De tre faglige spydspidser Magdalena Fossum, Olav Bjørn Petersen og Vibeke E. Hjortdal er fra 1. maj og 1 juni ansat som professorer på Rigshospitalet og ved Københavns Universitet. De skal sammen med eksperter på Rigshospitalet og Københavns Universitet være med til at bringe Danmark i front internationalt inden for rekonstruktionskirurgi (behandling med eget væv) samt forskning, diagnostik og behandling af fostre (fosterterapi) og hjertesygdomme hos børn og unge.
Professoraterne er kommet i stand takket være en unik donation fra Novo Nordisk Fonden på 60 mio. kr. Målet er at sikre en fortsat udvikling af Rigshospitalets højt specialiserede funktioner inden for de tre områder og at skabe et internationalt kraftcenter for kirurgi på børn i Region Hovedstaden gennem et tæt samarbejde mellem Rigshospitalet og Københavns Universitet.
Rigshospitalet tager sig som det eneste sted i Danmark af den højt specialiserede kirurgi på børn og unge inden for alle lægefaglige specialer. I 2025 samles alle børn og unge på Rigshospitalet i det nye hospitalsbyggeri, BørneRiget. Det giver nogle helt unikke muligheder for styrke samarbejdet om forskning, behandling og uddannelse inden for både det kirurgiske, pædiatriske og anæstesiologiske område, forklarer lægelig chef i BørneRiget Bent Ottesen:
- BørneRiget åbner først i 2025, men det, at vi kan ansætte professorerne allerede nu, taler ind i BørneRigets fornemmeste funktion, nemlig at samle alle børn og unge under et tag og koordinere diagnostik, forskning og udvikling på tværs af specialer og faggrupper til gavn for børn, unge, fødende og deres familier. Donationen fra Novo Nordisk Fonden giver os en helt enestående mulighed for at videreudvikle og fremtidssikre forskningen inden for fosterterapi, hjertesyge børn og unge samt udvikle og implementere moderne vævsteknikker som rekonstruktionskirurgi, forklarer Bent Ottesen.
De tre nyansatte professorer har masser af forskningserfaring med sig fra henholdsvis Karolinska Universitetssjukhus og Aarhus Universitetshospital, og de har alle tre et stort nationalt og internationalt netværk, der sammen med den eksisterende forskning og udvikling på Rigshospitalet og Københavns Universitet vil kunne bidrage til at bringe Danmark helt i international front inden for diagnostik og behandling af fostre, behandling og opfølgning af hjertebørn samt rekonstruktionskirurgi (behandling med eget væv).
Er med til at realisere visionen med BørneRiget
Merete Lange, projektdirektør for BørneRiget, glæder sig over donationen og de tre nyansatte professorer:
- Det er en afgørende satsning for at nå visionen om at blive verdens bedste hospital for børn og unge, forklarer hun. - Med nyansættelsen af de tre professorer har vi en enestående mulighed for at være med i den absolutte internationale elite og sikre integration af forskning, uddannelse og patientbehandling, som netop er en af visionerne med BørneRiget. fortæller hun.
Visionen med BørneRiget er at skabe et forum for behandling af børn, unge og familier fra hele landet, der er lige så legende som lærende, og som kombinerer forskning, pleje, omsorg, uddannelse og behandling. Målet er at skabe trygge rammer for behandlingen med plads til leg, samvær og adspredelse, så familierne kan have en så almindelig og tryg hverdag som muligt under fødsel, indlæggelse og behandling.
Læs mere om de tre professorer:
Olav Bjørn Petersen:
Planlægningen af et barns behandling og operationsforløb starter i dag ofte, mens barnet stadig blot er et foster og ligger trygt og godt i mors mave.
Derfor skal undersøgelserne i graviditeten være mere præcise og dækkende, så flere fostre kan diagnosticeres og behandles, allerede mens de er i livmoderen, så barnet får den bedst mulige livskvalitet og bedste start på livet. Det forklarer Olav Bjørn Petersen, der fra 1. maj er ny professor i føtalmedicin og føtalterapi ved Center for Føtalmedicin og Graviditet i Obstetrisk Klinik på Rigshospitalets Juliane Marie Center samt ved Københavns Universitet.
