- Den hvide uniform giver mig en følelse af at høre til

​Sekretær Aase Larsen, 70, har været på arbejdsmarkedet siden 1964 og har ingen planer om at stoppe. Egentlig var hun advokatsekretær, men en vildfaren sofa fik hende til at skifte spor.


Aase Larsen er oprindelig uddannet på et advokatkontor, men havde lyst til at arbejde med mennesker og skiftede til sundhedsvæsenet. Det valg glæder hun sig over hver dag.


- Jeg sidder i receptionen i Gynækologisk Akutmodtagelse, tager telefoner, giver patienterne tider, visiterer, konferer med lægerne. Tager imod patienter og pårørende  i receptionen, udleverer modtagepapirer og samtykkeerklæringer og meget andet.

- Oprindelig er jeg uddannet på et advokatkontor. Jeg fik læreplads i 1964 og dermed mit første arbejde. Jeg skrev breve og udfærdigede dokumenter, lavede boopgørelser – klassisk sekretærarbejde. Det var en helt anden tid.

- Teknologien er det, der har ændret sig mest – det er ret vildt, hvad der er sket. Jeg sad med en skrivemaskine, der ikke var elektrisk og en regnemaskine, der heller ikke var, hvor man skulle trække i et håndtag, haha.

- Jeg har haft flere forskellige jobs. Hos advokater, ingeniører og lavet regnskab i min mands virksomhed nogle år, da børnene var små. Da jeg blev omkring 40 begyndte jeg at tænke over, at jeg egentlig gerne ville have et arbejde, hvor jeg havde noget mere med mennesker at gøre.

- Jeg havde ikke set det komme, at jeg skulle skifte til et hospital, men nogle gange tager livet en drejning. Konkret skete der det, at jeg under en hovedrengøring trak en sofa henover min storetå og derfor kom på Gentofte Skadestue. Da jeg så sad der i venteværelset og blødte og tænkte: ”Her kunne da være spændende at arbejde”.

- Jeg fik et job i akutmodtagelsen på Gentofte Hospital. Jeg husker første gang, jeg tog den hvide uniform på.  Da jeg så mig selv i spejlet, fik jeg en følelse af at høre til - og den får jeg stadig.

- Det var svært i starten og ret overvældende at få helt nye arbejdsopgaver, og der var mennesker overalt. Men jeg havde en fast tro på, at når jeg kom efter det, så ville jeg trives i det. Det fik jeg heldigvis ret i. Det er langt mere travlt og intenst, men jeg kan godt lide at have flere bolde i luften, at få tingene til at glide og bevare den gode stemning.

- For 12 år siden skiftede jeg så herind. Riget er bare … noget specielt. Der er sådan en stolthed ved at være herinde. Jeg husker, da jeg var til ansættelsessamtale og tænkte ”wow”, da jeg gik herfra.

- Jeg kan godt lide at give patienterne en god service. Uanset om jeg selv tager imod dem eller taler med dem i telefonen er det mit mål at gøre det rart for dem, de er jo ofte her i en svær anledning.

- Jeg er taknemlig for at få lov til at arbejde tre dage om ugen. Der er ikke noget, jeg hellere vil end at være her i de dage. Det skyldes ikke mindst den gode ånd, det fine samarbejde faggrupperne imellem og de spændende opgaver.

- Det bedste ved mit arbejde? Jeg går glad hjem hver eneste dag og glæder mig til næste arbejdsdag. Det beriger mig at være sammen med så engagerede mennesker om et meningsfyldt arbejde. Det er mig en stor glæde at arbejde sammen med sygeplejersker, læger, portører og alle de andre.

- Det værste er, at det får en ende en dag. Men det tænker jeg ikke på. Jeg lever én dag ad gangen.


Redaktør