Ny forskning: i 1800-tallet blev man mor i en sen alder

Ny forskning viser, at alderen tidligere spillede en mindre markant rolle for fertilitet. I 1800-tallet var der flere, der blev mor i en sen alder og de fik stadig knapt 4 børn i gennemsnit. Det er tankevækkende nye tal, udtaler førende forskere fra Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

Vent...

I midten af 1800-tallet var det tilsyneladende ikke en begrænsning for høj fertilitet, at kvinden havde en høj alder ved første fødsel. Det viser nye historiske tal fra Bornholm. I midten af 1800-tallet repræsenterede Bornholm med sin befolkningssammensætning det gennemsnitlige Danmark, og i studiet fungerer Bornholm derfor som en slags ”miniature” Danmark. 

27,9 år i snit ved første barn

De nye historiske tal fra Bornholm i 1800-tallet viser, at dengang var kvinder i gennemsnit 27,9 år, når de fik deres første barn. Dermed er det ikke langt fra de 29,3 år, som var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende danske kvinder i 2018, og det er markant højere end de 22,9 år, som var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i starten af 1960’erne. 

Gennemsnitsalderen for alle fødende var i midten af 1800-tallet var 32,1 år sammenlignet med 31,0 år i dag. Dette er hovedresultaterne af studiet, som er foretaget i et samarbejde mellem Bornholms Ø-arkiv og Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion. 

Resultaterne er lige offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Obstetrics, Gynecology and Reproductive Biology. 

Den nyfødte. Stik efter maleri af André Gill, bragt i Le Monde illustré, 1881

Undersøgelsen indikerer, at alder tidligere spillede en mindre rolle

Professor Anders Juul fra EDMaRC og Klinik for Vækst og Reproduktion, som er een af forskerne bag studiet, siger: ”Jeg tror bestemt, at kvindens alder i dag er en vigtig faktor for parrets fertilitetschancer. Men vores undersøgelse indikerer, at alderen tidligere har spillet en mindre rolle, og at en relativt høj gennemsnitsalder ved første fødsel ikke i sig selv var begrænsende for at opnå det ønskede antal børn og opretholde fertilitetsrater langt over vores reproduktionsniveau, altså de 2,1 barn per kvinde, der skal til, for at befolkningen reproducerer sig selv.” 

Miljømæssige faktorer og ændret livsstil kan påvirke

Studiets forfattere kan ikke med sikkerhed sige, hvorfor kvindens alder i dag tilsyneladende er en større begrænsning for fertiliteten i forhold til i 1850’erne, men de foreslår, at miljømæssige faktorer og ændret livsstil i det industrialiserede samfund kan spille en rolle. Stigningen i mandlige reproduktionsproblemer, inklusiv dårlig sædkvalitet, i kombination med høj alder hos kvinden, er formentligt medvirkende til de hyppige fertilitetsproblemer og lave fertilitetsrater i mange vestlige lande i dag. 

Systematisk gennemgang af kirkebøger

Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra Bornholms Ø-arkiv. To historikere har systematisk gennemgået bornholmske kirkebøger fra midten af 1800-tallet, hvor kvindens alder ved fødsel var angivet. For at finde ud af, om den pågældende fødsel drejede sig om første barn eller senere fødte børn, har historikerne fulgt kvinderne tilbage i tiden i kirkebøger og øvrige historiske optegnelser. For mange var det dengang et livsvilkår at flytte rundt for at få arbejde, men det var muligt for historikerne at følge kvinderne i det historiske materiale, fordi de typisk flyttede rundt på Bornholm, men kun sjældent flyttede fra øen. 

I 1824 trådte en lov i kraft i Danmark, som forbød ægteskab, før familien var selvforsørgende. Det betød, at kvinder generelt var ældre, før de giftede sig og fik børn. Så selvom alderen for førstegangsfødende kvinder i 1850’erne var ganske høj, fik de alligevel gennemsnitligt cirka 4 børn. 

Det er interessant, at det i 1800-tallet var muligt for kvinder i 30’erne at få så mange børn uden hjælp i form af kunstig befrugtning. Hvorfor er det ikke muligt i dag for mange kvinder, spørger forskerne. Måske er miljømæssige faktorer medvirkende. Det bør undersøges nærmere, er meldingen fra forskerne bag studiet, så vi ikke ensidigt fokuserer på alder, men også på alle andre medvirkende faktorer, der begrænser fertiliteten. 

Studiet ‘High maternal age at first and subsequent child births in Denmark in the mid-1800’ er netop offentliggjort I European Journal of Obstetrics & Gynecology and Reproductive Biology.

For yderligere information, kontakt

Professor Anders Juul
Anders.Juul@regionh.dk
Tlf. 3545 5085

Alternativt

Kommunikationsrådgiver Linda Svenstrup Munk
Linda.Svenstrup.Munk@regionh.dk
Tlf. 2296 6898


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor