Rigshospitalet skød COVID-vaccinationerne i gang

​​Søndag 27. december kl. 09.30 vaccinerede Rigshospitalet den første medarbejder med den nye COVID-vaccine.

​Rigshospitalet har nu vaccineret den første medarbejder mod COVID-19. Sygeplejerske Lissi Tind Andersen kom direkte fra sin nattevagt på COVID Isolationsafsnittet og ned til Rigshospitalets nye vaccinationsklinik, hvor hun fik det første historiske stik.




- Jeg har fulgt debatten om vaccinen løbende og blev hurtigt overbevist, da Jens Lundgren sagde god for den. Jeg var nok aldrig rigtig i tvivl om, at jeg gerne ville have vaccinen og det er fantastisk at få den i dag.

- Det gjorde ikke ondt og jeg har det helt fint, men nu trænger jeg til at komme hjem og sove, fortalte Lissi Tind.

Det var sundhedsfaglig direktionskonsulent, Helen Bernt Andersen, der fik muligheden for at trække den første dosis op fra glasset. Hun er sammen med en lang række kollegaer trukket i arbejdstøjet for at få vaccineret Rigshospitalets frontlinjepersonale hurtigst muligt med de først doser, som er ankommet til hospitalet. 



De første mange vacciner, der modtages på Riget prioriteres til frontlinjepersonalet, og det forventes, at vaccinationsindsatsen kan fortsætte allerede d. 29. december med en endnu større mænge vacciner klar på bordet.

Se en video af den første vaccination her:




Redaktør