I det nye professorat skal Olav Bjørn forske i både nye metoder til diagnosticering og yderligere udvikling af de minimalt invasive teknikker, hvor man ved hjælp af små nåle f.eks. kan placere stents til behandling af fostret inde i livmoderen – med mindst mulig risiko for mor og foster.
- Hvis vi kan blive endnu bedre til at diagnosticere sygdomme hos børn allerede inden de fødes, fx gennem nye genetiske metoder og nye former for fosterdiagnostik, kan vi hjælpe endnu flere børn og deres forældre med den bedste behandling. Fx børn med medfødte misdannelser i urinveje, børn med sjældne sygdomme og børn med medfødte lungesygdomme og hjertesygdomme. Jo tidligere og jo mere præcist vi kan sige, hvilke sygdomme det kommende barn har, desto større potentiale er der for at hjælpe barnet til verden med mest mulig livskvalitet, forklarer Olav Bjørn Petersen.
Fakta om Olav Bjørn Petersen
- Fra 1. maj 2019 ansat som professor i føtalmedicin og føtalterapi. Professoratet er forankret i Center for Føtalmedicin og Graviditet i Obstetrisk Klinik ved Rigshospitalets Juliane Marie Center samt ved Københavns Universitet.
- Kommer fra en stilling som overlæge ved Center for Fosterdiagnostik ved Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital Skejby.
- Uddannet Ph.d. og speciallæge i gynækologi og obstetrik , Ekspertuddannelse i føtalmedicin
- Blev i 2018 nomineret til Digitaliseringsprisen for Telemedicinsk hjemmemonitorering af gravide.
- 60 år.
Magdalena Fossum:
Når børn skal opereres i fx en blære, kan det nogle gange være en udfordring at operere på en skånsom måde og have tilstrækkeligt væv af samme type, som det der skal repareres. Dette kan opnås ved en teknik kaldet ’tissue engineering’, som er i hastig fremmarch verden over, og giver mulighed for at rekonstruere organerne til deres oprindelige funktion med det rette væv, som fx urothel-celler i urinblæren.
Tissue engineering er en metode, hvor man udtager nogle af patientens egne celler, dyrker dem i reagensglas eller i kroppen selv, og på den måde skaber nyt væv af patientens egne celler. Dette har den fordel, at der er tale om væv, som kroppen ikke forsøger at afstøde, fordi immunapparatet genkender patientens egne celler. Hvordan denne metode kan blive til virkelighed og til gavn for børn og unge på Rigshospitalet såvel som internationalt, skal professor Magdalena Fossum forske i. Det nye professorat i børnekirurgi vil blive tilknyttet BørneRiget og forankret i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet samt Københavns Universitet.
Målet er at videreudvikle metoden, så den kan anvendes i praksis, og så Norden kan blive førende på området.
Professor Magdalena Fossum forklarer (på engelsk):
- We are now aiming to further develop Tissue Engineering for urological reconstructions mainly for augmentation of the urinary bladder but also for easier catheterizations of the bladder by creating tissue tubes. We believe that tissue engineering is going to be helpful also for treating malformations in other organs and for reconstructive surgery after cancer therapy or traumatic injury.
Meget af den forskning og udvikling, der foregår i verden rundt om inden for området ’tissure engineering, foregår i laboratorier, hvor laboratorieteknikere sidder langt væk fra den kliniske hverdag. Magdalena Fossum håber, at hun gennem professoratet og koblingen til den kliniske hverdag kan være med til at sikre, at metoden udvikles og tages i brug til forskellige operationer på børn og unge i Danmark såvel som hele Norden og resten af verden.
Magdalena Fossum uddyber (på engelsk):
- Very few centers in the world are able to combine the clinical work with research in this area. To the benefit of the patients, I hope to be able to develop the method further in cooperation with the staff and researchers at Rigshospitalet within my field of ‘pediatric surgery’. If we manage to develop the technique to help healing wounds of the bladder, there is a big potential to developing it further to prenatal operations or big abdominal defects in newborns.
