Gennem de seneste 30 år er der sket store fremskridt i behandlingen af børn med kræft, og det betyder, at langt hovedparten af børnene i dag overlever. Imidlertid er det fortsat hver 6. barn med kræft der dør, og dette gør kræft ansvarlig for 20% af samtlige dødsfald hos børn over et år, kun overgået af ulykker. Der er således behov for en omfattende målrettet indsats.

Det forklarer professor ved BørneUngeKlinikken på Rigshospitalets Juliane Marie Center, Kjeld Schmiegelow, der er en af nordens førende eksperter i kræft hos børn. Han kommer til at stå i spidsen for et nyoprettet center med fokus på kræft hos børn. Centeret er blevet muligt takket være 25 mio. kr. af de penge, som danskerne netop har samlet ind gennem Knæk Cancer kampagnen.  

Det nye center får navnet CONTROL, og det skal fungere som en paraply-forskningsenhed, der kan skabe rammerne for samarbejder om en lang række forskningsinitiativer på tværs af landet og på tværs af fag.

Forskningsprojekterne under CONTROL centeret spænder derfor bredt; lige fra tidlig diagnostik af kræft hos børn, hvordan viden om genetik kan bruges til at planlægge bedre behandling og til hvordan kunstig intelligens kan bruges til at stille bedre diagnoser og til bedre at kunne analysere virkningen af behandling.

– Vores mål med det nye center er, at det fører til, at antallet af børn, der helbredes, øges fra i dag 80 pct. til 90 pct, siger Kjeld Schmiegelow.

Social ulighed hos børn

Et af de områder, CONTROL-centeret vil sætte fokus på, er social ulighed hos børn. Det er et område man allerede har fokus på hos voksne kræftpatienter, men som også har betydning for børn med kræft:

- Dansk forskning har vist at for ca. hvert syvende barn, der dør af kræft, synes sociale faktorer at have spillet en vigtig rolle. Vi kender endnu ikke de præcise sammenhænge, men det kan eksempelvis være fordi der for nogle familier går længere tid før diagnosen bliver stillet, eller fordi de familierne har sværere ved at håndtere den meget komplekse og langvarige behandling, herunder behandling efter tilbagefald af sygdommen. Det er nogle af de forhold CONROL skal udrede, siger Kjeld Schmiegelow.

Gener kan vise vej til bedre behandling

Et andet af de store forskningsfelter som Kjeld Schmiegelow fremhæver, har fokus på genetiske analyser. 

Hos kræftpatienter findes der to genetiske profiler. Dels er der patientens egen gen-profil som man er født med. Og dels er der generne i kræftcellerne, som er ændret i forhold til det normale. 

– Det vil være meget interessant at blive klogere på, hvordan de to forskellige gen-sæt spiller sammen. Blandt andet kan det have betydning for udviklingen af kræft og for hvordan behandlingen virker. For de børn der er født med en særlig høj risiko for at udvikle kræft, kan det betyde at vi bliver bedre til at opdage sygdommen tidligt og give en behandling med bedre helbredelseschancer og færre bivirkninger, siger Kjeld Schmiegelow.

Forskning på spring

Fordi CONTROL-centeret virker som en paraply, der samler en lang række forskningsområder, er listen over ny forskning der skal sættes i gang i de kommende måneder, lang. I alt er der 17 arbejdspakker, der stort set er klar til at gå i gang med det samme, forklarer Kjeld Schmiegelow.

Foruden ny og innovativ forskning, forventer professoren desuden, at det tætte samarbejde vil lette en lang række administrative og praktiske forhold for de forskellige forskningsprojekter, og ikke mindst betyde, at de mange projekter kan styrke hinanden ved at alle deler data med hinanden. Dermed kan der hurtigere komme brugbare resultater til gavn for patienterne. Og så forventer Kjeld Schmiegelow også at CONTROL-samarbejdet vil styrke det internationale samarbejde inden for kræft hos børn.