Bihulekirurgi bremser farlig bakterievandring

​Bihulerne er en bakterie-rede, der kan smitte lungerne og føre til livsfarlig lungebetændelse hos patienter med kronisk lungesygdom. Banebrydende kikkertkirurgi og lokalbehandling med antibiotika-spray bremser bakterierne.




Hvis du kender fornemmelsen af en slem forkølelse, der har sat sig på bihulerne og gør dig tæt i luftvejene og træt og tung i hovedet, så prøv at forestille dig at have det sådan hver dag. Patienter med kronisk lungesygdom som cystisk fibrose, primær ciliedyskinesi (PCD) og KOL døjer ofte med betændelse i bihulerne, som de har svært ved at få bugt med. Mange af patienterne udvikler nemlig kronisk bihulebetændelse.

Forenede luftveje smitter

Mens almindeligt raske personer har velfungerende luftveje, så har lungepatienterne det til fælles, at de har nedsat funktion af de små fimrehår i luftvejene, der transporterer slim fra lungerne op til svælget. Derfor udvikler de sejt slim i lungerne, som er vanskeligt at hoste op. 

Patienterne får ofte lungeinfektioner, også selvom de får transplanteret helt nye, raske lunger fra en donor. Derfor var det teorien om de ’forenede luftveje’, der bragte lægerne på sporet af bihulerne som en mulig smittekilde.

- Vi havde en idé om, at der kunne være et samspil mellem de bakterier, vi finder i bihulerne, og dem, som lungerne går til grunde af hos patienter med cystisk fibrose. Når patienterne får antibiotika for at nedkæmpe lungebetændelsen, gemmer bakterierne sig i bihulerne. Der ligger de og hygger sig uden at blive slået helt ned af antibiotikabehandlingen. Derfor satte vi os for at undersøge, om de forenede luftveje, altså forbindelsen mellem de øvre og nedre luftveje, var grunden til, at patienterne kan smitte sig selv med de bakterier, der gemmer sig i bihulerne. Og det viste sig at være rigtigt, siger professor, overlæge Christian von Buchwald, der som en af de første på verdensplan kom med denne hypotese for knap 10 år siden og tog initiativ til den nye behandlingsmetode.

Forsøg med størknet antibiotika-formel 

Bakterierne, der overlever antibiotikabehandlingen, risikerer at udvikle resistens og dermed blive farlige for patienterne, når de spreder sig til lungerne. Derfor forsøger lægerne at indføre en mere effektiv lokalbehandling med antibiotika i de betændte bihuler, fortæller læge Kasper Aanæs, der har forsket i den nye behandling i forbindelse med sit ph.d.-studie under Christian von Buchwalds vejledning. 

-Når vi har suget alt betændelsespusset ud af bihuler og pandehule og renset op og givet antibiotika, oplever patienterne hurtigt forskellen. Luftvejene bliver bedre, og trætheden forsvinder, og livskvaliteten får et godt nyk op. 

Kasper Aanæs har udført operationen i mere end 6 år og ser til daglig, hvilken forskel det gør for patienterne. Men der er stadig rum for forbedring.

– Vi har været udfordret af, at antibiotikabehandlingen hurtigt forsvinder fra bihulerne, så snart patienterne nyser eller pudser næse. Det betyder, at behandlingen ikke bliver siddende i bihulerne længe nok. Derfor kører vi nu forsøg i samarbejde med et dansk medicinalfirma, hvor vi tester en kombination af oprenset fibrin, som er patienternes eget koagulerende stof i blodet, og antibiotika. Når vi behandler bihulerne med den blanding, håber vi, at antibiotikabehandlingen bliver hængende lidt længere, i op til 14 dage, mens det påførte lag af størknet fibrin-antibiotika langsomt bliver opløst inde i bihulerne, siger Kasper Aanæs.

Flere behandlingsmuligheder 

Den relativt nye viden om bakterievandringen og de forenede luftveje mellem bihuler og lunger har også fået flere udenlandske eksperter til at kigge med. Mange internationale kolleger er i færd med at indføre behandlingsmetoden som standard, efter resultaterne er blevet fremlagt på store internationale kongresser i USA. Men bihulerne kan gemme på flere forebyggende behandlingsmuligheder – også inden for astma og allergi.

-Vi ser nogle af de samme tendenser hos astmapatienter, hvor bihulerne også er betændte og ofte danner polypper. Så vi håber, at den nye viden kan bringe os tættere på en forebyggende behandling og viden om, hvordan astma og allergiske reaktioner på luftvejene opstår, siger Christian von Buchwald.

Bihulekirurgi – kort fortalt

Hvert år behandler Øre-Næse-Halskirurgisk og Audiologisk Klinik mere end 50 svært lungesyge patienter med den nye metode, og efterspørgslen er større end kapaciteten kan rumme. Behandlingsmetoden er indført og udviklet i samarbejde med kolleger fra Børne-lungemedicinsk Ambulatorium, Infektionsmedicinsk Klinik og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet. 




Redaktør