Fakta om Magdalena Fossum
- Fra 1. juni ansat som professor i børnekirurgi med særligt fokus på translationel rekonstruktionsteknik.
- Professoratet er forankret i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet og ved Københavns Universitet.
- Kommer fra en stilling som ledende overlæge af afdelingen for børneurologi ved Astrid Lindgren Children’s Hospital, Karolinska Universitetshospital
- Uddannet speciallæge i børnekirurgi
- Fik i 2012 prisen for ’best translational research’ af det svenske medicinske selskab.
- 53 år.
Vibeke Hjortdal:
I Danmark såvel som i udlandet er man gode til at behandle medfødte hjertesygdomme hos børn og unge. De fleste overlever og får et godt liv, men nyeste forskning tyder på, at hjertesygdom allerede fra fosterlivet kan give kognitive og psykosociale udfordringer senere i livet.
I et nye professorat i medfødte hjertesygdomme hos børn og unge skal professor Vibeke Hjortdal forske i, hvordan fostrets og barnets hjerne påvirkes af hjertesygdommen. Målet er at finde ud af, både hvad årsagerne er til de forskellige hjertesygdomme, og hvornår og hvordan den mest optimale behandling skal foregå, så barnet får færrest mulige senfølger og den bedste livskvalitet. Enten gennem behandling allerede i fostertilstanden eller den rette behandling straks efter fødslen og senere i livet. Professoratet er tilknyttet BørneRiget og forankret i Thorax Kirurgisk Klinik i Rigshospitalets Center for Hjerte, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme.
Vibeke Hjortdal forklarer:
- Vi ser flere og flere børn med hjertesygdomme, der har brug for hjælp i skoletiden og i andre sammenhænge både kognitivt og psykosocialt. Jeg håber, at jeg gennem professoratet og samarbejde med forskere nationalt og internationalt kan bidrage til at finde ud af hvorfor, hvornår og hvordan hjernens udvikling bliver påvirket hos hjertebørn. Målet er at kunne hjælpe de, der har eller får udfordringer pga. hjertesygdommen og på sigt reducere risikoen og evt. helt fjerne problemerne, forklarer Vibeke Hjortdal.
Vibeke Hjortdal har gennem sit hidtidige arbejde på center for medfødte hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital allerede igangsat en række forskningsstudier på området, og hun har etableret et samarbejde med børnehospitaler i USA, Canada, England, Brasilien og Argentina, som hun også vil drage nytte af i professoratet og fortsætte samarbejdet med:
- Jeg glæder mig rigtig meget over at have fået muligheden for at komme til at arbejde sammen med de, der står for behandlingen af medfødte hjertesygdomme på Rigshospitalet, og de muligheder det giver for at forske i sygdommene og de problemer, det giver årsag til hos patienter og familier.
Om samarbejdet med de to andre nyansatte professorer i BørneRiget, forklarer Vibeke:
- Jeg ser store muligheder i, at alle børn og unge er samlet et sted i BørneRiget, så vi kan koordinere data på tværs og drage nytte af den synergi, der kommer af, at folk går op og ned ad hinanden i samme bygning, forklarer hun.
Fakta om Vibeke E. Hjortdal
- Fra 1. maj ansat som professor i medfødte hjertesygdomme på ved Rigshospitalets Thoraxkirurgiske Klinik i Center for Hjerte-, Lunge-, Kar- og Infektionssygdomme og ved Københavns Universitet
- Kommer fra en stilling som overlæge og professor i medfødte hjertesygdomme og thoraxkirurgi på Aarhus Universitetshospital, Skejby
- Tidligere viceinstitutleder på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet
- Dr. Med., ph.d. og speciallæge i thoraxkirurgi
- Ridder af Dannebrog,
- Priser: Oddfellow Ordenens ærespris (2015), August Krog Prisen (2005), Christenson-Ceson forskningsprisen (DADL) (2001), N.C. Nielsen prisen, 2001.
- 57 år.