Lukning af hul i hjertet hindrer nye blodpropper

Patienter, der får lukket et hul i hjertet, har 77 procent mindre risiko for at få en ny blodprop i hjernen. Det er resultatet af et samarbejde mellem neurologer og kardiologer.


Lars Søndergaard viser et Amplatzer device, som han og andre kardiologer bruger til at lukke hullet i hjertet. Det føres ind med en plastikslange via lysken og foldes ud, så der sidder en cirkel på hver side af hullet.


Hvad har en blodprop i hjernen at gøre med et hul i hjertet? Ikke så lidt endda. Et samarbejde på tværs af centre på Rigshospitalet har ført til, at patienter kan undgå at få en blodprop i hjernen flere gange. Det medvirker til, at flere hundrede patienter, der har haft en blodprop i hjernen, hvert år nu får lukket et hul i hjertet i Danmark.

Professor Lars Søndergaard fra Hjertemedicinsk Klinik og Helle Klingenberg Iversen, der er overlæge ved Neurologisk Klinik, har i fællesskab deltaget i et internationalt studie af patienter med blodprop i hjernen. Her fandt de, at patienter, der har haft en blodprop i hjernen, kan have stor gavn af at få lukket et hul i hjertet.
 
- Det reducerede risikoen for en ny blodprop i hjernen med 77 procent, hvis vi lukkede hullet, fortæller Lars Søndergaard og forklarer:

- Blodpropper, der bliver dannet i benene, vil normalt blive opløst, når de når til lungerne. Men har man det her hul, kan en blodprop gå fra højre til venstre side af hjertet, hvis man nyser, træner eller på anden måde anstrenger sig. Og så kan den vandre videre og sætte sig som en blodprop i hjernen.

Et hurtigt indgreb hos blikkenslageren

Hullet i hjertet kaldes PFO og lukkes ved at føre et dobbelt cirkelformet gitter ind gennem lysken og sætte det for hullet, mens patienten er i lokalbedøvelse. Et indgreb, der tager under en halv time.

- Men det er neurologerne, der laver udredningsarbejdet. Jeg er bare blikkenslageren, siger Lars Søndergaard.

Som neurolog forsøger Helle Klingenberg Iversen netop at finde en forklaring på, at patienter får en blodprop i hjernen.

- Vi har en gruppe af relativt unge patienter, hvor vi ikke finder de kendte risikofaktorer for blodprop i hjernen som forhøjet blodtryk, åreforkalkning, hjerteflimmer, rygning og sukkersyge. Dem henviser vi til kardiologerne, som undersøger for PFO, fortæller Helle Klingenberg Iversen. 

Store eftervirkninger kan undgås

Har patienterne hullet, får de tilbud om at få det lukket.

- De fleste siger ja tak til indgrebet. De vil gøre alt for ikke at få en ny blodprop i hjernen. Eftervirkningerne kan være voldsomme, og patienten kan ændre sig meget. Knap hver tredje lider af svær træthed, der hindrer dem i at leve et normalt liv, og nogle kan ikke længere overskue særlig meget. Det er hårdt for både patienter og pårørende, fortæller Helle Klingenberg Iversen.

- Derfor er det her også historien om, hvor vigtigt det er, at vi arbejder sammen på tværs af specialer. Sådan sikrer vi, at patienten får den optimale behandling, tilføjer hun.

Helle Klingenberg Iversen er med i en arbejdsgruppe under Dansk Kardiologisk Selskab. Den skal beskrive, hvordan patienter, der har haft blodprop i hjernen og har PFO, undersøges og behandles, og hvordan kardiologerne og neurologerne samarbejder.

Fakta:

Op mod 25 procent af den danske befolkning har det lille hul – Persisterende Foramen Ovale (PFO) – mellem hjertets to forkamre.Hos de fleste lukker hullet, der stammer fra fosterstadiet, sig efter fødslen.

Har en patient haft en blodprop i hjernen, og er der ikke umiddelbart nogen forklaring, kan neurologen henvise patienten til at blive undersøgt for PFO.

Undersøgelsen sker ved, at en kardiolog sprøjter saltvand med luftbobler ind i en vene i hånden. Samtidig scannes hjertet. Kan luftboblerne trænge ind i venstre hjertehalvdel, er der hul (PFO).

Indgrebet, hvor hullet i hjertet lukkes, foretages på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.


Redaktør