Podcast: Gener og personlig medicin

Hvad bestemmer hvor klog du er? Om du udvikler en række sygdomme? Din socioøkonomiske tilstand? Hvis man skal pege på den mest betydningsfulde faktor, så er svaret: dine gener. 


Anne-Marie Axø Gerdes klinikchef i Klinisk Genetiske Klinik og professor i arvelige kræftsygdomme ved Københavns Universitet deltager sammen med Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i ny podcast.
 
Podcasten handler om de potentialer, nye erkendelser og etiske overvejelser, der følger med det øgede kendskab til vores gener og udviklingen af personlig medicin.
   
Eske Willerslev DNA-forsker og professor siger: 

- Dine gener er den største enkeltstående predictor for, hvordan dit liv kommer til at se ud. 

Det gælder også på sundheds- og sygdomsområdet. Kendskabet til det menneskelige genom og det deraf følgende potentiale for at udvikle personlig tilpasset medicin, er et af tidens hotteste emner inden for sundhedsområder. 


- Med det øgede kendskab til vores gener følger en række essentielle dilemmaer og etiske spørgsmål, påpeger Anne-Marie Gerdes, professor og formand for Det Etiske Råd. 



Podcasten er udgivet af Liv i fremtiden, Lif, som er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark.



Redaktør