Langt flere patienter behandles hyperakut for blodpropper i hjernen

20 procent flere patienter behandles hyperakut for blodpropper i hjernen, efter nye behandlingskriterier er indført. En andel af patienterne modtager også behandlingen langt hurtigere. Det er alt sammen med til at øge patienternes chancer for at komme sig.


Trombolysebehandlingen starter mens patienten ligger i skanneren.


Patienter, der vågner op med en blodprop i hjernen, de har fået i løbet af natten, kunne tidligere ikke behandles. Det har det seneste års udvikling af både den medicinske behandling trombolyse og indgrebet trombektomi ændret drastisk på.  
For patienterne betyder en hurtig behandling, at mindre hjernevæv bliver ødelagt. Det øger deres chancer for at komme sig efter en blodprop.

Nye muligheder med MR-markører

Blodpropopløsende medicin, trombolyse, blev tidligere kun givet op til 4,5 time efter blodproppen var indtruffet. Herefter er der øget risiko for, at behandlingen kan give hjerneblødning.  Det har derfor været afgørende for behandlingen, hvor længe patienten har haft blodproppen.  

Rigshospitalet har været med til at identificere markører, der kan vise, om patienten har risiko for at få en hjerneblødning. De patienter, der ikke er i risiko, kan nu modtage trombolysebehandling, selvom tidspunktet for blodproppen ikke er kendt.  

- Vi har tidligere ikke kunnet behandle patienter, der eksempelvis vågnede op med symptomer på en blodprop i hjernen, da vi ikke kendte tidspunktet for symptomdebuten. Vi har været med til at vise, at man ved hjælp af MR-markører kan give trombolysebehandling til denne patientgruppe uden væsentlig øget blødningsrisiko. Det betyder, at vi kan behandle flere patienter, siger overlæge Helle K. Iversen, Neurologisk Klinik.

I 2018 fik 371 patienter med en blodprop i hjernen trombolysebehandling på Rigshospitalet. Det er en stigning på 20 procent i forhold til 2017. De nye behandlingskriterier blev indført  i 2018. 
Rigshospitalet har trombolysevagt for Region Hovedstadens hver anden dag, de øvrige dage behandles patienterne på Bispebjerg Hospital. 

Behandling op til 24 timer efter blodproppen 

Også antallet af patienter, der behandles med trombektomi, er steget med 20 procent fra 2017 til 2018. I 2018 fik 230 patienter trombektomi på Rigshospitalet. Trombektomi er et specialiseret indgreb, hvor neurointerventionsradiologer suger større blodpropper ud via et kateter, der indføres i lysken. 

Tidligere foretog man kun trombektomi op til seks timer efter blodproppen indtraf, fordi man ikke havde metoder, der sikkert kunne afgøre, om der var hjernevæv at redde. Nye internationale studier viser, at hjernevævet hos nogle patienter kan reddes i mange timer efter, at blodproppen har ramt. Derfor behandler trombektomiteamet nu patienter i op til 24 timer efter, de har fået en blodprop.

- Det er naturligvis ingen garanti for, at patienten kommer sig efter blodproppen. Men med den nye effektive metode, som vores eksperter behersker, får langt flere patienter en chance. Vores teknologi bliver hele tiden forfinet, og derfor har vi en forventning om, at vi i fremtiden vil kunne behandle stadigt flere ved hjælp af trombektomi, siger klinikchef Ilse Vejborg, Radiologisk Klinik. 
Rigshospitalet varetager trombektomibehandlingen for alle patienter både i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Hurtigere behandling efter sammenlægning 

Ikke nok med at flere patienter behandles, en gruppe af patienterne oplever også at modtage en hurtigere behandling. 
For et år siden samlede Rigshospitalet den hyperakutte behandling af blodpropper i hjernen på Blegdamsvej. Det sparer transporttid for de patienter, der først får trombolyse, og herefter skal behandles med trombektomi, da de ikke længere skal transporteres mellem Glostrup og Blegdamsvej.
Ved blodpropper i hjernen opstår der iltmangel og hvert minut dør to millioner neuroner. Derfor er en hurtig behandling, hvor blodtilførslen genoprettes, altafgørende for patienten. 

- For patienter, der behandles med trombektomi, har sammenlægningen af de to funktioner resulteret i en tidsbesparelse på 35 minutter på grund af mindre transport. En transporttid der ville have betydet tab af 70 millioner neuroner. Samtidig er det lykkedes at holde vores dør-til-nål-tid på 16 minutter for patienter, der først behandles med trombolyse og derefter trombektomi, siger Helle K. Iversen.

Den tid, der går fra, at patienten hentes i ambulancen til behandlingen startes, kaldes dør-til-nål-tid. 
Den hyperakutte behandling af blodpropper i hjernen foregår i Neurocentret og Diagnostisk Center i et tæt samarbejde mellem neurologer, neurosygeplejersker, radiografer, neuroradiologer, neurointerventionsradiologer, neuroanæstesi, portører, Klinisk Biokemisk Afdeling og Traumecentret. 
 Efter det hyperakutte forløb overføres patienterne til et sengeafsnit i Glostrup.  


Redaktør