Slangetæmmer på tumorjagt

​Læge Hanne Grossjohann kigger indenfor i kroppen med sit endoskop, der har en lille kikkert og en ultralydskanner for enden af en lang sort slange.



Læge Hanne Grossjohan bruger et endoskop til at kigge efter mave/tarm-sygdomme. 


Skærme, blinkende lamper og elektroniske biplyde. Læge Hanne Grossjohanns arbejdsplads ligner noget fra cockpittet i en rumfilm. Og selv om hun ikke styrer flådefartøjer gennem galaksen, så lyder hendes arbejde som ren science fiction:

- Jeg leder efter sygdomme inde i kroppen. I eksempelvis spiserør, i mavesækken, 12-fingertarmen eller i bugspytkirtlen. Det kan være en galdesten i den mindre alvorlige  ende og så selvfølgelig kræftsygdomme i den mere alvorlige, forklarer Hanne Grossjohann fra Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik.

Til det bruger hun et såkaldt endoskop – en kikkert, der føres ned gennem munden i form af en lang sort slange, der kommer op til 60 centimeter ned gennem kroppen.

- Der sidder en kikkert og en lille ultralydsscanner, som sender billeder op på skærmene. Den ene skærm viser, hvordan der ser ud lige dér, hvor slangespidsen er, den anden kigger gennem flere lag væv via ultralyd, sådan at man eksempelvis kan se hele bugspytkirtlen, fortæller Hanne Grossjohann.

Og selv om maskinen kan meget, så kræver den et vist håndelag at håndtere.

- Man skal have lidt gefühl. På denne model skal jeg kigge til siden og ikke lige frem og derfor sidder linsen på siden og ikke på spidsen. Man kan derfor ikke se sin vej ned gennem spiserøret. Slangen kan godt møde lidt forhindringer undervejs og man skal kunne liste sig forsigtigt igennem eller uden om, siger Hanne Grossjohann.

Giver hurtigere og bedre behandling

De fleste patienter er godt bedøvede, når de bliver undersøgt, men enkelte foretrækker at være helt vågne under undersøgelsen.

- Det må de gerne, men de skal kunne ligge helt stille. Alene vejrtrækningen kan bevæge kroppen så meget, at det kan gøre det svært at scanne, siger Hanne Grossjohann, der er glad for endoskopet på både patienternes og egne vegne.

- Den er med til at give patienterne en både hurtig og mere præcis diagnose. Der er sket meget de sidste 10-15 år. I dag kan man tage vævsprøver med en – meget – lang nål ført ned gennem slangen. Maskinen hjælper dermed med en hurtigere og bedre behandling, fortæller lægen. 

- Jeg glæder mig til at undersøge maven på folk. Det er sjovt at kunne noget, som ikke så mange andre kan. Jeg har lige talt op og jeg har foreløbig kigget ned i 391 folks maver. Det er altid spændende, hvilket syn, der møder én, når man kigger ind, siger Hanne Grossjohann.



Redaktør