Sjælden infektion fundet hos tidligere hjertepatienter

​Sundhedsmyndigheder og hospitaler i både Danmark og i udlandet har siden 2015 været opmærksomme på at forebygge at patienter, der under operation har brug for at være tilkoblet varme-køle-maskine, kan rammes af sjælden infektion.

I 2015 blev danske sundhedsmyndigheder opmærksomme på en mulig risiko for smitte med en sjælden bakterie i forbindelse med visse typer hjerteoperation.  Mistanken om smitterisiko blev rejst bl.a. på baggrund af tilfælde med patientsmitte i Schweiz, hvorefter Statens Serum Institut (SSI) rettede henvendelse til Rigshospitalet og andre danske hospitaler om sagen. Der er efterfølgende fundet tilfælde med smitte af patienter i andre europæiske lande, USA, Australien og Kina.

Hvilken bakterie drejer det sig om?

Den bakterie, det drejer sig om, er Mycobacterium chimaera. Bakterien er langsomt voksende og kan behandles – om end det er svært - med antibiotika og eventuelt operation. På europæisk plan er det opgjort, at 22 personer har været smittet med M. chimaera efter åben hjertekirurgi siden 2011.  I 2019 er smitten opdaget hos to danske patienter. De er begge opereret på Rigshospitalet, på forskellige operationsstuer. Patient 1 er opereret i 2017, patient 2 i 2016. 

Kender man smittekilden?

Smittekilden, der i 2015 kom i søgelyset, er vandet i såkaldte varme-køle-maskiner, som bruges i forbindelse med hjerteoperation.  Maskinen sørger bl.a. for, at patienten er nedkølet under åben hjertekirurgi – typisk med indsættelse af ny hjerteklap. Patienten kommer ikke i direkte kontakt med vand fra udstyret under operationen, men mistanken går på, at den særlige bakterie kan spredes fra udstyret via små vanddråber – aerosoler, der kommer gennem luften til operationsfeltet. 

Hvilke tiltag er sat i værk?

For at imødegå problemet satte Rigshospitalet i 2015 en række tiltag i værk som anbefalet af sundhedsmyndigheder og maskinens producent, herunder fx nye desinfektionsprocedurer af maskiner og minimering af mulig spredning af vandpartikler fra maskinerne. I 2018 blev der gennemført en indvendig forsegling af vandsystemet efter fabrikantens anbefaling, hvilket skulle nedsætte risikoen for aerosoldannelse.
Rigshospitalet har justeret den forebyggende penicillinbehandling, som alle patienter får før hjerteoperation. Generelt er risikoen for at få en post-operativ bakteriel infektion ca. 5-6%, og risikoen for, at det er med M. chimaera er på 1-2 promille.

Hvorfor bliver maskinerne ikke udskiftet?

Udskiftning af maskiner overvejes løbende, men der har hidtil ikke været vurderet, at der i nyt udstyr er fuld sikkerhed for, at bakterien ikke findes.  Udskiftning har derfor ikke hidtil været anbefalet af europæiske myndighed European Center for Disease Control (ECDC). 

Kan flere patienter være smittet? 

Som konsekvens af mistanken gennemgik Rigshospitalet i 2015 journaler for relevante patienter, opereret gennem de seneste 10 år og har siden fulgt området tæt, bl.a. ved at iværksætte diagnostik for sådanne mykobakterier hos patienter med infektion efter hjertekirurgi.  Der er ikke før nu fundet patienter, der efter operation er inficeret med M. chimaera. 

Hvad sker der nu? 

På baggrund af de to tilfælde i Danmark har Rigshospitalet aftalt med SSI, at Rigshospitalet går videre med at opspore patienter i risiko (klapproteseopererede, som samtidig har fået foretaget negativ bloddyrkning) i perioden 2010 – dags dato. Aktuelt er der identificeret 9 patienter, der har fået taget prøver for nærmere afklaring. Diagnostikken er tidskrævende, og svar på alle prøverne ventes klar i august.
Generelt er risikoen for at erhverve en infektion med M. chimaera meget lille. Det er et langt værre perspektiv for patienten ikke at blive opereret. Hospitalets patientinformation indeholder derfor orientering om, at der er risici forbundet med operationer, - herunder bakterielle infektioner. På baggrund af den nye viden ændres informationen nu og beskriver, at patienten skal være opmærksomme på tegn på infektion ikke bare de første seks måneder efter operationen, men resten af livet. 
På Rigshospitalet får mellem 500 og 600 patienter årligt indsat en klapprotese ved åben hjertekirurgi.

Kan yderligere smitte forebygges?

Det er vurderingen fra Statens Serum Institut (SSI), at forebyggelse af M. chimaera er en national sag, og SSI er løbende i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen om problemstillingerne. Ligeledes har Rigshospitalet løbende dialog med SSI’s Centrale Enhed for Sygehushygiejne. Rigshospitalets mikrobiologer sikrer i samarbejde med hospitalets Center for Hjerte-, Lunge-, Kar- og Infektionssygdomme, at alle anbefalinger omkring desinfektion af maskiner bliver overholdt, og at dette svarer til anbefalingerne fra SSI.

Rigshospitalet, og universitetshospitalerne i Odense og Aalborg anvender samme type maskine, og i et typningsarbejde fra SSI på M. chimaera-isolater fra alle centre fandtes, at alle maskiner i landet rummer bakterien og at bakteriestammerne var typningsmæssigt ens – undtaget Aarhus Universitetshospital, som anvender maskiner af et andet fabrikat, og hvor M. chimaera-stammen tilhører en anden DNA-type. 

Eventuel henvendelse til Presse og Kommunikation tlf. 35 45 53 27 / 35 45 04 08


Redaktør