Robotter testes på blindede patienter

Kræftpatienter i et nyt forskningsprojekt får ikke at vide, hvordan de bliver opereret. Formålet er at finde ud af forskellen på åben og robotkirurgi.

Læge Sophia Liff Maibom står bag et forsøg, hvor nyopererede patienter får samme slags forbinding på uanset om de er opereret med robot eller åben kirurgi (nedenfor). På den måde vil hun undersøge om der reelt er forskel på resultaterne af de to metoder. 



Er det bedre for patienter at blive opereret med robotkirurgi end den traditionelle åbne kirurgi? 

Sådan lyder spørgsmålet flere og flere steder i kirurgien. I et i nyt studie vil læge og ph.d.-studerende Sophia Liff Maibom fra Urologisk Klinik på Rigshospitalet for første gang i verden undersøge netop det ved et blindet forsøg i forbindelse med operationer for blærekræft. 

Ved operationerne fjernes patientens blære og lymfeknuder i bækkenet; for kvinders vedkommende en del af skeden, livmoder og æggestokke og for mænds vedkommende prostata og sædblærer. Forskellen på åben kirurgi og robotkirurgi er blot, om det sker gennem et hul på ca. 15 centimeter fra navlen og nedefter eller gennem seks mindre huller, hvor kamera og instrumenter føres ind i maveregionen på patienten.

Men hvilken af metoderne, der bruges, må de 50 patienter, som har sagt ja til at medvirke i projektet over det næste års tid, ikke umiddelbart få at vide i studiet, der er et samarbejde mellem Urologisk Klinik, Anæstesi- og Operationsklinikken og Enhed for Kirurgisk Patofysiologi.

- Bare det at have tiltro til en metode kan have en effekt, så det er vigtigt, at patienterne ikke ved, hvordan de er opererede. Det vil give os nogle mere neutrale resultater, når vi skal undersøge om der er en forskel, siger Sophia Liff Maibom.

Forbindes på hele maven

Men hvordan forhindrer man patienter i at regne ud, hvordan de er opereret?

- Vi forbinder størstedelen af maven, så de ikke kan se, hvor arret eller arrene er. Det giver os tre dage inden udskrivelse, hvor vi kan studere deres udvikling uden, at de selv ved, hvad der præcist er sket, fortæller Sophia Liff Maibom.

Tidligere har der været en tiltro til – hos både patienter og kirurger – at robotkirurgi var bedre end åben.

- Det kan skyldes, at man forbinder teknologiske fremskridt med forbedringer. Der er faktisk ikke nogen dokumentation for, at robotkirurgi er forbundet med færre komplikationer end åben kirurgi ved fjernelse af urinblæren grundet blærekræft. Men heller ikke for det modsatte, siger Sophia Liff Maibom.

Paradoksalt nok kan Sophia Liff Maibom om et års tid stå med et resultat, der antyder, at robotkirurgien ikke er bedre end den åbne, men alligevel er det fordi, patienten tror det – og dermed har en bedre udvikling.

- Men det varer jo i givet fald kun så længe, at patienterne tror, at robotkirurgi  er bedre, så det har en begrænset effekt. Vi vil gerne finde ud, hvad der er den bedste behandling med færrest komplikationer og bedst mulig overlevelse. Hvis der altså overhovedet viser sig at være en forskel, siger Sophia Liff Maibom.



Redaktør