Hundredtusindvis af danskere lider af hjerte-karsygdomme, og mange får forebyggende behandling. Men trods stor viden om mange forskellige risikofaktorer, der har betydning for sygdomsudviklingen, er det i dag svært for lægerne at målrette behandlingen helt præcis til den enkelte. Derfor får nogle unødig forebyggende behandling, mens andre ikke får den optimale forebyggende indsats.

Et stort nyt samarbejde i Norden skal nu udvikle en model, der giver hjertelægerne langt bedre muligheder for at målrette patientbehandlingen. Projektleder Henning Bundgaard, der er overlæge ved Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, fortæller:

- I det nye samarbejde vil vi kombinere den store viden, vi har fra kliniske data på hospitaler og biobanker, registerdata, medicinforbrug og genetiske undersøgelser, som i mange tilfælde er indhentet over en længere årrække. Det giver et unikt afsæt for at udvikle modeller, der kan fortælle præcis hvilken profil for hjertekarsygdom den enkelte patient har, og dermed forhindre både overbehandling og underbehandling i fremtiden, siger Henning Bundgaard. 

Ud over hjertelæger og biobanken på Rigshospitalet deltager Københavns Universitet, Nationalt Genom Center, Oslo Universitetssykehus, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og deCODE genetics fra Island i projekt ”Precision Diagnostics and Prediction in Ischemic Heart Disease including Identification of Over-Treated Patients”. 

Bevillingen på 22,5 mio. kr. kommer fra de nationale innovationsfonde og forskningsråd i Danmark, Norge og Island og fra NordForsk, som er et program under Nordisk Ministerråd. 

Professor i bioinformatik på Københavns Universitet Søren Brunak skal i projektet arbejde med nye analysemodeller. 

- Den genetiske disponering for hjertesygdom involverer langt flere gener, end vi troede for blot nogle år siden. Det er derfor relevant at bruge systembiologiske metoder, der analyserer generne som store netværk. Vores arvemasse indeholder nemlig også mange faktorer, der nedsætter vores risiko. Det er ligeså vigtigt at identificere disse beskyttede elementer, især når det drejer sig om personlig medicin, siger Søren Brunak. 

Projektet har også fokus på de etiske, juridiske og samfundsøkonomiske aspekter ved brugen af oplysninger fra patienter. 

- Anvendelse af genetiske analyser rejser en række etiske og juridiske spørgsmål, blandt andet vedrørende adgangen til følsomme oplysninger og beskyttelse af patienters privatliv. Relationer og ansvar i forhold til patientens slægtninge må også indtænkes. Desuden er der behov for mere viden om de samfundsøkonomiske aspekter, når man bruger personlig medicin. Dette får vi nu mulighed for at undersøge i forhold til en sygdom, som påvirker en meget stor del af befolkningen, siger Mette Hartlev, professor og leder af Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked ved Københavns Universitet.