Læge Elisabeth Arndal bruger tusser med forskellige dufte og forskellige intensiteter, når hun skal teste en persons lugtesans.
- I starten kunne jeg ingenting lugte og ingenting smage. Jeg savnede at stikke næsen ned i mine børns hår og dufte dem. Nu kan jeg ane duften, hvis jeg indstiller min hjerne på det og snuser kraftigt ind.
Louise Skals fik i foråret COVID-19 og blev indlagt. Da sygdommen havde lagt sig, opdagede hun, at noget væsentligt manglede:
- Maden smagte af metal, og alle duftene var forsvundet. Det er meget hæmmende, og min mand må lugte for mig - om maden er dårlig, eller blusen lugter. Brødet på brødristeren brænder på, fordi jeg ikke kan lugte det. Jeg har faktisk spist brændt brød nogle gange, for jeg kan jo heller ikke rigtig smage det brændte bagefter, smiler Louise Skals, der bor på Frederiksberg med mand og tre børn.
Louise Skals er en af de efterhånden mange patienter, der oplever problemer med lugte- og smagssansen efter et COVID-19-sygdomsforløb. Men manglende smags- og lugtesans er langtfra begrænset til patienter, der har haft COVID-19, fortæller Elisabeth Arndal, der er læge på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet. Hun er en af hovedkræfterne bag Rigshospitalets nye Enhed for Smags- og Lugtesans.
- Studier viser, at 5 procent af alle voksne over 18 år helt eller delvist mangler lugte- eller smagssansen. Men der kan være tale om 50 procent af de patienter, der har COVID-19, kronisk bihulebetændelse eller KOL.
Træning kan hjælpe sanserne tilbage
I nyåbnede Enhed for Smags- og Lugtesans er målet at hjælpe patienter i Region Hovedstaden og på hele Sjælland.
- Det betyder meget at vide, hvad man fejler. Her kan de blive korrekt diagnosticeret, og vi kan finde ud af, hvad potentialet er for behandlingen. Det er ikke alle, som kan få deres smags- eller lugtesans tilbage – det afhænger af årsagen. Men der er klart et potentiale for at genvinde noget af det tabte, fortæller Elisabeth Arndal.
Patienterne får skræddersyet deres behandling, som oftest vil bestå af lugtesans-genoptræning:
- Afhængigt af den udløsende faktor og vores undersøgelser starter vi en behandling. Det kan være skræddersyet lugtesans-genoptræning, hvor patienten skal træne intensivt med nogle kraftige dufte som for eksempel pebermynte, ingefær, lavendel og oregano i en periode. Patienten kan træne derhjemme, på arbejdet eller på ferien, forklarer Elisabeth Arndal.
Syrenerne dufter
Louise Skals fik kickstartet sine sanser, da lugtesansen blev provokeret af dufttusser i første del af hendes forløb, men hun mangler stadig at kunne dufte verdens spontane dufte:
- Her dufter af syrener, siger min søn, når vi går tur. Når han siger det, kan jeg anstrenge mig og fornemme en svag duft af syren. Jeg savner at kunne dufte verden spontant som det nybagte brød fra bagerbutikken, blomsterne eller hundelortens lugt, så man undgår at træde i den – selvom den ikke er rar at lugte til, griner Louise Skals.
- I starten efter min sygdom spiste jeg ikke rigtig noget. Ikke en gang pomfritterne, når vi var på restaurant, for de er ikke spændende at have i munden uden smag og duft. Nu kan jeg smage, om maden er sød eller salt, men nuancerne er stadig væk, siger Louise Skals.
Til februar skal Louise Skals til kontrol i Enhed for Smags- og Lugtesans på Rigshospitalet. Her skal hun have foretaget nye undersøgelser for at se, om der er behov for yderligere behandling.
Mange grunde til tab af lugte- og smagssans
COVID-19 er i øjeblikket årsag til det stærkt stigende antal af borgere, der oplever tab af lugte- og smagssansen, men årsagerne kan være mange, forklarer Elisabeth Arndal.
- Vi har patienter, som lider af nedsat eller manglende lugte- og smagssans som følge af næse-bihulesygdomme, influenza, skade på næsen eller hjernen, følgevirkninger efter operation i munden eller strålebehandling for kræft, Parkinsons og Alzheimer. Der kan være rigtig mange årsager til, at et menneske mister sin smags- eller lugtesans, og det er ikke altid, de selv ved hvorfor. Det er blandt andet det, som vi kan hjælpe dem med, forklarer Elisabeth Arndal.
Hun påpeger, at det ikke er alle, der kan få deres sanser tilbage på fuld styrke.
- De fleste har potentiale til at genvinde en del af lugte- og smagssansen. Nogle vil få det hele tilbage, mens andre vil kunne genvinde noget af det tabte. Tid spiller en væsentlig rolle, og forventningen er, at jo hurtigere, man kommer i gang med behandling og genoptræning, jo større er potentialet.
Undersøgelse med dufttusser
Før Elisabeth Arndal stiller en diagnose og fastlægger et behandlingsforløb, undersøger hun patientens smags- og lugtesans. Det sker blandt andet ved en TDI-undersøgelse:T = Tærskeltest
Her er tre gange 16 tusser med forskellig duftintensitet fra mild til kraftig. Testen skal afdække, hvor kraftig duften skal være, for at testpersonen kan registrere den.D = Diskriminationstest
Her præsenteres testpersonen for en række hverdagsdufte. Øvelsen går ud på at kunne skelne duftene fra hinanden.I = Identifikationstest
16 tusser med forskellige hverdagsdufte som for eksempel vanilje, løg, jordbær og cola. For hver af tusserne får testpersonen fire muligheder og skal vælge den rigtige. Identifikationstesten laves også hos ørenæse-hals-læger for at fastlægge, om patienten skal henvises til hospitalet for udredning og behandling.
Desuden udføres en undersøgelse af smagssans for salt, sødt, surt og bittert.