Vi søger patient- og pårørenderepræsentanter

Vil du hjælpe Rigshospitalet med at få perspektiver fra patienter og pårørende ind i vores centrale arbejde med enten kvalitet og patientsikkerhed, uddannelse eller forskning?
Vent...
Rigshospitalet har etableret tre centrale råd og søger seks patient- og pårørenderepræsentanter – to til hvert råd.

Det Kliniske Kvalitets- og Patientsikkerhedsråd
Uddannelsesrådet
Forskningsrådet

Som patient- og pårørenderepræsentant får du:

  • Mulighed for at præge driften og udviklingen af Rigshospitalet med udgangspunkt i patient- og pårørendeperspektivet
  • Mulighed for at bidrage til et fremadskuende samarbejde med hospitalets ledere og specialister
  • Mulighed for at blive udfordret fagligt og personligt


Vi leder efter patient- og pårørende der:

  • Kan deltage i møder på Rigshospitalet (cirka månedligt, afhængigt af hvilket råd, der er tale om) – og afse tid til at orientere sig i skriftligt mødemateriale inden
  • Kan forholde sig til komplekse problemstillinger og fastholde patient- og pårørendeperspektivet
  • Ønsker at bringe relevante erfaringer og oplevelser i spil på konstruktiv vis – og bidrage med et perspektiv, der rækker udover egne personlige oplevelser

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har særlig viden eller interesse inden for et eller flere af de tre områder; klinisk kvalitet- og patientsikkerhed, uddannelse eller forskning.

Funktionen som patient- og pårørenderepræsentant er en frivillig ulønnet indsats.

Læs mere og ansøg


Læs mere om de tre råd, rollen som patient- og pårørenderepræsentant samt hvordan du ansøger her: www.rigshospitalet.dk/repraesentant  

Ansøgningsfristen er 31. august 2020 kl. 12.00. 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor