Banebrydende antistofbehandling for lymfekræft vinder frem

​Danmark indtager en førerposition i Skandinavien, og er med helt fremme på verdensplan, med ny immunterapi til hæmatologiske kræftsygdomme.



Nye kræftbehandlinger med antistoffer vinder frem i disse år. Området er i rivende udvikling, og resultaterne er opsigtsvækkende gode. Det mærker Martin Hutchings og hans patienter i Fase 1 Enheden og Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet, hvor der er sket massive fremskridt, særligt inden for de hæmatologiske kræftsygdomme, altså behandlingen af kræft i blod, knoglemarv og lymfesystemet. 

- Det, vi er vidne til, i disse år, er et paradigmeskifte inden for den medicinske kræftbehandling. Vi tager syvmileskridt med nye behandlingsformer og har allerede gjort større fremskridt, end jeg havde turdet håbe på, da jeg startede som ung hæmatologisk speciallæge, siger overlæge Martin Hutchings fra Hæmatologisk Klinik og Fase 1 Enheden på Rigshospitalet. 

Alene inden for de seneste tre år er Danmark gået fra at være en god samarbejdspartner, til at være helt i front, når det gælder afprøvning af ny kræftbehandling. 

- Vi har mange nye forskningsprotokoller i gang på Rigshospitalet, både i Fase 1, 2 og 3 studier, som giver en livline til flere og flere danskere med uhelbredelig kræft. Og mit bedste gæt er, at vi om få år har langt bedre muligheder på hånden for at hjælpe kræftpatienter med denne behandling i kombination med traditionelle behandlinger, siger Martin Hutchings.

Slår lymfekræften tilbage

I marts fik slagtermester Benni Esmann Petersen fra Brøndby at vide, han kun havde et år tilbage at leve i, efter han havde fået tilbagefald af lymfekræft. Kræften havde bredt sig til panden, hørenerven og i lysken, og var godt i gang med at brede sig rundt over hele kroppen. De traditionelle behandlingsmuligheder var udtømte, og håbet om helbredelse lå på et meget lille sted.  Det sted lå heldigvis i Rigshospitalets enhed for eksperimentel kræftbehandling, Fase 1 Enheden, hvor overlæge Martin Hutchings tog imod ham og tilbød en ny eksperimentel kræftbehandling med antistoffer. 

I dag er Benni Esmann Petersen kræftfri og frisk. Kontrolskanninger og viser ingen spor af kræft, og han nyder livet med sin kone, Jette. Han langer tusindvis af pølser over disken i sin slagterbutik, går til træning med hunden og tager på jagtrejser til Tyskland.

Skånsom immunterapi

Behandlingen virker ved, at man får indsprøjtet bispecifikke antistoffer, der booster kroppens eget immunforsvar til at jage og dræbe de farlige kræftceller. Behandlingen skal gentages hver anden uge, og der er umiddelbart ingen bivirkninger - modsat standardbehandlingen med kemo- og stråleterapi.

- Vi ser klare fremskridt med immunterapi til en række hæmatologiske kræftsygdomme. Håbet er, at antistofbehandlinger som denne også kan blive aktuelt for andre patientgrupper i nær fremtid. Lige nu kigger vi frem mod leukæmi og knoglemarv, hårcelleanæmi, men det kunne blive et potent lægemiddel i behandlingen af kræft med solide tumorer, siger Martin Hutchings.

Nyt behandlingsprincip

Der er tale om et nyt behandlingsprincip, der retter sig mod to typer af celler, dels de syge celler og dels vores immunforsvars T-celler, der har til opgave at dræbe uønskede celler. Antistoffet får T-cellerne bragt i berøring med de syge celler, og begynder at slå kræftcellerne ned.

- Vi har kun set begyndelsen af, hvad dette nye behandlingsprincip kan føre til. Vi indledte behandling af de to første patienter i foråret 2017, og sidenhen har mere end 60 patienter været i behandling på Rigshospitalet. De danske patienter kommer fra hele landet. 

Hidtil har andre former for immunterapi vist gode resultater ved at modificere, kopiere og opdyrke patienternes egne T-celler i milliardtal og sprøjte dem ind i blodet igen – for at forstærke immunforsvarets kamp mod kræftcellerne. En proces, der tager op til tre uger. Lægemidler, der baserer sig på bispecifikt antistof, er derimod ikke afhængige af opformering af patienternes egne T-celler, men virker direkte ved at aktivere kroppens eksisterende T-celler i det øjeblik, de kommer i kontakt med antistoffet. I modsætning til andre former for T-celleterapi (CAR-T og cancervacciner) er det nye lægemiddel altså ens for alle patienter, og behandlingen kan starte fra dag 1, fordi medicinen ikke skal skræddersys til den enkelte patient.




Redaktør