Tryk på kampen mod tryksår

​Færre patienter skal forlade hospitalet med tryksår. Faglig stolthed og essentiel sygepleje skal mere i fokus, mener sygeplejersker bag ny strategi.



Karl Poulsen Nørgaard er indlagt efter at have fået foretaget en dobbelt bypass i højre ben og får en hudinspektion for at forebygge tryksår.


- Alle, der er indlagt på hospitalet, har risiko for at få et tryksår. Desværre er vi i dag ikke altid gode nok til at forbygge, at det sker. Det hænger blandt andet sammen med, at tryksår ikke altid tages seriøst nok.

Sådan siger Benita Bang, klinisk sygeplejespecialist i Neuroanæstesiologisk Klinik, der sammen med kolleger på tværs af hospitalets centre er med i Rigshospitalets Sårnetværk. Netværket står bag en ny strategi, der skal sætte tryk på indsatsen mod tryksår.

Sender sår videre

Næsten hver fjerde indlagte patient udviklede sidste år tryksår under indlæggelsen, viser en undersøgelse. 70% var i den milde ende, men det er stadig for mange, mener Alexandra Iuel, tværgående sårsygeplejerske og formand for sårnetværket:

- De fleste af tryksårene kunne forebygges med grundlæggende sygepleje. Det er naturligvis frustrerende at sende for eksempel en ældre patient hjem med et sår, som hjemmeplejen skal bruge flere måneder på at få til at hele igen, siger hun.

Behov for tværgående indsats

Hun bakkes op af Sally Jakobsen, klinisk sygeplejespecialist i Karkirurgisk Klinik, der understreger, at indsatsen mod tryksår skal være tværgående.

- Det er ikke kun sygeplejerskerne, der har ansvaret for, at tryksårene opstår. Vi skal også booste den faglige stolthed hos alt det andet personale, der har med patienterne at gøre. Alle har andel i det forebyggende arbejde, siger hun.  

Sårnøglepersoner på afdelingerne

Tryksårsstrategien har blandt andet fokus på organisatoriske tiltag. Der skal udpeges såkaldte sårnøglepersoner i alle sengeafdelinger og relevante ambulatorier, så klinikkerne forpligter sig på at sætte fokus på forebyggelse. Samtidig er det besluttet at relevant personale hvert andet år skal gennemføre et e-learningkursus om tryksår.

Der bliver også sat turbo på en lang række patientnære tiltag, der blandt andet skal hjælpe patienten med at skifte stilling, blive mobiliseret og få justeret medicinsk udstyr flere gange i løbet af døgnet – ligesom patientens hud hyppigt skal observeres.

- Derudover skal tryksårsarbejdet dokumenteres, så den forebyggende indsats kan ensrettes på tværs af hospitalet. Sammen skal vi forebygge, at så mange patienter får tryksår, siger Alexandra Iuel.

FAKTABOKS – Hvad er tryksår?

  • Tryksår er sår på hud og underliggende væv, forårsaget af tryk eller forskydning eller en kombination heraf.
  • Ældre personer såvel som unge og børn er i risiko for at udvikle tryksår, mens de er indlagt. Dette skyldes nedsat mobilitet, manglende følesans - ligesom medicinsk udstyr som venflon, slanger mv. kan medføre tryksår, der i værste fald kan føre til åbne sår.
  • Tryksår kan udvikles på under to timer. Derfor er det vigtigt, at personalet løbende udfører hudinspektion.


FAKTABOKS – International Tryksårsdag og quiz

Den 21. november er International Tryksårsdag. Her vil Rigshospitalets Sårnetværk stå klar i forhallerne på både Blegdamsvej og i Glostrup med balloner og bolsjer for at komme i dialog om tryksår med både patienter og pårørende. Der vil blive serveret ’tryksårskage’ til patienterne.

I ugen op til sårdagen – den 14. – 21. november – kan man på intranettet teste sin viden om tryksår og vinde morgenbrød til sin afdeling.



Redaktør