Robotlæger går nye veje

​Robotkirurgi breder sig på Rigshospitalet. Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik foretager snart al kræftkirurgi på spiserør og mavesæk med robotter og vil afprøve nye behandlinger. Samtidig er et nyt offentligt-privat samarbejde godt i gang med at optimere arbejdsgangene omkring robotoperationer. 



Med overlæge Jakob Holm ved roret foran en skærm og styringspedaler og håndtag, fører robotten en del af mavesækken op og forbinder den med den raske del af spiserøret helt inde under brysthulen, et indgreb der tidligere ville have krævet åben kirurgi.


Fire små åbninger rundt om maven, ved brystet og et ved navlen er nok til, at Rigshospitalets trænede mave-tarmkirurger kan føre robotarme ind i bughulens dyb og foretage operationer på vitale organer i mave-tarm-regionen, hvis kræften har fået fat.

- Vi har siden 2013 benyttet Urologisk Kliniks robot til at foretage operationer på mavesæk og spiserør. Nu har vi fået vores egen robot, og tiden er moden til at kigge på andre typer af operationer, hvor robotterne ikke tidligere har fundet vej. Det gælder for eksempel visse operationer på lever og bugspytkirtel, hvor vi gerne vil udvikle teknikker til at fjerne de kræftramte dele af vævet med robotten, siger overlæge Steen Kofoed, der sammen med kollegerne i Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik var blandt de første i Europa til at indføre de første robotoperationer på mave og spiserør for mere end fem år siden.

3D-kamera forstærker virkeligheden

120 patienter blev i 2018 opereret for kræft på spiserør og mavesæk - de fleste med den nye, skånsomme robotassisterede teknik, hvor mave-tarm-kirurgerne foretager operationen med minimal belastning for patienten. Ambitionen er, at alle patienter med kræft på spiserør og mavesæk fremover skal opereres med robotten, medmindre der er arvæv eller andet i vejen for det.

– Med robotten som assistent er vi udstyret med fire arme og håndled, der kan dreje i alle mulige og umulige retninger, og et avanceret kamera, der sørger for, at vi ser det hele i et 3D-synsfelt. Fordelen er, at billedet forstærker virkeligheden ved at anvende fluorescerende stoffer, så kræften kommer meget tydeligere til syne under operationen. På den måde kan vi operere meget nøjagtigt i bughulens dyb og under brystet, siger Steen Kofoed og fortsætter: 

– Som kirurger er vi jo vant til at have det hele mellem hænderne og føre kniven selv. Robotkirurgi er et brud med den tradition. Selv om vi ikke har den samme taktile fornemmelse, der er ved den traditionelle åbne kirurgi, hvor vi har det hele mellem hænderne og kan føle os frem under operationen, så skal vi hele tiden forholde os til, hvad der giver det bedste resultat og forvolder mindst mulig skade på patienten. Fordelen ved robotkirurgi er, at patienterne kommer hurtigere på benene igen og kan spise og drikke, som de plejer, inden for ganske kort tid. 

Robotvisioner for Riget

Rigshospitalets specialister har udført robotoperationer i mere end 10 år og er i besiddelse af nogle af landets ældste robotter. Særligt de mange erfaringer fra Gynækologisk Klinik og Urologisk Klinik er kommet mave-tarmkirurgerne til gode i omstillingen til robotkirurgi. Nu skal et innovationsprojekt i samarbejde med medicovirksomheden Medtronic tage skridtet videre.

- Vi har haft stor glæde af at kunne lære teknikken at kende gennem gode kolleger på Rigshospitalet, som har introduceret robotten nogle år før os. Nu hvor vi har fået vores egen robot, vil vi gerne udvide paletten til andre områder af mave-tarmkirurgien. Samtidig har vi indledt et spændende samarbejde med Medtronic, der skal hjælpe med logistikken, planlægningen og dokumentationen af arbejdsgangene. På den måde kan vi udvikle teknikken og kvalitetssikre gode retningslinjer på en lang række parametre, for eksempel opstilling og klargøring til robotoperationer, uanset hvilken type indgreb det drejer sig om, siger klinikchef Jens Hillingsø, Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik. 

Jens Hillingsø har store visioner for robotkirurgien på tværs af specialerne og ser gerne en samling af robotkirurgi på et afsnit for minimal invasiv kirurgi.

- Hvis det stod til mig, så burde vi en gang for alle samle al Rigshospitalets robotkirurgi på ét centralt afsnit og dermed udnytte robotterne bedst muligt på tværs. Det kunne for eksempel ske ved at etablere et fælles afsnit for robotkirurgi i forbindelse med flytning til Nordfløjen. For robotterne er dyre i indkøb, og vi skal sikre os, at udnyttelsesgraden er helt i top for at undgå spild. De skal ikke stå stille på operationsafsnittene, siger Jens Hillingsø.

Uddannelse i robotkirurgi

Region Hovedstaden har for nylig oprettet en uddannelse for speciallæger i robotkirurgi, der skal sikre en gennemprøvet og ensartet, højtspecialiseret uddannelse på området. Uddannelsen sker i samarbejde med CAMES, Rigshospitalet og Center for Robotkirurgi på Herlev Hospital. 

- Uddannelse er afgørende, og det er godt, at den er ens for alle. Vi ved af erfaring, at det typisk tager mere end 100 operationer under oplæring at dygtiggøre sig inden for kikkertkirurgi, mens det kun tager 10-20 operationer, før man klar til at foretage robotoperationer på egen hånd. Det er også en faktor, der er værd at regne med, når man skal vurdere omkostningerne ved de forskellige typer af operationer. Samtidig må vi forvente, at robotterne bliver billigere i indkøb, når der kommer konkurrence på markedet. Robotterne kommer, hvad enten vi vil det eller ej, og vi skal ved samarbejdet med Medtronic indsamle data for at afsøge evidens for om robotkirurgi skaber den fornødne værdi for patienterne, siger Jens Hillingsø.



Redaktør