Blodmålinger i en rumkapsel

​Astronauters blodtab kan bringe Mars-missioner i fare. Dansk-ledet pionerforskning i måling af blod samler nu vigtig viden i samarbejde med det europæiske rumagentur, ESA.



Carsten Lundby under en parabolflyvning. Det specialindrettede Airbus 300-fly er rippet for al overflødig indmad og fungerer som et flyvende forskningslaboratorium for flere forskerhold ad gangen. 


50 år efter månelandingen kæmper rumfartsorganisationer verden over fortsat med at realisere drømmen om bemandede missioner til Mars. Menneskets biologi er udfordret – og tab af blod er en reel udfordring, der kan spænde ben for de længe ventede rumeventyr. For astronauterne skal kunne rejse sig og gå, når de fjerne destinationer er nået, og det forudsætter, at der er styr på helbredet og kredsløbet under de tidskrævende transporter – med de trange, fysiske forhold, rumkapslen byder på.

-Vi ved fra tidligere forsøg, at blodet svinder, hvis vi er fysisk inaktive og bevæger os ekstremt lidt i længere tid ad gangen. Allerede efter 7 dage i sengen har vi faktisk reduceret blodvolumen med 20 procent, og efter 60 dage ser det ud til, at det er reduceret med op til 40 procent. Det kan bringe fremtidens rummissioner i fare, hvis vi ikke får løst problemet. Derfor tester vi nu for første gang i rumfartens historie, om måling af blodvolumen kan være et effektivt redskab til helbredstjek af astronauter i fremtiden, siger professor Carsten Lundby, Center for Aktiv Sundhed. 

Drengedrøm opfyldt

Carsten Lundby har de seneste 15 år specialiseret sig i højdefysiologi, og er ekspert i måling og regulering af blodvolumen. Det har nu bragt ham til rumforskningens verden, nærmere betegnet Novespace testcenter ved lufthavnen i Bordeaux. Her afprøver han sammen med 32 forskere en nyudviklet dansk metode til at foretage målinger af blodet under flyvning i vægtløs tilstand. På tre døgn fra 21.-23. maj 2019 gennemfører forskerne dagligt 30 såkaldte parabolflyvninger i en Airbus 300 i luftrummet over Bordeaux – som det ene af tre forskningsprojekter om måling og regulering af blodvolumen, der er finansieret af ESA.   

-Det er lidt en drengedrøm, der er gået i opfyldelse. Jeg leder et rumforskningsprojekt, hvor vi opsamler vigtig viden om menneskets biologi og fysiologi under ekstreme forhold og afprøver nye metoder til at måle kropsfunktionen i vægtløs tilstand, siger Carsten Lundby.

- Effektiv måling af blodvolumen er enormt vigtigt, hvis vi på sigt skal finde løsninger, der sikrer, at blodet flyder tilstrækkeligt i kroppen under lange rumfarter. Det vil ikke være afgørende ved kortere ophold på en rumstation som ISS, men det er nødvendigt under længere missioner, hvor astronauterne skal opholde sig på trang plads i månedsvis, og hvor muligheden for at træne og bevæge sig vil være yderst begrænset. Derfor har ESA inviteret os ned til testcentret for at afprøve metoden, og det er gået godt med målingerne ind til videre, siger Carsten Lundby, der er godt tilfreds efter de første to dage med flyvninger.  

Tynd luft i raketten

Forskerne undersøger senere på året, om ophold i tyndere luftlag kan være med til at afhjælpe problemet med det svindende blod. Det sker, når Carsten Lundby og hans  franske forskerkolleger drager til Antarktis for – på samme måde - at måle blodvolumen, hvor nogle nogle af forskerne skal tilbringe 11 måneder i en hytte, der befinder sig 3.200 meter over havet på den sydligste del af kloden. De ekstreme forhold med lave temperaturer og kraftig vind i bjergene gør det nærmest umuligt at opholde sig udenfor, og derfor er det velegnet til at efterligne forholdene, som de vil være under rumfart, lyder det fra forskerne. 

- Vi har en klar idé om, at den tynde, iltfattige luft, som vi kender fra ophold i høje bjerge, kan være med til at reducere faldet i blodvolumen, og det skal afprøves, siger Carsten Lundby og fortsætter:

 -Vi ved, at blodvolumen påvirkes positivt af hypoksi (iltmangel). Så det er meget nærliggende at antage, at tynd bjergluft i raketten kan være en fordel for astronauter på længere rejser – og dermed forebygge blodtab, når fysisk træning ikke er muligt.
   
Forsøgene under ESA står i stærk kontrast til andre forskningsprojekter i Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, hvor Carsten Lundby og kolleger typisk undersøger effekten af fysisk aktivitet på blodvolumen, som påvirkes positivt af træning. 

-Sammenholdt med de studier, vi ellers foretager, får vi altså et rigtig godt billede af, hvad der sker med blodvolumen fra ekstrem fysisk inaktivitet til ekstrem fysisk aktivitet, og vi håber, den viden kan komme en lang række patienter til gode – om det er på landjorden eller i det ydre rum, siger Carsten Lundby.

Billeder fra forsøgene

Ny metode til måling af blod

Målinger af blodvolumen har hidtil været komplicerede og dyre at foretage – og det har afholdt mange fra at udføre dem i forskning og behandling. Den nye metode, som danske Detalo Health står bag, gør det markant lettere at måle blodvolumen – også i situationer, hvor det kan være svært at udføre dem. Målingen foregår ved, at man indånder en ganske lille mængde carbon monoxid blandet med ren ilt i få minutter. Baseret på en blodprøve taget før og efter indåndingen af gasblandingen kan maskinen bestemme blodvolumen med 1-2 procents nøjagtighed. 

Redaktør