeldsen har brugt faste afslutningskriterier som hjælp til at skabe luft til at Klinik for Blodsygdomme kan bruge mere tid på de mest syge patienter.


Flere patienter, men ikke medfølgende ressourcer. Den situation står et stigende antal specialer i sundhedsvæsenet i – en stigning, der modsvarer, at danskerne bliver ældre og dermed også får flere aldersrelaterede sygdomme. Det giver et øget behov for skarpe prioriteringer, så de patienter, der har mest brug for behandling og kontakt med sundhedspersonale, får netop det.

Klinik for Blodsygdomme er bare et eksempel på en af de afdelinger, der har været nødt til at tænke alternativt – og er endt i et initiativ, der er effektivt, men også kan virke kontroversielt. 900 patienter, der er kommet til kontroller, har fået et brev om, at de er så raske, at der ikke er behov for, at de løbende ser en læge på hospitalet, medmindre de får deciderede symptomer på tilbagefald.

- Folk bliver ældre og ældre, behandlingerne bedre og bedre, og det giver ganske enkelt flere patienter. Vi har været presset til at tænke over, hvordan vi bruger tiden bedst, fortæller Lars Kjeldsen, der er ledende overlæge på Klinik for Blodsygdomme.

Brev med fuldt overlæg

Forud for brevet gik et intensivt analysearbejde af, hvilke patienter, der kunne afsluttes – og fastlæggelse af metoder, der også kan bruges fremover, så flere patientbesøg kan spares i fremtiden.

- Vi var igennem en masse journaler, lavede omfattende afslutningskriterier i tæt samarbejde med speciallægerne, men vurderede også hver enkelt patient individuelt, så vi kunne sikre os, at vi kunne sige ’I er så lidt syge, at I ikke har brug for os, og I får det næppe igen’ Men vi understregede samtidig, at hvis de gjorde, så var vi her for dem, siger Lars Kjeldsen.

Det var med fuldt overlæg, at patienterne ikke blev afsluttet ansigt til ansigt, men i et brev, så det var sværere at udfordre beslutningen. Lars Kjeldsen er helt klar over, at den måde at gøre det på kan virke upersonligt.

- Jeg erkender blankt, at et brev ikke er inddragende. Men patienterne kunne ringe eller skrive, hvis de var uenige. Jeg har personligt snakket med 60 ud af lidt over 900 patienter for at uddybe og forklare, og langt de fleste accepterede det. Nogle få kunne slet ikke være i det, og derfor er enkelte fortsat, fortæller Lars Kjeldsen, der ikke fortryder fremgangsmåden.

- Ellers var det ganske ikke lykkedes at afslutte så mange.  Men metoden er altså faldet nogle patienter for brystet. Enkelte kolleger var også frustrerede, men det er landet rigtigt godt, og vi er nødt til at gøre det her for de sygeste patienters skyld, mener Lars Kjeldsen.

Læger er omsorgsfulde

- Nogle læger er gode til at afslutte – andre knap så gode. Og det er jo et udtryk for, at de er enormt omsorgsfulde. De vil gerne drive den perfekte omsorg, men vi risikerer også at fastholde raske patienter i en sygdomsrolle, selv om risikoen for at de bliver syge er meget, meget lille, og det er der bare ikke ressourcer til. Vi kan ikke både have for travlt og så ikke forsøge at skabe luft, hvor vi kan, siger Lars Kjeldsen.

Han skønner, at afslutningerne, som startede i oktober, har været med til at aflyse 12-1400 aftaler årligt – tid, der nu kan bruges på reelt syge patienter.

- Vi kan gøre det her uden dårlig samvittighed. Der er ingen patienter, der er dårligere stillet af det her tiltag, tværtimod. Faktisk burde vi have dårlig samvittighed, hvis ikke vi gjorde det, siger Lars Kjeldsen.



Redaktør