Med i europæisk netværk af børnehospitaler

Centerdirektør i Juliane Marie Centret og projektdirektør for BørneRiget, Merete Lange, er optaget som board member i et netværk af børnehospitaler på tværs af Europa.
Vent...
Børnehospitaler overalt i Europa står i øjeblikket over for nogle af de samme udfordringer uanset, hvilket land de kommer fra:  At skabe de bedste rammer for børn, unge og deres familier under behandling og pleje, uanset om der er tale om et barn med en sjælden, kronisk eller alvorlig sygdom eller en ung, der ’blot’ er inde til et enkeltstående, ambulant besøg. 

Og der er meget man kan lære af hinanden og støtte hinanden i på tværs af Europa. Både i den daglige drift, på den strategiske bane og i forbindelse med nybyggerier og organisatoriske ændringer. Det er udgangspunktet for den europæiske organisation ECHO (European Children’s Hospitals Organisation), som arbejder for at dele viden og best practice på tværs af Europa med henblik på at styrke kvaliteten af behandlingen og plejen og støtte udviklingen af ny forskning, nye initiativer, uddannelse, forskning og samarbejde på tværs af lande, faggrupper og organisationer. 

ECHO-netværket omfatter i forvejen Børnehospitaler fra Irland, England, Holland, Finland, Polen, Tyskland, Italien, Spanien, Frankrig og Israel. 

Fra juni 2019 er Danmark blevet medlem af netværket repræsenteret ved projektdirektør for BørneRiget og centerdirektør for Juliane Marie Centret, Merete Lange, som nu er udpeget som board member i ECHO. 

Hun vil deltage i netværket sammen med centerchefsygeplejerske i Juliane Marie Centret, Mette Friis. Både Merete Lange og Mette Friis ser gode muligheder i samarbejdet og vidensdeling på tværs af Europa:

- Med netværket får vi mulighed for at dele erfaringer, overvejelser og initiativer med nogle af de bedste børnehospitaler i Europa. Både inden for behandling, pleje, forskning, uddannelse og nybyggerier. Vi ser mange perspektiver i samarbejdet, ikke blot for BørneRiget og Juliane Marie Centret, men for hele Rigshospitalet, forklarer Mette Friis og Merete Lange, centerledelsen I Juliane Marie Centret. 

Medlemmer af ECHO

Medlemmerne af ECHO-netværket er: 
  • Children’s Hospital Group i Dublin, Irland
  • Great Ormond Street Hospital for Children i London, England 
  • Erasmus MC-Sophia Children’s Hospital, Rotterddam, Holland 
  • HUS New Children’s Hospital, Helsinki, Finland 
  • The Children's Memorial Health Institute, Warszawa, Polen
  • Dr. Von Hauner Children’s Hospital, LMU, Munic, Tyskland
  • Meyer Children’s Hospital, Florence, Italien 
  • Sant Joan de Dëu Barcelona Children’s Hospital, Barcelona, Spanien, 
  • Necker-Enfants Malades Universitary Hospital AP-HP, Paris, Frankrig
  • Schneider DChildren’s Medical Center of Israel, Petach-Tikva, Israel
  • Rigshospitalet, Children’s Hospital, Copenhagen, Denmark
Læs mere om netværket på www.ECHOhospitals.org



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor