Foto: Sygeplejerske Tina Bruun er projektleder for SACC-projektet.

En målrettet indsats på de kommunale misbrugsenheder i Region Hovedstaden har betydet, at et stigende antal danskere med den skjulte sygdom smitsom leverbetændelse type C (hepatitis C) nu kommer i helbredende behandling. I samarbejde med kommuner og misbrugsenheder har Rigshospitalet og Hvidovre Hospital via SACC-projektet (Shared Addiction Care Collaboration) systematisk tilbudt udsatte borgere og stofbrugere en test og eventuel behandling for smitsom leverbetændelse.

I november 2018 åbnede myndighederne for, at alle smittede personer kunne få behandling med den dyre medicin, som helbreder over 95 pct. af alle behandlede patienter, og siden er de første 124 borgere på misbrugsenhederne sat i behandling. Det viser tal fra Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.  Ifølge projektleder og sygeplejerske Tina Bruun fra Rigshospitalet er det et gennembrud i indsatsen mod smitsom leverbetændelse. 

- For os er det en kæmpe succes, fordi næsten alle i en meget udsat gruppe nu har muligheden for at blive behandlet, siger Tina Bruun.

SACC-projektet er startet i Københavns Kommune, men er nu udvidet til Glostrup, Hvidovre, Gladsaxe og Frederiksberg kommuner. Bedst er det foreløbigt gået på heroinklinikken Valmuen i København, hvor det er lykkes at sætte 90 pct. af de smittede brugere i behandling. Dermed lever de her op til verdenssundhedsorganisationens (WHO) mål om at behandle mindst 80 pct. af alle diagnosticerede tilfælde. 

- SACC er resultatet af et meget frugtbart samarbejde mellem et forskningscenter og den kommunale misbrugsbehandling i Region Hovedstaden, siger Socialoverlæge i Københavns Kommune Helle Petersen.  

Møder sjældent op på hospitalerne

I perioden 1994-2019 er der registreret 6.763 tilfælde af smitsom leverbetændelse C i Danmark, hvoraf de 4.751 smittede personer har haft et registreret stofbrug. Det svarer til, at ca. 70 % af alle smittede er stofbrugere. Da smitsom leverbetændelse type C ofte er symptomfrit i mange år, anslås det dog, at op mod 17.000 danskere bærer sygdommen, som kan udvikle sig til fx leverkræft og skrumpelever. 

Gruppen af stofbrugere er den største gruppe af smittede, og de er vigtige at få i behandling, fordi de kontinuerligt smitter hinanden, hvis de fx deler kanyler og andet fixeudstyr. Det forklarer Tina Bruun.

- Det er et klart og realistisk mål at nedbringe smitsom leverbetændelse til et absolut minimum i Danmark, men det kræver en stor indsats på misbrugsenhederne, fordi her er en del personer, som sjældent møder op til behandling på hospitalerne, siger Tina Bruun. 

Helle Petersen uddyber:

- Med SACC har vi fået en tværsektoriel model, som har vist sig at være et særdeles brugbart værktøj til at sikre borgernær blodprøvescreening og evt. behandling på de kommunale misbrugscentre. Dermed kan vi effektivt reducere smitte og sygelighed som følge af hepatitis C hos en sårbar borgergruppe, som oplevede mange barrierer i sundhedsvæsenet, før SACC blev implementeret,, siger Helle Petersen.

Professor Jens Lundgren fra Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet fremhæver personalets vedholdende indsats.

- En stor del af æren for behandlingssuccesen er den store og afgørende indsats, som sundhedspersonalet på misbrugsenhederne har løftet, siger Jens Lundgren. 

Databasen giver overblik

Han er leder af forskningsgruppen CHIP, Rigshospitalet, som med SACC-databasen har udviklet et vigtigt redskab i indsatsen på misbrugscentrene. Alle borgere indskrevet i misbrugsbehandling tilbydes blodprøvescreening for leverbetændelse, der foretages på misbrugscentret.  Med skriftligt samtykke fra borgerne, der bliver testet, giver databasen sundhedspersonalet på misbrugsenhederne relevante ansatte i kommunen og sygeplejersker/læger fra Rigshospitalet og Hvidovre Hospital et fælles overblik over test- og behandlingsgruppen. 

I Sundhed.dk kan lægen på misbrugscentret slå hver enkelt borger op individuelt, men med databasen får alle relevante sundhedspersoner et komplet overblik over hele patientgruppen. Det betyder, at alle testresultater bliver opdateret på en liste, og at man fx kan se, hvem der har brug for behandling, og hvem der ikke følger deres behandling ordentligt. Når der er fundet indikation for behandling, kan behandlingen foregå på misbrugscentret i samarbejde med lægerne på infektionsmedicinsk afdeling og lægerne på misbrugscenteret. 

- Vi har behov for fleksible og tilpasningsdygtige sundhedssystemer, som er skræddersyet til behovene hos denne gruppe sårbare, individer, hvor hepatitis C blot er et af mange komplekse problemer. Databasen er et godt redskab i den indsats, siger Tina Bruun.

Ifølge Helle Petersen giver SACC-databasen et nødvendigt overblik.

- SACC-modellen er et værdifuldt administrativt værktøj til at monitorere og tilrettelægge den samlede indsats i organisationen, så flest muligt kan tilbydes relevant blodprøvescreening og evt. behandling, siger Helle Petersen. 

Behandling til alle borgere

Regionsrådsformanden i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), fremhæver SACC-projektet for at vise vejen til et velfungerende, sammenhængende sundhedsvæsen, hvor regions- og kommunegrænser ikke bliver en barriere for den enkelte person, som har behov for behandling. 

- Alle mennesker skal have lige og fri adgang til den behandling, de har brug for – også når de er afhængige af stoffer. SACC-projektet er et mønstereksempel på, hvordan vi med et gennemtænkt tværsektorielt samarbejde kan hjælpe mennesker, der ikke nødvendigvis selv finder vej til behandling på et hospital eller hos egen læge. Erfaringerne fra projektet kan forhåbentligt hjælpe os med at indfri ambitionerne om at udrydde hepatitis C-smitte i hele landet, siger Sophie Hæstorp Andersen.

FAKTA: 

• Fra 1994 til 2019 er der registreret over 6.700 tilfælde af Hepatitis C i Danmark. 

• Afhængigt af kilder anslås der at være alt fra 12.000 til 17.000 smittede i Danmark. 

• Sygdommen har få eller ingen symptomer, men kan ubehandlet over tid udvikle sig til skrumpelever eller leverkræft.

• 70 procent af smittede er stofbrugere, herunder især yngre. Også unge, der ’kun’ tager stoffer i nattelivet, smittes.

• Smitten overføres via blod, særligt ved at stofmisbrugere deler sprøjter, kanyler, kogekar og snifferør, og i sjældnere tilfælde ved analsex, fødsler og tatoveringer. 

• Behandlingen varer to til tre måneder, hvor man skal tage medicin hver dag.