I dag foregår de fleste operationer i almindelig hvidt lys. Ved operationen skal kirurgen både fjerne en kræftknude og det syge væv, der er rundt om knuden, for at sikre, at patienten ikke får tilbagefald efter operationen. I det almindelige hvide lys er det svært at se det syge væv og derfor svært at være sikker på, at man får det hele med. Cirka halvdelen af alle kræftpatienter får derfor i dag ikke fjernet alt væv og får dermed tilbagefald efter en operation.
Andreas Kjær, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet og en af forskerne bag den nye teknologi, forklarer:
- Når man i dag opererer patienter for kræft, kan man ikke se, hvor kræftvævet starter, og hvor det slutter. Derfor tager man ofte knuden og lægger et par centimeter til. Hvis man fjerner et par ekstra centimeter væv af tarmen, gør det ikke nødvendigvis så meget skade, men den mulighed er der ikke ved operation i hjernen, hvor du risikerer du at påvirke væsentlige funktioner som fx sprogcentret. I alle tilfælde er den metode, vi bruger i dag unøjagtig, og skaber stor risiko for tilbagefald, fordi man risikerer ikke at få alt det syge væv med.
Selvlysende kræftvæv
En ny teknologi, hvor et stof sprøjtes ind i blodet, kan, når det bliver oplyst af en særlig type lys, få det syge væv til at lyse op under operationen. Det gør det muligt for kirurger at identificere og fjerne alt det syge væv, da de ved, at de skal blive ved, indtil der ikke længere er væv, som lyser op.
Til at starte med skal teknologien anvendes på patienter med hjernetumorer. Men den vil i princippet kunne anvendes på mange former for kræft, hvor operation giver mening, fx bugspytkirtelkræft, hoved-halskræft og brystkræft. Metoden kan derfor forventes at kunne hjælpe rigtig mange kræftpatienter.
Godt for både patienter og samfundet
Udover at hjælpe den enkelte patient med at blive kræftfri er den nye teknologi også kosteffektiv for samfundet, som på sigt vil kunne spare penge på genindlæggelser, reoperation, ekstra behandling og forlænget sygdom. Teknologien er tilmed nem at indføre i den eksisterende praksis, da patienten blot skal have en ekstra indsprøjtning i en blodåre, når de bliver bedøvede forud for operation.
Tilgængelig for patienter til sommer
Jane Skjøth-Rasmussen, overlæge i neurokirurgi på Rigshospitalet, ser meget frem til, at hun og hendes kolleger kan tage den nye metode i brug:
- Den nye teknik kan give os et klart signal om, hvor der er kræftceller og celler, der er på vej til at udvikle sig til kræftceller. Det betyder, at vi i højere grad kan være mere sikre på at fjerne det syge væv. Vores håb er, at det giver lettere og længere liv til patienterne, og jeg ser rigtig meget frem til at afprøve, hvor stort potentiale det har.
Andreas Kjær regner med at teknologien vil være klar til, at Jane Skjøth-Rasmussen og hendes kolleger kan afprøve den på de første patienter efter sommerferien 2020:
- Vi er netop nu i gang med at fremstille stoffet i en kvalitet til brug i patienter. Vi har alt udstyret på plads, og kirurgerne er klar til at gå i gang med afprøvningen af den nye teknologi. På den måde kan de blive endnu bedre til det, de gør i forvejen – nemlig at fjerne kræft og dermed forhåbentlig helbrede patienter.
Om Fluoguide:
Projektet Fluoguide er støttet af en bevilling fra Innovationsfonden og er blevet til gennem et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet og firmaet FluoGuide A/S. Udvikling af den bagvedliggende teknologi har tidligere været støttet af bl.a. Lundbeckfonden, Novo Nordisk fonden, Neye Fonden, Kræftens Bekæmpelse og EU.
En undersøgelse, der viser, hvorledes teknologien kan forbedre kirurgisk fjernelse af kræft er netop blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Oncotarget. I studiet blev det nye stof afprøvet på mus, der havde indopereret væv fra kræftpatienter. Forskerne opererede efterfølgende musene på Rigshospitalet i et set-up, der nøje svarer til, hvordan man planlægger at operere kræftpatient i fremtiden. Musene fik forud for operationen indsprøjtet stoffet i en blodåre. Kirurgerne startede derefter med at udføre en operation med almindelig hvidt lys, helt som de normalt ville gøre. Når de mente at være færdige, blev der tændt for det særlige nattelys, der får stoffet, der er bundet til kræftvæv, til at lyse op. I halvdelen af tilfældene opdagede forskerne, at der stadig var kræftvæv tilbage, som de derefter kunne fjerne.