Lyslæge tænder lys ved slagtilfælde

​Kunstigt lys, der efterligner naturens, forebygger depression, angst og lammende træthed hos langtidsindlagte patienter, viser ny forskning fra Rigshospitalet



Lys er ikke bare lys. Det skifter farve, og det skal følge døgnet og minde om solens naturlige farvespektre. Om morgenen skal det være tonet blåt og hvidt, om aftenen skal det have et rødgult, ravfarvet skær, ellers er der risiko for, at det går ud over helbredet.

Det er kendsgerningerne i ny forskning i såkaldt døgnrytmelys, der netop er publiceret fra Rigshospitalets Enhed for Klinisk Apopleksiforskning.

Som de første i verden har forskerne vist, at døgnrytmelys, der skifter farve døgnet rundt, kan forebygge en række kendte følgesygdomme som depression, angst og hjernetræthed hos indlagte patienter efter en blodprop eller blødning i hjernen. Fælles for de langtidsindlagte er, at de ofte får for lidt dagslys og bliver forstyrret af kunstigt lys på sengestuerne. Nu tyder det på, at det kan hjælpe at manipulere med lyssammensætningen, så den bliver mere naturtro.

- En blodprop eller blødning i hjernen står ikke altid alene. Hver tredje patient får en depression, og hver femte oplever angst efter udskrivelse fra hospitalet. Og som om det ikke var nok, så oplever mere end halvdelen af patienterne svær udmattelse og træthed i hjernen, der kan vare flere år efter slagtilfældet. Det kan have alvorlige konsekvenser for livskvaliteten og i værste fald føre til død, siger hovedforfatteren bag det nye studie, læge Anders Sode West, Apopleksienheden på Rigshospitalet.

Lys som medicin

For fire år siden begyndte Anders West den rejse ind i lyset og forskningen, der skulle bringe ham mange overraskelser, en ph.d.-grad og øgenavnet 'lyslægen'. Nu har han og forskerkollegerne vist, at døgnrytmelys kan gøre en forskel, og at den menneskelige hjerne har brug for dynamiske, naturtro lyskilder.

Det er især trætheden, der fylder meget hos apopleksipatienterne, og den spænder ben for andre gode og forebyggende aktiviteter i rehabiliteringsfasen.

- Trætheden er en ond spiral for patienterne, der har svært ved at komme på fode efter apopleksien. For mens vi i årevis har haft medicin til at afhjælpe depression, har man indtil nu ikke fundet en behandling, der virker på hjernetræthed. Det har vi nu med døgnrytmelys, og det er rigtig godt nyt for vores patienter. Samtidig er det overraskende og positivt, at det også virker forebyggende på angst, siger Anders Sode West.

Indlysende forskningsperspektiver

Det kan virke banalt at studere lyset på et hospitalsafsnit, og ubegribeligt, at vi i videnskabens verden ikke er kommet længere i vores basale forståelse af lysets betydning for sundheden, men spørger man lysforskeren, har vi overset noget helt fundamentalt. Ikke kun for indlagte patienter, men også for personale på landets institutioner, der arbejder i aften- og nattevagter.

– For 150 år siden havde vi hverken elektriske apparater eller kunstigt lys. Dengang var vores døgnrytme i høj grad styret af solens lys. Vi gik på arbejde om dagen og sov om natten, og det var sundere for os. Så kom det elektriske lys og vendte op og ned på nat og dag, siger Anders Sode West og fortsætter:

– Vi troede, vi kunne bestemme selv og uden videre tænde og slukke for lyset – og den biologiske rytme.  Men det har konsekvenser, for vi kan overhovedet ikke tåle den ubalance, vi udsætter hjernen og kroppen for. Nu er vi kommet lidt tættere på en forståelse af det, men der er brug for langt mere forskning i lys og sundhed.

Anders Sode West har gennemført studiet i tæt samarbejde med forskningsleder og apopleksiansvarlig overlæge Helle Iversen og leder af Dansk Center for Søvnmedicin, professor Poul Jennum. Desuden har Servicecentret spillet en stor rolle med opsætningen og opstarten af projektet, ligesom Klinisk Biokemisk Afdeling og Radiologisk Klinik har bidraget med undersøgelser. Lysinstallationen bliver leveret af danske Chromaviso.

60 nye lysprojekter

Siden projektets start er der kommet flere end 60 nye projekter til i landets hospitals- og institutionsmiljøer, hvor man afprøver døgnrytmelyset. Flere projekter er på vej – og forskningen fortsætter. 



Redaktør