Små ting, der gør en stor forskel – patienter giver feedback til Anæstesi- og Operationsklinikken

​En sygeplejerske, der kender dit navn og udviser lidt ekstra omsorg for dig eller dine pårørende i en svær situation - det kan gøre en verden til forskel, forklarede patienterne til feedbackmøde i Anæstesi- og Operationsklinikken i JMC.

Vent...

Torsdag den 28. september havde Anæstesi- og Operations-klinikken i Juliane Marie Centret inviteret patienter og pårørende til et feedbackmøde for at få klare svar på, hvad de kunne gøre bedre – Og der var mange gode og lærerige kommentarer. 

Jeg husker særligt én ting: omsorgen  

En af de fremmødte var Mette, der havde fået foretaget kejsersnit i klinikken. Hun huskede ikke så meget af selve kejsersnittet, men det der skete lige før og efter huskede hun tydeligt: 

- Det var en meget overvældende oplevelse (kejsersnit med tvillinger), og jeg husker ikke særlig meget af det. Men jeg husker én ting, og det er at anæstesisygeplejersken tog min hånd, inden jeg skulle i fuld bedøvelse, og sagde ’vi skal nok passe godt på dig og dine børn’. Det er lige det man har brug for at høre, og så følte jeg mig tryg. Selve kejsersnittet gik meget stærkt og der var mange på stuen. Men bare det, at han holdte min hånd, det betød jo bare alt, og han var der også da jeg vågnede, og børnene var blevet kørt væk. ’Du har fået to dejlige børn’ sagde han. Det betød bare alt. Det må I endelig blive ved med. 

Inddrag pårørende

Mette havde også oplevet, at klinikkens personale var gode til at tage hånd om de pårørende, hvilket hun også roste personalet for: 

- Min mand var udenfor, men ham tog de sig rigtig godt af mens jeg fik kejsersnit, og af børnene efterfølgende. Det skal I have stor tak for, understregede hun og sluttede af med at sige; - At I tager ens hånd, siger ens navn og taler til en, det betyder meget. Og at I inddrager de pårørende, det betyder alt. Og det er det man husker bagefter. Så tak for det. 

Lav aftaler, der holder 

At det meget ofte er de små ting, der tæller, kunne den fremmødte unge mand, Carl på 12 år tale med om. Hans udmelding til personalet var soleklar: 

- Hvis jeg bare får min æblejuice, så behøver jeg ikke blive forklaret om alt muligt.

Karl var faktisk grundlæggende godt tilfreds med den måde, som tingene foregår på i klinikken, men fortalte også lidt om, hvad det er, der betyder noget for ham som barn og ung patient: 

- Der er faktisk ikke noget, I kan gøre bedre i Anæstesi- og Operationsklinikken lige nu, sagde han.  - Det er bare rigtig dejligt, at der sker det, som vi har aftalt, forklarede han. 

’At I kan hans navn betyder rigtig meget’

Og hans mor Sine, kunne supplere med nogle ord om, hvad det er, der er med til at skabe det gode forløb i Anæstesi- og Operationsklinikken: 

- Det at I kommer hen og siger hej, det er min søn rigtig glad for, det er med til at berolige ham og nedsætte traumer, understregede hun og uddybede: - At I kan hans navn, det er rigtig vigtigt. Det giver lidt ekstra omsorg. Og det betyder noget, når sygeplejersken kommer ind og siger 'hej Karl, jeg kommer lige ind og sørger for, at det er mig, der lægger dit venflon om lidt’, fortalte hun.  

Vil hellere vente og gøres klar i sengeafdelingen

Den sidste patient, der var med til feedback-mødet, var en kvinde, der aftenen forinden var blevet opereret i underli-vet. Hun var optaget af nogle lidt andre ting end de andre fremmødte. Kvinden, der ønsker at være anonym, forklare-de, at hun dels helst ville både vente og have lagt venflon oppe i afdelingen, frem for på en kold operationsstue: 

- Det var dejligt, at jeg kunne få anlagt nåle og få beroligende medicin oppe på selve afdelingen, for det er et stressmoment for mig. Jeg vil hellere få anlagt drop og nåle på afdelingen, frem for på operationsstuen på en briks. Så har man har ingen chance for at gå rundt og komme af med nervøsiteten eller græde lidt. Hvis jeg skal vente i lang tid, vil jeg langt hellere vente oppe i afdelingen.

Grundig forberedelse er vigtig

Et af de spørgsmål, der var vigtigt for de fremmødte læger og sygeplejersker var, at få svar på, var, om der var for mange på operationsstuen. Hertil svarede de tre fremmødte patienter meget enstemmigt, at det ikke så meget var antallet af personer, der var vigtigt. Det vigtige er hvornår man hilser på dem, der skal være på stuen, og om man ved, hvorfor der skal være så mange samt hvem, der gør hvad. Den nyopererede kvinde forklarede: 

- Det er vildt ubehageligt, at man falder i søvn med en nål i hånden, og så vågner man op med to nåle og går i panik! Man skal vide, hvor mange nåle og stik man vågner op med. 

Man skal sidde op, når man hilser på personalet

Hun havde også en vigtig pointe til personalet om, at det med at ligge ned og sige goddag til mange på stuen, ikke var optimalt:

- Jeg har været på operationsbordet flere gange. Når der er 5-6 personer på stuen, virker det meget voldsomt.  Særligt, hvis der kommer flere på stuen, efter man har lagt sig ned! Jeg vil hellere hilse på dem siddende først. Og så vil jeg vil gerne se på de ting, I putter ned i halsen på mig, inden det sker – for at afdramatisere det hele, understregede hun.

Mette, der havde fået kejsersnit, havde det lidt på samme måde; - Når man først kommer ind og ligger ned, så bliver det koldt, og der sker alt muligt med en. Så skal det bare gå hurtigt. Lige så snart man ligger ned, så er man bare et andet sted. 

De fleste af kommentarerne fra de fremmødte patienter og en forælder var positive, og gav personalet både meget ros og tak, men også noget at tænke over. Det er planen, at Anæstesi- og Operationsklinikken vil gentage feedback-mødet årligt for at holde fokus på det, der betyder noget for patienter og pårørende i klinikken.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor